Lidelsesspam

Lidelsesspam. Jeg kan ikke have det!! Ikke desto mindre modtager jeg ligesom alle andre disse smagløse kædebreve om enkeltsager med opfordring til at skrive under eller sende videre.

Jeg vil vove at påstå, at både de, der har startet processen, og de, der spammer deres venner, bekendte og kolleger, ikke tænker sig særlig godt om. De første gange er det måske forståeligt nok, at man dumper i, fordi enkeltsagerne og ordvalget i sådanne mails appellerer så voldsomt og direkte til vores følelser, vores medmenneskelighed og indlevelsesevne, at vi glemmer alt om, hvad det er, vi foretager os, hvem afsenderne er, hvad - og om - det overhovedet vil gavne at skrive under eller vidersende, at vi maltrakterer formen, at vi er med til at råbe ulven kommer, at det ikke er sådan vores demokratiske system fungerer, at vi miskrediterer os selv og vores egen troværdighed ved at sende disse pathosfyldige appeller videre til vores nærmeste osv. osv. Men tænk over det, inden du næste gang trykker videresend. Eller forklar mig, hvorfor du eventuelt er uenig.

Jeg bringer lige her et par meget forskelligartede eksempler på disse kædebrevslignende forekomster i min indbakke. Bemærk, at det faktisk både er Fagbladet 3 F og en europaparlamentariker, der synes, at det er en rimelig måde at drive sager igennem på. Og bemærk, hvordan ordene skal appellere til vores følelser:

   

   

Comments

[Kirsten]

Du har ret - og hvis jeg vil støtte et godt formål, skal jeg nok selv finde ud af det uden denne form for pågående opfordring.
Helt ærligt - jeg sletter altid disse mails (også mere 'ufarlige' kædebreve) - kald mig bare koldhjertet, men livet er altså for kort til at tage sig af alle andre menneskers problemer - især når man ikke selv har bedt om det!

[Line]

@Kirsten - jeg er nu slet ikke enig med dig i, at livet er for kort til andre menneskers problemer. Jeg tror bare ikke på, at løsningen er e-kædebreve. Jeg tror ganske enkelt ikke, det er den rette måde at hjælpe på.

[Kirsten]

Ups *rødme* - det jeg mente, var ALLE mennesker (=tage alle verdens problemer på sine skuldre) - selvfølgelig skal man hjælpe, hvor man kan.
Men mht disse mails - man kan vel godt forstå, at de prøver - går den så går den.

[line@ordkloeveren.dk]

@Kirsten - nåå haha. Selvfølgelig. Der skulle tryk på ALLE. Det burde jeg have opfattet!! :-)

[Jeppe]

Enig - men synes nu i øjeblikket at de frygtelige "send denne mail videre, og du vil opleve noget fantastisk inden for de næste par dage" -mails dominerer landskabet.
Dem får jeg kvalme af. Emailetik, tak!

[Troels Thomsen]

Jeg er fuldstændig enig - næsten da!

Grundlæggende forstår jeg ikke, hvordan en minoritet på måske 50.000 mennesker kan forvente, at de succesfuldt kan ændre lovgivningen for landets 5 millioner borgere. Dernæst er elektroniske underskriftindsamlinger ikke implementeret ordentligt, og det er også et væsentligt problem.

Vi er nok enige om, at emotionelt betonede "oprør" ofte mislykkes og skader sagen mere, end den reelt set gavner (om end opmærksomheden på området altid kan tilvejebringe en god og sund debat).

Jeg mener dog ikke, at Oneseat.eu-kampagnen har det fjerneste med følelser at gøre, ligesom den heller ikke tager udgangspunkt i en given kriminalitet, som det hyppigst er tilfældet. I stedet mener jeg, at kampagnen appellerer til vores fornuft og det logiske i, at det ikke nødvendigvis er en styrke for demokratiet at bruge uanede ressourcer på bureaukrati.

[Jeppe]

Enig med Troels i den med Oneseat (idioti!!), men det er en hårfin grænse.

[line@ordkloeveren.dk]

@Troels - ja du har da helt ret i, at lige netop den ikke er følelsesbetonet som de andre - det kunne jeg godt have formuleret smartere.