"Gæstebogen som idé er rigtig; jeg ville ønske, jeg kunne spole tilbage og se, hvem man har haft gennem dørene gennem tiden", skrev Jørn Lund i en artikel i Politiken forleden.
Jeg yder ikke artiklen retfærdighed ved kun at nappe dette citat, men da jeg selv altid har hadet gæstebøger, sprang sætningen mig i øjnene, og jeg lader den derfor indlede denne post.
I virkeligheden er det måske et paradoks, at jeg hader gæstebøger, eftersom bloggen jo i en eller anden forstand har et indbygget gæstebogsaspekt.
Og dog - for i gæstebøger står der som regel blot "Tak for en dejlig ferie. Det regnede mandag, men så læste vi i de stabler af bøger, vi har medbragt. Onsdag klarede vejret op, og vi nød det i fulde drag. Vi håber for de næste, at de må få en lige så dejlig ferie, som vi har haft - PS, der er mus i køkkenskufferne".
Og det er lige præcis den slags lallende, intetsigende vejrbetragtninger, jeg hader. I juli i år var jeg på besøg i et hus i Frankrig, hvor jeg også engang ferierede som barn. Og dengang har jeg altså så øjensynligt været en mere aktiv gæstebogsskribent, for i hvert fald kunne jeg dér læse mine egne refleksioner over Mistralens vinde!!! Haha - lidt imponeret var jeg selvsagt over, at jeg dengang vidste, hvad jeg ikke ved i dag, nemlig noget om Mistralen. Men ganske uimponeret over, at det jo var VEJRREFLEKSIONER. Næ Line P - det er for ringe.
Forresten en anden ting fra selv samme gæstebog. Et unavngivent familiemedlem havde nemlig skrevet noget om Frankrigs evne til at "integrere fremmedarbejdere". Jo, det er ganske vist. Men det er også skrevet i 70'erne, hvor ordet fremmedarbejdere endnu ikke var blevet politisk ukorrekt.
Så om ikke andet så KAN gæstebogen være et sjovt studium i forgangne tiders ordforråd, ordenes forgængelighed, tillægsbetydninger og andre tider - gid folk ville skrive boget mere om den slags - politik, overvejelser, tanker, indfald.
Og så lige for at runde det af med bloggen. Det er jo heldigvis ikke sådan, at gæsterne her på bloggen fremsætter betragtninger over vejret (men mus i skufferne hører jeg dog gerne mere om ;-)... og rotter på loftet...
Min veninde Tina elsker til gæstebøger. Hvorfor, aner jeg ikke. Men jeg vil se, om jeg kan lokke hende i kommentarfeltet med nogle indrømmelser om denne mærkelige lidelse :-)
