Mænd siger: Jeg skal også have en pakke af dét der.
Kvinder siger: Åh, jeg tror også, jeg gerne ville have sådan en pakke med, hvis du vil være så rar.
"Mænd underforstår aldrig, at de er til ulejlighed. Mænd pakker ikke de betydningsbærende udsagn - giv mig - ind i småsnak".
Både eksemplet og citatet er fra Lisbeth Knudsens anmeldelse i Weekendavisen af Norah Vincents "Selfmade man. My Year Disguised as a Man". Bogen beskriver de oplevelser og erfaringer, den lesbiske Norah Vincent har gjort sig i det år, hun - forklædt som mand - har forsøgt at finde ud af mændenes verden ved at leve som en af dem - iført stram sports-bh under jakkesættet, falske skægstubbe i ansigtet og med navneidentiteten Ned Vincent. Researchen foretages alle steder: i arbejdsliv, i bowlinghallerne, på netdating mv osv.
Joachim har tidligere skrevet tankevækkende om Vincents erfaringer med, hvor hårdtfordømmende vi kvinder er, når vi dater. Læs det!!
Her vil jeg derfor udelukkende nævne det med måden at småsnakke på: "Især i begyndelsen (af livet som mand, red.) må hun konstant lægge bånd på sig selv for ikke at pludre løs (...) Det rigtig svære er at lade være med at komme med regibemærkninger - og især udtalelser om, hvordan man selv har det."
Jeg kan godt røbe, at jeg end ikke ville klare en halv dag som mand, dertil småsnakker jeg alt for meget. Selv når jeg skriver, er der disse umiskendelige spor af småsnak. I, der kender mig, vil vide det. I andre kan formentlig læse det ud af bloggen her. Og skal jeg forsvare mig - hvilket ingen jo sådan set har bedt mig om - vil jeg sige, at det er, fordi jeg forsøger i lige høj grad at indholdskommunikere og relationskommunikere. Det er ikke noget, jeg gør bevidst - men efterrationaliseringen siger mig, at det må være det, der sker. Jeg kunne aldrig drømme om at sige "Jeg skal også have en pakke af dét der" uden at storsmile undskyldende, lave lidt sjov med det, måske endda sige "undskyld, jeg lyder så skrap" eller "ja, jeg mener det selvfølgelig ikke som en ordre" osv.
Hvorfor er det sådan? Hvorfor er der ofte denne forskel. Giver I ikke nogle bud på det?
Jeg kan selv give et enkelt eksempel fra vores kontor. Når vi af og til har samtaler med nye potentielle indflyttere, sker der som regel det, at vi piger småsnakker og griner os ind på personen, siger "det kender jeg godt" en hel del gange, mens mændene vælger en lidt anderledes og mere direkte spørgende tilgang. Det griner vi jo en del af, for hver især forsøger vi med vores respektive tilgange at danne os et indtryk af personen og få en fornemmelse af, om det er én, vi synes kunne være rar at dele arbejdshverdag med.
Men hvorfor er det sådan. Byd ind - please!
Den gode jagtleder giver korte og præcise beskeder. Så får man drevet mammutten eller vildhesteflokken ud over klippen.
Skal hestene gå ordentligt for ploven, skal de læres korte og præcise kommandoer.
Skal børn gøre noget de i grunden ikke har lyst til, skal der snakkes godt for dem.
Skal man have sine ideer i gennem, selvom man ikke har magten, skal ordet sælge ideen.
Vore kønsroller er ændret de seneste 2 genrationer, men sproget er bibeholdt.
Posted by: Farmer | 09/04/2006 at 05:15
Der er godtnok meget fokus på kønsroller for tiden, hva? Og det er jo en god ting, men hvor er det dog en meget kategorisk diskussion af hvordan "vi" og "I" er - nærmest kønessentialistisk. Jeg læste for noget tid siden en undersøgelse af, hvordan folk, der er opvokset på landet hhv. i byerne snakker. Her viste det sig, at folk, der er vokset op i mindre samfund tenderer mod tvetydige ironiske udsagn, mens bymennesker taler mere bestemt på en "sådan og sådan"-måde. Vistnok fordi man i et lille samfund ikke har råd til at skubbe folk fra sig, når man skal leve op ad dem hver dag, mens man i større byer altid kan finde nye venner.
Min pointe? At forskelle går på kryds og tværs og ikke bare ligger i køn. Vincents bog virker interessant, men hun er jo blevet forretnings(mand) med alt hvad det indebærer, ikke kun kønnet.
Undskyld alle ordene, dem måtte jeg lige af med.
Posted by: Jens A | 09/04/2006 at 10:28
Farmer og Jens! Tak for jeres kommentarer. Jeg er vist ikke helt med på, hvor du, Farmer, vil hen....? Og Jens, hm, selvfølgelig er det irriterende at alting altid sættes op i sort og hvid. Men jeg synes jo også bare, at man netop lærer meget af at anskue kontrasterne i deres ekstremer. Men når det er sagt kender jeg nu altså ikke særlig mange mænd, der småsnakker... om overhovedet nogen.
Posted by: Line | 09/06/2006 at 12:39
Jeg kender et par mænd som småsnakker.
Jeg synes, som Jens, også at det er for sort-hvidt at stille det op sådan at mænd taler på en måde og koner (Hehe) på en anden.
Og jovist, man kan lære meget af kontraster, men der er ingen grund til at tegne et skel hvor der intet er, synes jeg.
Posted by: Sjyli | 09/06/2006 at 14:14
Hm - ja gang i en diskussion fik jeg jo i hvert fald ikke. Eller i hvert fald ikke den type diskussion jeg ønskede, al den stund at I jo antaster grundlaget for diskussionoplægget ... Æv. Men tak alligevel for jeres bidrag :-).
Posted by: Line | 09/06/2006 at 18:21