Sprogpolitik er en meget variabel størrelse, må jeg sande. Og de sprogpolitikker, jeg hidtil har været med til at definere og implementere er jo GABENDE kedelige sammenlignet med grønsværens snarlige sprogpolitik: For om kort tid er det nemlig slut med at lade skruptudser, eder og forbandelser hoppe ud af munden og i hovedet på dommeren i (forbold)kampens hede. Her er den dejligt konkrete liste over ting, man IKKE må sige på banen:
- Sorte svin
- Du er for dum dit fede dyr
- Gamle idiot
- Børnemishandler
- Puds brillerne dommer
- Du er jo både blind og døv mand
- Hjemmedommer
- Skal vi spille til i morgen eftermiddag dommer
- Det kan du sgu' ikke se derfra dommer
- Så stop dog spillet mand, det er fandeme synd for børnene at du dømmer sådan
- Ludersøn

Min yndling mangler (skal råbes på tyk jysk): Dommeren har lort i lommern'
Posted by: Rasmus | 11/14/2006 at 10:06
bare man stadig må råbe 'lo bello!', så kan jeg leve med det...
Posted by: klaus | 11/14/2006 at 18:17
@Rasmus
"Tyk jysk" ?! Det udtryk har jeg dog aldrig mødt før, men det er faktisk rigtig godt!
Så nu står udtrykket "Flyver jysk" heller ikke alene mere..
;o)
Posted by: Jesper | 11/16/2006 at 13:40
Jeg er faktisk tidligere fodbolddommer (500 kampe) - og har været hele listen igen IRL som modtager.
Det eneste gode ved listen er, at nu findes den - så nu kan man ikke plædere undskyldelig uvidenhed hvis modtageren ikke finder kommentaren betimelig.
Den bedste "kommentare" jeg har fået på grænsværen, var i en EB-skolekamp på Amager, hvor en tilskuer råbte: "Hey dommer...skal du ikke have en trillebør til den mave dér, va'?"
:-)
Posted by: beologen | 11/17/2006 at 12:28
rettelse:
'hele listen igennem' skulle det være..sorry.
Posted by: beologen | 11/17/2006 at 12:29
Et fromt ønske (Fra Gladsaxe Sadion) om blinde eller halvblinde dommere:
Jeg håber din førerhund bider dig, din idiot!
Posted by: frkjensen | 11/17/2006 at 14:00
@alle! Tusind tak for jeres kommentarer og bidrag!!
Posted by: line@ordkloeveren.dk | 11/19/2006 at 18:03