Mails og masser af misforståelser

Comon.dk og tidligere TDC Online har i dette forår fortalt om resultaterne i den amerikanske undersøgelse "When what you type isn!t what they read. The perseverance of stereotypes and expectancies over e-mail".

Resultaterne er fra januar måned i år, hvor 60 studerende deltog i en undersøgelse, hvor de skulle skrive e-mails til hinanden om bestemte emner og med en bestemt tone.

Og resultatet: I 44 % af tilfældene kunne modtagerne ikke "skelne mellem sarkasme og et alvorligt ment budskab".

"People form impressions of others by communicating with them, but not all modes of communication transmit information with equal fidelity. E-mail, for instance, is an inherently more limited mode of communication than is voice because of its relative lack of paralinguistic and non-verbal cues".

Det er med andre ord følelseskommunikationen, der halter bagud. Humor, ironi og sarkasme bliver ikke forstået - eller bliver ikke formidlet nuanceret nok. Og så er det også en udpræget grad af selvcentrering.... I marts måned skrev di.se om undersøgelsen:

"Enligt professorn i beteendevetenskap Nick Epley från University of Chicago Graduate School of Business och hans kollega Justin Kruger från New York University beror missförstånden på människans egocentricitet. Man utgår ifrån sitt egna perspektiv och har därför svårt att se att ett meddelande faktiskt kan uppfattas på olika sätt.

Enligt studien är det dubbelt så stor sannolikhet att det uppstår ett missförstånd per mail än per telefon. (Interessant!!)

”Mail passar för att kommunicera fakta, men känslor skall helst kommuniceras via en annan kanal”, säger Nicke Epley. (Eller også skal vi bare blive bedre til at lære at kommunikere nærhed)

Hans enkla tips är att i större utsträckning använda telefonen, om man vill försäkra sig om att det rätta budskapet når ända fram".

Comments

[Katja]

Det overrasker mig ikke at nogen har svært ved at kommunikere følelser gennem email men jeg er overrasket over at risikoen for misforståelse er dobbelt så høj..... Men jeg har også mærket på egen krop hvor let ting kan misforståes når det skrives i en email. Hvornår mødes vi næste gang???
CU

[Daniel]

Præcis det samme problem opstår gang på gang på diverse online debatfora. Jeg tør slet ikke gætte på hvor meget mudderkast, der i tidens løb er blevet startet af misforstået sarkasme/ironi.
I princippet er problemet jo præcis det samme. Problemet er jo nok, at hele pointen i at bruge sarkasme/ironi, løber lidt ud i sandet, hvis man samtidig gør opmærksom på, at man bruger det. Det er langt lettere at forstå "face to face", da det der kan høres i tonelejet og ses i det berømte glimt i øjet.

[Trine-Maria]

Meget interessant, men hvad med tidligere tiders smægtende brevskrivning og poesi? Det var jo også skriftlig kommunikation, men måske langsommere?

Handler det måske om at professionaliseringen af sproget har fjernet følelserne fra vores vokabularium - og at det derfor i dag er meget vanskeligt for os at beskrive følelser ordentligt?

Og nu tør jeg jo næsten ikke lægge en kommentar uden at fylde den med smileys :-)

[Louise]

Og det er netop grunden til at holde fast i dem (altså smileys'ene) selvom de i finere kredse ikke er så velsete mere.

Fik vist også hylet Line ud af den en gang uden smileys :-)

Gad vide hvordan det forholder sig med sms? Har altid undret mig over de, der bruger telefonen til andet end rent informative oplysninger...slår op med kærester i værste fald og lign.

[Line]

@Katja - ja, det er egentlig et lidt rystende tal, synes jeg også.

@Daniel - ja, jeg kan godt forestille mig, hvor tit det løber løbsk på debatfora mv. Men dét du skriver med, at pointen i at bruge sarkasme/ironi løber lidt ud i sandet, hvis man samtidig gør opmærksom på, at man bruger det, er jeg ikke helt enig i. For som du selv skriver, så gør man jo også opmærksom på det i face-to-fade-samtalen. Det er jo en del af finessen ved sarkasme/ironi, at det balancerer på en knivsæg mellem to stemningen, og det er kun hvis man opdager balanceakten, at pointen går igennem - så derfor er glimtet i øjet jo nødt til fremgå af teksten med smileys, tøveprikker, overdrivelse, afsløringer, indforståetheder eller anden 'hjælp'. Me selvfølgelig kun som antydningens kunst.

@Trine-Maria - Jeg tror nok, at tempoet har en stor indflydelse. Der er ingen tvivl om, at den næsten-synkrone samtale over e-mail med meget korte intervaller mellem turene, afføder en anden skrivemåde end den mere langsommelige brevskrivning, hvor den skrivende part er klar over, at der går dage, før teksten bliver modtaget, hvorfor man i højere grad ekspliciterer sine pointer, den tilstand man befinder sig i, modtagerens position mv. Men en anden ting er også, at vi i det skriftdemokratiske samfund, som vi jo faktisk befinder os i, alle sammen skriver - modsat før i tiden, hvor det var en mindre 'skriftklog' elite, der sendte breve gennem byen til hinanden. Det betyder igen, at vi skriver med meget forskellige udgangspunkter og også med forskellig indsigt i skriftsprogets signaler, og endelig anvender vi skriftsproget yderst forskelligt. Og det giver jo et væld af forskelligheder, et væld af muligheder, et væld af anvendelsesformer - og en følgelig langt større risiko for misforståelser.

@Louise - uha ja, jeg husker godt engang, hvor det gik galt i mails mellem os - fordi du pludselig ikke 'hjalp' mig med smileyer, og jeg derfor troede du var knaldsur :-).

Men det der du skriver med, at det ikke er velset i finere kredse, kan du ikke lige uddybe det.

Og endelig - ja, jeg forbavses også gang på gang over, hvad der skrives på sms - og også over, hvor hurtigt mine egne grænser flytter sig.