Ved godt, at jeg har erklæret mig som hader af haderordslister :-). Men derfor kan jeg vel godt tillade mig at referere andres ;-). Således årets værste erhvervsudtryk kåret ovre på Business.dk i den forgangne uge.
1. Performe
2. Proaktiv
3. Italesætte
4. At vækste
5. Nedbemanding
6. Coaching
7. Storytelling
8. Strategizing
9. Globaliseringsparathed
10. Downsizing

Ordet 'slutbruger' må være så skrækkeligt, at det end ikke er på listen. Lige så med 'slutmål'. Forståeligt nok.
Posted by: /many | 01/23/2007 at 22:01
Dejlig liste - der er ti ord jeg vil prøve at undgå at fyre af på arbejde (det bliver forhåbentlig ikke så svært).
Og tak fordi du bringer den slags videre til læsere trods din overbevisning :-D
Posted by: cyclone bill | 01/23/2007 at 23:02
Hurra for den liste! Mit yndlingshadeord indenfor kategorien ligger som nr. 2. Godt at vide at man ikke er ikke alene *SS*
Posted by: Janne | 01/24/2007 at 10:05
Det er ideelle ord at spille bullshitbingo med!
"Omstillingsparathed"-ordet fik engang en kollega til for sjov at omtale en person som "omstillingsresistent" :-)
Om bullshit skriver filosoffen Harry Frankfurt i sin bog "Bullshit" iøvrigt, at "although bullshit can take many innocent forms, excessive indulgence in it can eventually undermine the practitioner's capacity to tell the truth in a way that lying does not. Liars at least acknowledge that it matters what is true. By virtue of this, Frankfurt writes, bullshit is a greater enemy of the truth than lies are".
Posted by: levende | 01/24/2007 at 21:06
Hvad fanden betyder "italesætte"?
"Vækste", må nok være det værste ord overhovedet.
Posted by: Lasse | 01/24/2007 at 21:16
Hader ordet "Italesætte". Det minder mig lidt om min mor, når hun har en dårlig dag. Eller vi har, og hun mener, det skal løses med ord.
"Vækste"? Aldrig har jeg hørt noget så langt ude.
Posted by: spacemermaid | 01/25/2007 at 00:22
For lige at lege Djævelens Advokat: Er det ikke fint nok, at vores ordforråd udvides med nye ord for fænomener, der ikke blev dækket hidtil? Eller bunder modviljen i en blanding af æstetik og risiko for talen udenom?
Posted by: Rasmus | 01/25/2007 at 09:49
Vækste ! Hos Arla begyndte ordet at blive mere og mere almindelig i ledelsens præsentationer på det tidspunkt, da det daværende danske MD Foods fusionerede med svenske Arla. Jeg kan huske, at jeg undrede mig over det vanskabte ord og tænkte, at der måske var tale om en fusion mellem det svenske 'växer' og det danske vækst/vokser..
Posted by: Maja | 01/26/2007 at 21:36
Vækste er et godt eksempel. Er der en betydningsforskel på "vækste" og "vokse"?
Posted by: Rasmus | 01/27/2007 at 15:50
@alle - tak for kommentarer!!
@Rasmus - jo, det er da perfekt, at vores ordforråd udvides med nye ord. Det har du helt ret i. Men hadelisten på business.dk handler jo mere om modeord, der bliver overbrugt...
@Maja - interessant det med växer!!
@Rasmus - nja, jeg vil ikke mene, at vækste og vokse er helt det samme... i hvert fald ikke i signalværdi. Og jeg tror også - men det står for min egene lommefilosofiske regning - at der er mere medvirkende vilje i vækste end i vokse. Men måske tager jeg fejl...?
Posted by: Line | 01/29/2007 at 10:21