Nyt site - og ny blog om sprog. Super! Det er de to forskere Pia Quist og Gitte Gravengaard, som står bag. Hop derinde og bliv sprogklogere.
Der er alverdens sprogguf derinde:
- sprogholdninger - bevidste som underbevidste
- sproghistorie
- sprog og køn
- træn dit dialektøre
- de unges sprog
- kodeskift - altså når man skifter mellem dialekt og standarddansk
- lydprøver
- og en hel masse andet
Supergod formidling på citat!! (Men desværre superkedeligt uni-design. Men det er jo ikke de to forskeres skyld). Jeg har slet ikke nået at læse særlig meget derinde endnu - men skynder mig at give linket videre, så I andre kan læse med.
Og så lige deres formålserklæring, som jeg har kopieret fra indlæg på bloggen:
"Sproglig tolerance er målet
Hjemmesiden www.dialekt.dk videregiver
viden om dialekter og andre sproglige variationer, og den fortæller om
de mennesker, som taler forskelligt slags dansk. Forhåbentlig betyder
et øget kendskab til disse forhold, at flere vil blive tolerante – og
fx lader være med at grine – når de taler med danskere, som ikke lige
taler leverpostejsdansk."

Citet? Line!
Posted by: Uffe | 12/12/2006 at 10:43
@Uffe - tak!! Det dårlige er, at jeg vist falder af på den. Det gode er, at jeg så fik en hilsen fra dig og ser, at du hænger på endnu :-)
Posted by: line@ordkloeveren.dk | 12/12/2006 at 10:57
Jeg holder skam øje med dig hele tiden :-)
Posted by: Uffe | 12/12/2006 at 11:39
Dét er jeg glad for Uffe. Og nu har jeg jo snart 1-års-fødselsdag, og jeg skylder dig mange tak for at have hjulpet mig i gang, for jeg fik vist en del af dine læsere med over, dengang vi 'skiltede den' ovre ved Radiohuset.
Posted by: line@ordkloeveren.dk | 12/12/2006 at 11:46
Ja, det var sjovt! Hvad med en ny event snart?
Posted by: Uffe | 12/12/2006 at 13:51
Ja da - vi må have gang i en ny event. Lad os lige gå i tænkebox
Posted by: line@ordkloeveren.dk | 12/12/2006 at 15:33
Det må have været GG, jeg så i tv i dag. Godt arbejde.
I sagens anledning ku jeg foranlediges til at sige; "Det' sviin' guld!" :)
Posted by: Jeppe | 12/12/2006 at 15:48