Jeg gik til keramik. Og latin. I ungdomsskolen. Men IKKE til maskinskrivning. Desværre.
Lever derfor et middelmådigt skriverliv med 5-6-finger-systemet og grundreglen erare humanum est.
Opdagede forleden, at mit liv kunne have været anderledes. Mit tasteliv vel at mærke. Nemmere. Og hurtigere. Sågar. Faldt nemlig over artikel af Nils Thorsen (Politiken) om tastaturets historie. Meget morsom. Nu ved jeg så, at:
- den rækkefølge, vi kender i dag, er opfundet i 1872
- systemet kaldes QWERTY efter de første 6 bogstaver i øverste linje
- at bogstaverne formentlig er placeret, som de er, for at datidens skrivemaskinemetalarme, som for enden havde hver sit bogstav, ikke skulle sætte sig fast i hinanden - hvilket de gjorde, hvis bogstaver, der blev brugt tit, sad for tæt på hinanden på tastaturet
- to herrer i 1936 konstruerede et hurtigt og mere fejlfrit tastatur, hvor venstre hånds fingre hvilede på AOEUI og højre hånds på DHTNS - dét nedsatte fejlprocenten og øgede hastigheden, fordi det er de bogstaver, der bliver brugt mest, og altså skulle fingrene danse mindre
- det smarte system blev ikke til noget alligevel - guderne må vide hvorfor
- jeg fortsætter min klumpedumpevals over tasterne og lever med min nye viden om, at jeg lever i et fejlmatchet tvangsægteskab med et forkert tastatur med de motoriske begrænsninger og den ærgrelse, det afføder, samt ærgrelsen over, at jeg ikke for pokker da tog maskinskrivning i stedet for - nej nej :-), ikke i stedet for latin, men i stedet for keramik... ;-)


det ved jeg nu ikke... jeg kan godt skrive med ti fingre, hvis det skal være, men laver så mange fejl, at det langt bedre kan betale sig med det hjemmestrikkede 4½-fingersystem, hvor jeg stort set ingen laver...
men det er da fascinerende, at en ret central del af enhver computer stammer fra 1872...
Posted by: klaus | 11/10/2006 at 15:21
Jeg er rigtig glad for, at jeg tog maskinskrivning !
Til gengæld fik jeg aldrig rigtigt anvendt mine - manglende - evner udi porcelænsmalingens kunst...
Posted by: Maria uden blog for indeværende | 11/10/2006 at 16:53
Her er så lidt ekstra viden til samlingen:
Det system fra 30'erne du nævner, hedder Dvorak og bliver brugt i dag - Man kan lære sig selv det og dem der gør, sværger til effektiviteten. Dog har jeg aldrig selv haft tålmodigheden.
Der er dog gennem tiderne blevet lavet mange andre layouts - de fleste, uden den store succes.
En af skrivemaskinevarianterne, blev faktisk lavet af en dansker - og ser ret vild ud:
http://en.wikipedia.org/wiki/Hansen_Writing_Ball
Derudover - der findes mange andre systemer end QWERTY, der bliver brugt meget - Geografisk bestemt. Eksempelvis QWERTZ i tysktalende territorier og AZERTY i fransktalende.
Så ved du også dét.
Posted by: Lone | 11/10/2006 at 23:28
@Klaus - jamen kan du mon se på skærmen samtidig...?
@Maria - et porcelænsmalergeni er måske gået tabt ;-)))
@Lone - mange tak for god opdatering!
Posted by: Line | 11/11/2006 at 09:24
Der findes også et system der hedder DVORAK, som faktisk har haft en vis succes.
Jeg havde faktisk maskinskrivning i folkeskolen, KEDELIGSTE fag jeg NOGENSINDE har haft, hvis man lavede EEN fejl skulle man skrive det HELE om, og i 1977 var jeg ALLEREDE begyndt at bruge computere, jeg kunne se hvor LATTERLIGT det var.
Heldigvis fik man ikke karakterer, for det ville have gået mig som "brainy guy" fra "The Breakfast Club".
Bortset fra det så bliver tastaturet jo kun en bisætning i menneskehedens historie, tænk "Scotty i Star Trev IV".
Og husk: den mest udbredte form for prosa i dag, ja måske i menneskehedens historie, skrives på et 123-456-789-0 tastatur.
Posted by: Kim Bach | 11/11/2006 at 10:17
Mærkeligt, mærkeligt. Præcis i går aftes fik jeg til en middag en vældig interessant udredning af QWERTY, og så står jeg op og læser ovenstående.
Tilståelse: Maskinskrivning var mit yndlingsfag i skolen. Det var K-E-D-E-L-I-G-T, jo såmænd, men resultatet var, at jeg nu ville være i stand til at producere mine publikationer i højere hastighed (som en anden Murdoch havde jeg i en alder af 11 både heste- og popidol-magasiner i trykken).
Så der sad jeg, uge efter uge, med skolens mest frygtede lærer, som var så skrap, at man rystede, når man gik forbi hende. Men lige netop til maskinskrivning er det udmærket at have en lærer med en vis disciplinær tilgang. For det ER sgu kedeligt at lære at skrive på maskine, og nogen må holde én lidt til ilden.
Aftenen før prøven var jeg i biografen med min mor, og jeg kan huske, at jeg sad med hænderne på mine lår, som om det var et tastatur, og så skrev jeg ellers alle filmens replikker ned, usynligt og til ingen anden verdens nytte end at øve mig.
Så hvis ikke af andre grunde, så har Flamberede Hjerter en særlig plads i min hukommelse, fordi jeg næsten føler mig som co-writer :-)
Posted by: levende | 11/11/2006 at 11:37
Jeg har desuden hørt at qwerty-tastaturets øverste række har den fordel at man kan skrive "typewriter," når man skal sælge en maskine og vise hvor nemt, det er.
Aner ikke, om det bare er en røver.
Posted by: dalager | 11/11/2006 at 15:22
Angående "typewriter" kan jeg supplerede med oplysningen om, at det efter sigende skulle være det længste ord man kan skrive udelukkende med bogstaver fra øverste række...
Posted by: Morten | 11/11/2006 at 16:21
@alle - øv stræbere, I gik jo alle sammen til maskinskrivning, mens jeg drejede tekrus og skæve skåle :-)
Posted by: Line | 11/12/2006 at 12:40
Morten - jeg gik faktisk OGSÅ til blokfløjte ! Ku' faktisk spille temaet til "Matador" på blokfløjte...
Ta' den !
Posted by: Maria uden blog for indeværende | 11/12/2006 at 14:00
@Maria: Hvordan vidste du, at jeg engang har spillet blokfløjte?
Jeg tror dog aldrig jeg har prøvet at spille Matador - temaet forstås.
Posted by: Morten | 11/12/2006 at 16:47
Hallo Morten og Maria - jeg vil OGSÅ være med i blokfløjtesnakken :-). Jeg gik nemlig til blokfløjte i 10 år!
Posted by: Line | 11/12/2006 at 21:26
Hej Morten - det er ikke fordi, at jeg er clairvoyant (tror jeg da ikke ihvertfald...har ikke gået til det ihvertfald...), så det var faktisk bare et skrevent "talebetonet" OGSÅ...fordi jeg gik til flere ting...hvis du forstår...
Jeg kan da lidt høre, at der er basis for en gang bloGfløjtning her... :-)
Posted by: Maria uden blog for indeværende | 11/13/2006 at 08:54