Det meste af min humor har fået solstik. Så derfor går jeg stadig og taler om ciabottaballer (tak til Rolf) og fik på min vandreferie i Pyrenæerne rigelig mulighed for at bruge vendingen adskillige gange ganske enkelt af den grund, at jeg inden vandreferien var faldet ned af en trappe på ødegårdsferien i Sverige og havde anlagt en ciabottaballe i svenske farver. Nåja - og så naturligvis også fordi det sgu' gør ondt i ens ciabottaballer at lege bjergbestiger.
Nå, men guiden havde heldigvis samme humor som mig og bidrog med:
- tæske ændstikker
- konliljevaller
- og den livlige kongegarden
Hæhæ. Skøn ferie. En anden gang vil jeg måske fortælle om, hvordan ens humor overlever, når man er på vandreferie med hr. Middelmådig og fru Brokhus, der som eneste bagage har medbragt brok, brok, brok, sure kommentarer og en verbal lasso, hvormed de prøver at indfange 20 mennesker til deres til lejligheden etablerede brokkeklub. Men det er jo en anden historie... og mit humør, mine ciabottaballer og min humor overlevede :).