BLOGBOGSTAVER

Lidelsesspam

Lidelsesspam. Jeg kan ikke have det!! Ikke desto mindre modtager jeg ligesom alle andre disse smagløse kædebreve om enkeltsager med opfordring til at skrive under eller sende videre.

Jeg vil vove at påstå, at både de, der har startet processen, og de, der spammer deres venner, bekendte og kolleger, ikke tænker sig særlig godt om. De første gange er det måske forståeligt nok, at man dumper i, fordi enkeltsagerne og ordvalget i sådanne mails appellerer så voldsomt og direkte til vores følelser, vores medmenneskelighed og indlevelsesevne, at vi glemmer alt om, hvad det er, vi foretager os, hvem afsenderne er, hvad - og om - det overhovedet vil gavne at skrive under eller vidersende, at vi maltrakterer formen, at vi er med til at råbe ulven kommer, at det ikke er sådan vores demokratiske system fungerer, at vi miskrediterer os selv og vores egen troværdighed ved at sende disse pathosfyldige appeller videre til vores nærmeste osv. osv. Men tænk over det, inden du næste gang trykker videresend. Eller forklar mig, hvorfor du eventuelt er uenig.

Jeg bringer lige her et par meget forskelligartede eksempler på disse kædebrevslignende forekomster i min indbakke. Bemærk, at det faktisk både er Fagbladet 3 F og en europaparlamentariker, der synes, at det er en rimelig måde at drive sager igennem på. Og bemærk, hvordan ordene skal appellere til vores følelser:

   

   

Farvel til skriveblokeringer og specialesump

Fraværets værensbetingede skoledannelse afseksualiserer på en eller anden måde sanselighedsbegæret helt uden spor af humanitetsforvrængningens parasitiske palimpsest....

Haha - og nej, bare rolig. Det er ikke mig, der skriver sådan, jeg har fået hjælp af Den sproglige bundvending. Tjek den selv. Skøn side, hvis formålserklæring lyder:

"Ifølge velfærdsforliget skal alle studerende nu gøre deres uddannelse færdig på normeret tid. Især skal speciale-sumpen undgås. Der er nu udviklet en løsning på det problem under hensyntagen til, at humanioras gennem mange år opbyggede tradition for old-school papirbaseret sort snak nænsomt løftes over i den digitale tidsalders vidstrakte muligheder for IT-understøttet nonsens. Denne generator vil ikke alene hjælpe dig med problemformuleringen, men også bidrage væsentligt til indholdet."

En ubetænksom (n)ordmand

Norsk, norskere, norskest. Når sproget bliver politisk.

Nordmandskrigen har raset i de seneste uger i de norske medier. Det norske språkråt skrev nemlig i en e-mail den 27. oktober til tidsskriftet Ny Tid, at en person, som er født i Pakistan aldrig kan blive nordmand. Anledningen var, at tidskriftet NY Tid havde stillet følgende spørgsmål.

Spørgsmål: "Hei. For en stund siden tok jeg kontakt for å høre om Språkrådet hadde noen innspill til hva som kan erstatte uttrykket «etniske nordmenn», som vi mener blir feil fordi det fratar innvandrere muligheten til å bli nordmenn når de tar til seg skikker, matvaner, og kulturelle kodekser som er «etnisk norske». Vi har prøvd ut «monokulturelle», men synes det blir tungt. Fikk aldri innspill, kanskje dere har det nå?»

Svar fra språkrådet: "Vi tror at det ikke er noe behov for å erstatte «etniske nordmenn» med en annen betegnelse. Betegnelsen «etniske nordmenn» har oppstått på grunn av den store innvandringen i de siste tiårene. Før den kom, brukte en bare betegnelsen «nordmenn» og den betyr det samme som det som noen nå kaller «etniske nordmenn» (…) En pakistaner som bosetter seg i Norge (blir) ikke nordmann, heller ikke om han blir norsk statsborger. Han er uansett pakistaner (…)Nordmannen tilhører sin gruppe, og pakistaneren sin gruppe (…) Det er noe som heter etnistitet, og det er ikke bare en tom merkelapp, det er en betegnelse som dekker en realitet. Det er kritikkverdig å prøve å tilsløre virkeligheten. Vi er betenkt over at det som for oss ser ut som politisk korrekthet fra Ny Tids side, kan komme til å tilsløre faktiske forhold.»

Citater fra den hidsige debat

"Ingenting er statisk, utenom Språkrådet. De sitter Eiffeltårnet sitt, de burde tatt med seg rullatoren og kommet seg ut på gata og sett at verden beveger seg", siger Akhenaton Oddvar de Leon i Organisajon for offentlig diskriminering.

"Språk er makt og språk forfører. Derfor bør Språkrådet vite når det begynner å røre i heksegryten". (Aftenposten.no)

Flere links til debatten
 

Og endelig beklagelsen... efter adskillige  uger: "Språkrådet beklager uttalelser til Ny Tid om ordet «nordmann»

(15.11.06) Med utgangspunkt i uttalelser fra Språkrådet til magasinet Ny Tid 27. oktober har det de siste par ukene pågått en debatt i mediene om ordet «nordmann». Uttalelsene i e-posten fra Språkrådet har vært diskutert både i sekretariatet og i Språkrådets styre, og Språkrådet beklager de uheldige uttalelsene. E-posten, som var godkjent av direktøren, skulle ikke ha vært sendt i den formen den fikk.

Språkrådet ønsker å understreke at ordet «nordmann» med rette kan brukes på flere måter. En trenger ikke være «etnisk norsk» for å kalle seg nordmann eller for å bli kalt nordmann. Etter som det norske samfunnet de siste tiårene har blitt mer mangfoldig, avspeiler dette seg også i betydningene og bruksmåtene til ordet «nordmann». Vi viser til innlegg i blant annet Aftenposten 11. november når det gjelder hva vi ellers mener.

Sylfest Lomheim
direktør

____________________________________________________________________________

Min kommentar: Jeg gør opmærksom på, at jeg IKKE ønsker en indvandrerpolitisk debat i kommentarfeltet, men udelukkende er interesseret i refleksioner over sprog - og sprog i det politiske minefelt.

Moden skifter....

Enhver kvindes drøm er vel at eje en pels fra "en lang, mørkegrøn rovfisk med gullige pletter og underbid, som lever i søer og moser".... NOT?

Hæhæ.... tusind tak til Karin Høgh, som på sin lørdagsstrøgtur har taget dette fotografi til mig.

Sælgere og salgstale og hvem de partner sig op med

Hejsa Line, har du lige 2 minutter Line, hvor jeg kan fortælle dig om et rigtig godt tilbud, jeg har til dig. Læser du avis Line? Ja okay, hvilken avis læser du så Line....

Sælgersnak.... Omklamring.... Stop using my name, god dammit!!! Men sælgere kan mere end fornavne, viser det sig nu :-)!!

Jeppe har nemlig været så sød at sende mig linket til nogle ret sjove eksempler på salgstale, og det link giver jeg naturligvis straks videre ...  med et par smagsprøver:

• "Hvis man kan vækste i det her marked...."
• "Vi må få lavet noget skriv på det her...."
• "... hvem vi partner os op med"

Længdespringeren

Råstofproduktionsopgørelsesskemaudfyldningsvejledning.... ta' den! Eller? Slå den....

Kammertonen på grønsværen

Sprogpolitik er en meget variabel størrelse, må jeg sande. Og de sprogpolitikker, jeg hidtil har været med til at definere og implementere er jo GABENDE kedelige sammenlignet med grønsværens snarlige sprogpolitik: For om kort tid er det nemlig slut med at lade skruptudser, eder og forbandelser hoppe ud af munden og i hovedet på dommeren i (forbold)kampens hede. Her er den dejligt konkrete liste over ting, man IKKE må sige på banen:

• Sorte svin
• Du er for dum dit fede dyr
• Gamle idiot
• Børnemishandler
• Puds brillerne dommer
• Du er jo både blind og døv mand
• Hjemmedommer
• Skal vi spille til i morgen eftermiddag dommer
• Det kan du sgu' ikke se derfra dommer
• Så stop dog spillet mand, det er fandeme synd for børnene at du dømmer sådan
• Ludersøn

Gode råd fra den kloge kone

Emme har foræret mig en bog fra 18-hundredehvidkål. Den hedder slet og ret "Den kloge kones bog". Jeg har ikke helt fundet ud af, om hun er ironisk, eller om hun simpelhen synes, jeg bare er overbegavet :-). Et blik på forsiden gør mig dog en anelse urolig.

But anyway. Det er en fantastisk bog, som jeg gerne vil referere lidt fra til almindelig opbyggelighed:

Lykke at få

Naar man vasker Hænderne i Regnvand, der er opsamlet i en Hjerneskal, da opnaas lykke.

Middel mod at blive beruset

Spis om Morgenen 7-8 bittre Mandler, saa kan du ikke blive beruset den Dag, om end du drikker nok saa meget.

At bevirke, at en Hustru bliver dig tro

Giv hende paa Bryllupsdagen, uden at hun veed deraf, Hjertet af en Turteldue at spise.

En Elskovsdrik, hvormed man kan tvinge En til at elske sig

Skær et Æble i 16 smaa smaa Stykker, bind det under din venstre Arm, naar du gaar til Sengs, og tag i det samme ind at svede paa; du vil da om Morgenen finde, at Æblestykkerne ere trykkede aldeles ud i Et, og Sveden godt indtrukket i det hele. Hæld nu en god Snaps Rom paa dette, og lad det staa i 24 timer, afsi det da, lav et Glas Punsch af Rommen og giv Personen det at drikke, saa vil han eller hun fra dette Øjeblik fatte Kærlighed til dig.

Hvermandsviden ganske vist - men alligevel lige rart at få gængs barnelærdom genopfrisket. Og husk nu - det er mig, der ligger inde med bogen.... andre råd kan købes :-)))

MSN-vidensdeling: Om at komme sammen

Pige på 10 siger:

hvordan spørger man, når man er på alder med dig?

Line siger:

spørger om hvad?

Pige på 10 siger:

om man skal komme sammen

Line siger:

nåe - man spørger ikke

Pige på 10 siger:

gør man ik?

Pige på 10 siger:

hvordan så?

Line siger:

man siger fx, ”skal vi ses på lørdag” eller noget i den stil

Line siger:

altså så man ved, at den anden har lyst til at ses igen

Pige på 10 siger:

og så lige pludselig er man kommet sammen?

Line siger:

øh - ja sådan cirka - altså når man har kysset og sådan

Pige på 10 siger:

okay..

Pige på 10 siger:

hehe..

Pølsernes dans over tasterne

Jeg gik til keramik. Og latin. I ungdomsskolen. Men IKKE til maskinskrivning. Desværre.

Lever derfor et middelmådigt skriverliv med 5-6-finger-systemet og grundreglen erare humanum est.

Opdagede forleden, at mit liv kunne have været anderledes. Mit tasteliv vel at mærke. Nemmere. Og hurtigere. Sågar. Faldt nemlig over artikel af Nils Thorsen (Politiken) om tastaturets historie. Meget morsom. Nu ved jeg så, at:

 

• den rækkefølge, vi kender i dag, er opfundet i 1872
• systemet kaldes QWERTY efter de første 6 bogstaver i øverste linje
• at bogstaverne formentlig er placeret, som de er, for at datidens skrivemaskinemetalarme, som for enden havde hver sit bogstav, ikke skulle sætte sig fast i hinanden - hvilket de gjorde, hvis bogstaver, der blev brugt tit, sad for tæt på hinanden på tastaturet
• to herrer i 1936 konstruerede et hurtigt og mere fejlfrit tastatur, hvor venstre hånds fingre hvilede på AOEUI og højre hånds på DHTNS - dét nedsatte fejlprocenten og  øgede hastigheden, fordi det er de bogstaver, der bliver brugt mest, og altså skulle fingrene danse mindre
• det smarte system blev ikke til noget alligevel - guderne må vide hvorfor
• jeg fortsætter min klumpedumpevals over tasterne og lever med min nye viden om, at jeg lever i et fejlmatchet tvangsægteskab med et forkert tastatur med de motoriske begrænsninger og den ærgrelse, det afføder, samt ærgrelsen over, at jeg ikke for pokker da tog maskinskrivning i stedet for - nej nej :-), ikke i stedet for latin, men i stedet for keramik... ;-)