Samtaletid

Onsdag i sidste uge blev der samtalt. På uni. På Amager. På konferencen Samtalerne, som Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal fra Social Square havde arrangeret.

Der var ca. 150 deltagere fra virksomheds- og organisationsdanmark.

Se billederne.

Og læs mere og tjek links om de mange danske og udenlandske indlæg på www.hovedetpaabloggen.dk.

E-mailen som samtale

Jeg var selv på med et indlæg om e-mailen som samtale og med en påpegning af, at danske virksomheder og organisationer langt fra er på højde med den forventning, vi som borgere/kunder/forbrugere har til den elektroniske korrespondance.

Selvom e-mailen inden for de seneste 10 år er blevet en altafgørende kommunikationskanal, lader virksomheder og organisationer stå til og lukker øjnene for, at e-mailen ikke blot kan betragtes som et brev, der er sat strøm til, men at det er en form, der har helt andre sproglige og strukturelle succeskriterier.

E-mailen er frem for alt en samtale. Og virksomheder og organisationer mangler at gøre sig dette klart og udstyre medarbejderne med de værktøjer og den viden, der kan optimere e-dialogen, og som jo kan give virksomhederne/organisationerne en kæmpe gevinst i form af langt højere kundetilfredshed.

Samtalens succes bygger på samarbejde i sproget. Nøjagtig som i hyggesamtalen. Og nøjagtig som i telefonsamtalen. Parterne i samtalen skal tale hinandens sprog - og de skal lytte.

Det er indlysende nok, hvis jeg taler kinesisk og min samtalepartner taler portugisisk. Så har vi svært ved at mødes i samtalen. Det er lidt det samme, der er tale om på e-mail'sk. Hvis jeg indleder med et "Hej Pia" og således vælger et uformelt sprog, men personen, som svarer mig, i stedet vælger at indlede i formelt sprog med "Til Line Pedersen", ja så har vi et meget dårligt udgangspunkt for samtalen, fordi vi taler hvert sit sprog.

Kun ved at samarbejde sprogligt og forsøge at bekræfte hinandens i ordvalg og form når man nogen vegne. Kun de færreste af os har problemer med det, når det 'blot' er en mundtlig samtale. Men rigtig mange formår ikke af sig selv at oversætte de mundtlige kompetencer til skriftlig kunnen. Og virksomhederne giver dem ingen hjælp. Derfor skriver hver enkelt medarbejder, som han eller hun nu synes er bedst. Og det er langt fra godt nok. Dét skal virksomhederne tage alvorligt, forholde sig til og gøre noget ved, hvis de vil i optimal dialog med omverdenen.

Og så lige afslutningsvis endnu et minieksempel på en samtale, hvor medarbejderen ikke samarbejder sprogligt med kunden: