For et lille år siden tog jeg mig sammen og kom på MSN. Kunne ikke helt se fidusen, da jeg var udmærket tilfreds med at samtale ansigt til ansigt, over telefonen, via e-mail eller på sms.
Men som med så mange andre nye teknologier er man nødt til at prøve det for at kunne sande fordelene. Så jeg kom på og kunne meget hurtigt godt se, at den synkrone og meget korte skriftlige samtale er super effektiv.
Så jeg er ret godt tilfreds med at være på MSN. Men jeg er ikke et stort nok multitasking-geni til at kunne holde ud at være på hele tiden. Så for at genvinde kontrollen over 'indbrud' eller 'afbrud' i arbejdshverdagen har jeg neddroslet brugen en hel del.
Men jeg har brugt det længe nok til at fornemme de utvetydige fordele ved disse 'umiddelbare beskedsystemer' - særlig mellem samarbejdspartnere. Man er så tæt på den mundtlige samtale, som man kan komme skriftligt. Man kan oven i købet skrive 'i munden på hinanden (hvis man kan sige det). Man kan altså skrive, samtidig med at man kan se at den anden skriver. Og man kan tilkoble lys og billeder, invitere 3 part med osv. Og det er kun en brøkdel af mulighederne.
Edelman har listet en lang række fordele, som er værd at studere ikke - mindst for virksomhederne. Den første af dem lyder:
"IM (instant messaging) is conversational with its back-and-forth nature, instant messaging lends itself easily to continuous dialogue. Additionally, IM does not require the formality often associated with e-mail"
Og jeg siger tak til Fredrik Wackå, for at han skrev om det.