På den ene og på den anden side.... af skranken

Martin Thorborg fortalte forleden om sur service. Det morede jeg mig en del over, for det der med elendig service fra ekspedienter, servitricer, tjenere og andre servicefolk er en af mine kæpheste. Her er, hvad Martin Thorborg skrev:

   

Men, men, men - der på den anden side af skranken, disken og lignende, ja der skal de åbenbart også lægge øre til en hel del. Det vidner siden www.HaderKunder.dk om, og her citerer jeg lige fra "Toplisten over de mest trættende kundeudsagn" (jeg har tilladt mig at rette alle de utallige stavefejl, der (i raseri?) har sneget sig ind i udsagnene:

• Kan jeg få en lotto med gevinst tak?
• Jeg har en 25-øre, vil du have den? (efter man har givet penge retur)
• Når man spørger, om kunden vil have bonen med, siger mange : "Næh jeg kan ikke trækken det fra i skat alligevel!”
• Jamen, hvis der ikke er pris på, så er varen da gratis!
• Nå... Du sidder nok og keder dig (ved kassen).
• Høhø, ja.. det er øjnene, man bliver først blind på.
• Og hvad vil du så være bekendt at forlange for det?
• Er det ikke træls at sidde herinde i det gode vejr?
• Man står og fejer: Kan du ikke komme hjem til mig bagefter?? *Grrrrr*
• *Mobil ringer* "Hej, jeg står lige ved kassen.. bla bla..." Mig: "På beløbet?" .. Kunden snakker bare videre... ARGH!!!
• Har du tid til at pakke den her ind? (til enlig ekspedient og med 7 kunder i køen)
• 30 kroner si'r du? ok... 1 krone... 2 krone... 2,25...osv.
• "Fortsat god dag" - Hvad ved du om, jeg har haft en god dag, når kunderne kommer 2 min. efter åbningstid og forventer, man kan give tilbage på en 1000 kr.-seddel... - selvom de kun køber for 35 kr. i alt..

Ja, der skulle være teksteksempler nok til en ph.d.-afhandling i surt sprog inde på den side - og i jovialitetsbemærkninger.

(Jeg så omtale af sitet i Berlingske)

Comments

[pollas]

Du glemmer "Du fejer da skidt med den kost, hva?" ;-)

http://pollas.dk/2004/02/20/dk-hr-og-fru-danmark/

[Uffe]

Man kan jo kun tilslutte sig Martin Thorborgs salve af opgivende suk (men hvis jeg var ham, ville jeg ikke have nævnt eksemplet med 40-kroners buketten til fruen...)

At en side som www.HaderKunder.dk overhovedet findes, er skandaløst. Den siger mere om hvor mange, der har valgt en forkert profession og om butikspersonales vrangvillighed i almindelighed, end om hvor åndssvage kunder er.

[thomas lund]

Apropos bagere og poser, hvad så med den hvor man køber morgenbrød og ekspedienten har taget en for lille papirpose og alligevel ihærdigt forsøger at lukke den. Jeg har sågar oplevet at der blev sat et stykke tape hen over åbningen med birkes på og det hele. Hvad koste en pose af papir? 6 øre?

[Louise]

Thorborg linker videre til www.vibrugerikke.dk - det er sgu skægt! Et væld af sjove historier og gode tips til at vifte sælgere af - hurtigt!

[Line]

@Pollas - nå ja ;-)

@Uffe - ja du har ret - men da jeg ofte tematiserer danskernes dårlige opdragelse og det groteske i, at mange virksomheder ikke har fattet, at der er ret så gode penge i ordentlig service, for ikke at tale om den positive oplevelse det er at have en GOD og VENLIG kontakt med andre mennesker, undlod jeg er være for knotten og valgte at grine i stedet

@Thomas - du spiser for mange basser ;-))

@Louise - tak for linket!!

[Isak]

Jeg er ked af at måtte rette dig, men alle stavefejl er IKKE rettet.

Man kan nemlig hverken "trækken" bon'er eller noget som helst andet fra i skat ;)

[Morten Lind]

Tjaeh......jeg har arbejdet med service i snart tredive år, og jeg er god til det. Alting forandrer sig, også kunder, samfund, omgangstone, opdragelse og meget/mange mere/flere, så jeg misbruger lige denne blog til at publicere en af mine artikler.

Den er fra februar 2006 og trykt i fagbladet Sporvognen samme måned & år.

P.S.: Undskyld pladsforbruget.

Kære buspassager......;-)

jeg skriver til dig, fordi det er længe siden, vi har talt sammen, og jeg synes, jeg har noget at fortælle dig.

Siden årsskiftet 79/80 har du været én af de vigtigste grunde til, at jeg befinder mig godt på mit arbejde, der jo går ud på at befordre dig rundt i hovedstadsområdet.

Og dét gerne på den hyggeligste, sikreste, hurtigste og sjoveste måde. Vi skulle jo gerne have en oplevelse ud af turen, ikke sandt;-)

Og det har vi da også i årevis haft, men de seneste år er det som om, du har overset mig. Som om vores forhold er ved at glide os af hænde.

Vi har jo haft så mange gode år sammen, så det smerter mig noget, at du er begyndt at ignorere mig, for det synes jeg, du er. Den tillid, du tidligere viste mig, og det fællesskab vi havde, det sammenhold, der var mellem dig og mig, den klare rolle- og opgavefordeling, vi begge havde fuldstændig styr på, synes jeg, er ved at forsvinde ud i den oktanblå luft......en luft, jeg synes, er ved at komme mellem os, og det bliver jeg ked af.

Jeg undrer mig over, hvor din omtanke, din empati, din medlevelse, din opmærksomhed, din årvågenhed, din interesse, din viden, din nysgerrighed og din indsigt er forsvundet hen de seneste år, for du viser mig det ikke mere.

Tidligere så du altid på mig, når du talte til mig, nu ser du væk - er jeg virkelig blevet så skrækkelig?

Før viste du mig, at det var mig, du ville ha´, ved at komme ud til mig, når jeg kom forbi, men nu forventer du, at jeg skal komme ind på fortovet at spørge dig, om du ikke nok vil med mig.

Du bestilte altid høfligt din vare, når du lagde flere end aftalte penge, ja, du gjorde det endog med lige penge, men nu får jeg smidt en 200-kroneseddel på disken med et opgivende blik mod loftet. Har jeg virkelig fornærmet dig så meget?

Dengang spurgte du altid, om der var plads til din barnevogn, og du fortalte altid, hvornår du gerne ville stige ud med den. Nu maser du den ind i menneskemylderet og forventer, at jeg er synsk, tankelæser og kan se dig og den blandt mængden. Du véd jo godt, at dét er og kan jeg ikke, så hvorfor udsætte os begge for de dumme situationer, det medfører?

Du havde fuldstændig styr på logistikken og var smaddergod til at skynde dig, når vi havde travlt, så du skyndte dig ind til mig og holdt fast, så vi kunne komme videre frem i verden, for du vidste også, at der var mange, der havde brug for mig.

Men nu er det som om, du er ved at forlade mig, for du vågner tidligst, når jeg kommer, og de andre er vist mest til besvær, men de andre skal jo også være hos mig, og de skal jo også frem i verden, ligesom du.

Før i tiden havde du altid spist, når du var hos mig, men nu får du mig til at tro, at jeg skal bespise dig, for din colaflaske, dit burgerpapir, din kaffekop, din juicekarton, din avis, dit slikpapir og din glemte telefon minder mig meget om vores dagligstue.

Til gengæld er jeg utrolig glad for, at du glemmer din telefon, for jeg bliver så ked af det, når du foretrækker andre, medens du er sammen med mig og forlanger min opvartning.

Jeg håber, jeg ikke har været for streng ved dig, men jeg véd, at du véd, at jeg er vild med dig, og du vil sikkert forstå.

Med kærlige knus,

din buschauffør
...Morten