http://plokblog.dk/ skriver i en kommentar til min forrige post:
"Forslag til næste uges emne: 'Hvornår stopper smiley-vanviddet?'. Jeg kan ikke mere. Glimrende tekster druknes i kolon, bindestreg, parentes og giver tekstblindhed. Bag lukkede døre må folk jo gøre hvad de vil, både på MSN og mobil. Hvis lyset vel at mærke er slukket. Men i al offentlighed?!"
Tak til plokblog for dét spørgsmål. Det er godt. Og relevant. Så derfor blogger jeg mit svar her og ikke i kommentarfeltet.
Og mit svar er, at jamen det stopper da ikke! Det er jo en måde at gengive mimik på, og gestik, lyde, sindsstemninger, ja kort sagt alle de signaler, vi bruger, når vi taler sammen, men som er svære - men nødvendige - at overføre til kortformsgenrerne, der ellers ville blive alt for staccato-prægede.
Det er nærværsspor i teksterne. Signaler om, at vi er til stede, at vi er umiddelbare, at vi er reagerende, og at vi følger hinandens stemninger og anviser modtageren, hvilken stemning teksten er skrevet i.
For kortformsgenrerne, altså de ofte meget subjektivt prægede e-samtaler (e-mails, sms, msn, chat mv.), de bygger jo netop på de mundtlige samtalers relationskommunikative signaler. Og det er derfor, de vinder så meget frem, smiley'erne. Og på samme måde med den kreative tegnsætning (dvs. 3 udråbstegn efter hinanden, taleprikker, tankestreger og lignende).
Alle disse tegn og gerninger kompenserer for, at vi ikke kan aflæse udseende, tøj, mimik, betoninger, lugt, øjenkontakt, kropsholdning, vejrtrækning, taletempo, stemmeklang, pauser osv.
Nå - men hvad så med blogs og smiley'er? Der er ikke noget entydigt svar på det. Det er en smagssag. På den ene side, kan man hævde, at det ikke er en kortformsgenre, så der er masser af plads til at skrive sig til stemning uden stemningstegn mv. På den anden side er det jo ofte og i visse indlæg subjektive tekster, og det er dér, smiley'eriet smitter. Fordi man skriver indforstået til nogle modtagere, man ikke kender, og som man gerne vil guide til at forstå, hvornår tingene er skrevet med glimt i øjet osv.
Men jeg ved jo godt, at der er nogle, der ikke kan lide det - at det bliver opfattet lidt som poesibøgernes "sød tøs" og "lev vel". Og jeg vil klart også medgive, at det kan tage overhånd og fjerne fokus fra teksten. Og netop på den måde være forstyrrende. Men....
Og så lige en sidste ting. Plokblog har en pointe i, at tekster kan drukne i tegnsætning. Fx er det en udbredt uvane at bruge for mange tankestreger. Det er mit indtryk, fra når jeg underviser, at mange sætter tankestreger i stedet for kommaer - fordi de er usikre på kommareglerne, mens tankestregerne, ja dem må man jo selv bestemme, hvor man sætter. Men pas på med det - tegnsætningens funktion er blandt andet at variere teksten. Og så er vi tilbage ved smiley'erne, for også dé kan overtage teksten. Og det er uhensigtsmæssigt, selvsagt.
Så det var en omgang på den ene side og på den anden.
Nå, jeg vil lige tænke lidt over mine egne smiley'er her på blogbogstaver. Måske jeg kan barbere et par stykker væk i ny og næ.... (øj, hvor har jeg lyst til at sætte en smiley her. Men nix. Gør det ikke. Så gæt selv stemningen).
