... altså definerer, hvordan de skal skrive til os borgere, så det er ligetil og nemt at forstå. Væk med beramme, berigtige, bero, påkære og negotiabel og mange flere ord fra juraverdenen.
Når jeg er ude at undervise eller holde foredrag, sidder der jo ofte en del juratro væbnere i salen, som har svært ved at omstille sig til et mere naturligt og mundret dansk. Fair nok - det kan være svært at vænne sig af med faste fraser og lignende.
Men når jeg så siger, at selv Domsstolsstyrelsen skriver forståeligt dansk og har defineret glimrende retningslinjer for den sproglige adfærd, ja så hjælper det faktisk lidt, og paraderne falder for en stund.
Tjek selv Sprogpolitik for Danmarks Domstole. Og husk at læse listen bagerst i pjecen! Det er dér, det sproglige guf er.

Fedt! Fandt dig gennem nillepers blog. Og (ja dén start på en sætning er ikke længere forbudt ;-)) jeg må sige: "Gid jeg havde fundet dig noget før"! Som stud.mag. i dansk og kommende cand.com'er og spirende iværksætter er jeg jo nærmest tvunget til at elske dig på forhånd!
vh Stina den Stædige
Posted by: Stubbornmom | 03/30/2006 at 18:24
@Stina den Stædige - du er da en sand fornøjelse! Velkommen til, og tak for dine entusiastiske og søde ord!!!
Posted by: Line | 03/31/2006 at 09:30
Interessant - det er et pænt fremskridt.
Men jeg kan stadig ikke se, hvorfor de fremturer med at kalde noget for retligt, når det hedder retsligt.
Det er lige så gyseligt, som når nogen taler om videndeling i stedet for vidensdeling.
Et irriterende eksempel på djøf'isering af sproget...
Posted by: Peter | 03/31/2006 at 21:41
Hej Peter - tak for din kommentar. Slog lige retlig og retslig op i ODS.... og begge versioner er fra før 'Djøfismen'.
Så lige netop med retlig/retslig ser det ikke ud til, at det der med at stryge s'et for at gøre ordet finere har noget på sig. Så Domstolsstyrelsen har næppe villet djøfisere sproget, hvis jeg skal tage dem i forsvar
:-).
Posted by: Line | 04/01/2006 at 12:09
Det er spændende at læse andre virksomheders forsøg på konsekvens. Endnu er vi i vores lille virksomhed (35) blot nået til, at vi har skabeloner til rapporter, breve,rapporter etc. Vi i sekretærgruppen arbejder så på at bruge ensartede forkortelser, ensartede stavemåder hvor der er frit valg. Og vi bruger hinanden til sproglig ping-pong (og Dansk Sprognævn).
Derfor er en blog som din jo ganske interessant.
Posted by: conny | 04/01/2006 at 21:44
Jamen Conny - så skal jeg jo op og undervise jer i bedre breve, e-mails og så videre :-).
Posted by: Line | 04/02/2006 at 15:15
Hejsa
Nu er jeg netop ved at undersøge videndeling kontra vidensdeling og det var ved søgningen på dette, jeg faldt over din blog.
Hvad er der galt i at sige videndeling? i mine ører lyder vidensdeling helt forkert - jeg kan ikke forstå hvor s'et kommer fra?! deling af viden - videndeling - det lyder da meget bedre end vidensdeling, men jeg ved mange skriver vidensdeling, ligesom mange skriver det som jeg. Nu vil jeg meget gerne have forklaringen og vide, hvad, som egentlig er korrekt?! og den kan du måske give mig? :-)
Posted by: AK | 07/21/2006 at 15:29
@AK... begge former er korrekte. Så det er altså mere et smagsspørgsmål. Der er et vist snobberi omkring versionen uden fuge-s, altså videndeling. Det er meget populært at sige, at vægter videndeling - og ja, det synes jeg bare personligt er morsomt...:-) og så synes jeg også, det er en lille smule afslørende, altså at det vidner om at man godt kan lide at bruge buzzwords ;-). For videndeling har helt klart været et buzzword i danske virksomheder igennem de seneste 7-8 år.
Vidensdeling med s er den ældste form. Og s'et er såmænd ikke så mærkeligt endda - tænk fx på vidensområde, vidensindhold, vidensprincip osv.
Håber mit svar hjælper dig...?
Posted by: Line | 07/24/2006 at 20:30
"Vidensdeling" ordet lokkede mig til dette site for anden gang - tak for god information om ord! Og dit sidste argument for fugeesset vandt mig til at det skam skal være der, som det også var min første indskydelse :)
Posted by: Kasper Dannefer Davidsen | 01/08/2009 at 15:18