Forstil dig, at du lider af klaustrofobi og måske lidt højdeskræk. Alligevel er du hoppet ind i en af Københavns ældre elevatorer, for din kondi rækker ikke til 5. sal.
Desværre sker der selvfølgelig det, at elevatoren pludselig stopper - og nej, ikke på en etage. Den røde lampe lyser, og der lyder en skinger hyletone. Du går i panik. Det svimler for dig. Du tror, du falder ned og skal dø.
Men fat mod. Der er hjælp at hente. Der er nogen, der har forudset situationen og formuleret en mulig forklaring på problemet samt en anvisning af, hvordan du skal forholde dig... hvis ellers du har husket at tage kurset i almen elevatorterminologi og -teknik....



