St. Agnes er en lille ø i det sydligste sydlige England. Den ligger øde og fjernt - og langt fra bysamfundenes pulserende stress og informationsstrømme. Der bor ca. 80 mennesker på øen, og dagens store begivenhed er, når færgen kommer. Øens beboere deler information, som mennesker har gjort det til alle tider; ved købmanden, på vejen, når de mødes osv. Og det fungerer optimalt.
Forskeren Charles Armstrong bosatte sig i et års tid på øen for at studere kommunikationen og delingen af information i dette lille samfund. Hans mål var at finde ud af de basale funktioner, der får informationen til at fungere mellem mennesker.
Armstrong nåede frem til, at der tilsyndeladende i enhver gruppe er en struktur af informationsdeling, som gruppen danner af sig selv uden at overveje hvordan. Eneste krav er, at gruppen ikke må være på mere end 500 mennesker, og at man skal kende hinanden pænt godt.
Vi kan det alle sammen nærmest af os selv. Hver gang vi hører noget, følger vi nogle uudtalte regler for, hvordan vi deler det med andre. Vi ved pr. automatik, om alle må vide det, eller om det kun må blive nogle få til del. Og som del af en gruppe er vi dygtige til dels at dele viden i netop dén gruppe, dels at tænke på, om der er andre uden for gruppen, det er relevant at informere. Osv.
Armstrong gjorde sig desuden den iagttagelse på øen, at var der informationer, der var vigtige for øens 10 landmænd, ja, så nåede informationen til dem inden for 2 timer - og INGEN, som ikke havde interesse i den viden, var blevet forstyrret med informationen.
Og dét er hans drømmescenarium, kun at få netop den viden, man har brug for.
Armstrongs idé er nu at forsøge at lave sine iagttagelser om til brugbart software med sit Trampoline-system, som skal sortere i informationerne i store virksomheder og dermed spare medarbejderne for mange ligegyldige informationer.
Ét fremtidsscenarium er, at man blot skriver e-mails til maskinen uden at adressere dem - og så vil systemet selv sørge for, at de når frem til de relevante modtagere. I kraft af systemet får vi så hver især kun den information, vi har brug for - og bliver altså ikke forstyrret af alt det, vi IKKE har brug for. Nøjagtig som på St. Agnes.
Se det lyder måske meget godt, men også langt ude (i fremtiden i hvert fald). Hvad sker der fx lige med den vigtige relationskommunikation, som enhver besked også indeholder ud over informationskommunikationen?
Men lyt selv programmet igennem. Det er meget interessant. Og det er P1's harddisken, der har lavet programmet.
