Sproget som komplet og samfundsbærende - og ikke som fremmedfjendsk manifestation

Dansk Sprognævns opdrag og følgelige udmeldinger i forbindelse med undersøgelser af tilstanden i det danske sprog er der ikke noget galt med.

Det er der derimod med et vist politisk partis forsøg på at lade en generel dansk sprogpolitik tage form som et nationalforherligende redskab til kamp mod andre sprog, kulturer og mennesker.

Lad ikke det ske. Lad ikke dette lille parti løbe af sted med sprogdebatten. Tirsdag den 30. januar diskuterer de sprogpolitik i Folketinget. Jeg håber meget, at de med hjernerne drejet lidt bedre og mere menneskekærligt på plads møder op med en indstilling til og kamp for sprog (dansk såvel som andre sprog) som redskab for medmenneskelig sameksistens og forståelse.

Jo, dansk skal være et komplet og samfundsbærende sprog

Men lad os lige vende tilbage til det sproglige. For mig at se er det helt afgørende, at dansk bevares som komplet og samfundsbærende sprog:

• At et sprog er komplet, betyder, at det kan bruges til at sætte ord på alt i livet, alle livets områder.

• At et sprog er samfundsbærende, betyder, at det kan bruges i sin fulde udstrækning og med et dækkende ordforråd i alle offentlige sammenhænge, dvs. retspleje, undervisning, officielle meddelelser, offentlige medier osv.

Frygt for domænetab og engelsk syge

Det, man frygter, er, at vi inden for visse forskningsområder lider domænetab, dvs. at vi ved udelukkende at forske, undervise og formidle på engelsk mister det danske sprog som adgang til feltet. At det er en reel trussel, der kan få ret så uheldige konsekvenser, er jeg enig i. Selvfølgelig er det uheldigt, hvis fx naturvidenskab er forpagtet bort rent sprogligt.

Og så er der andre, efter min mening, latterlige, puristiske dommedagsprofeter, der frygter, at engelsk i al almindelighed nærmest vil udradere dansk, hvorfor de bl.a. foreslår, at alle ord, der kommer over grænsen til vores lille sprogområde, straks bør tvangsoversættes til noget særlig dansk. Hul i hovedet!! Hvis vi lige skulle føre denne tankegang ud i livet og baglæns i tiden, vupti - så ville der ikke været meget dansk sprog tilbage, al den stund at det danske sprog afspejler levedygtigheden af alle tiders sprogstrømninger, -tilpasninger og sameksistens, samhandel, indvandring mv.. Ufatteligt mange af de 'kernedanske' ord vi i dag betjener os af, er såmænd kernetyske, kernefranske, kernengelske, kerneitalienske, kernejapanske osv.

Læs forresten i den forbindelse også Dansk Sprognævns udtalelser til Nyhedsavisen tidligere i dag, hvorfra jeg citerer:

"Kun omkring to procent af det danske sprog består af engelske ord, og det har stort set ikke bevæget sig i de seneste år", siger Pia Jarvad, seniorforsker hos Dansk Sprognævn.

"Det danske sprog har det generelt ganske glimrende og er slet ikke i fare for at blive overtaget af engelsk. Og antallet af engelske ord er ikke steget de seneste mange år, og når kun så lille del er engelsk, er der ingen problemer," siger Pia Jarvad.

"Ud af de hyppigst brugte 500 ord i Danmark er:

• 83 procent gamle danske ord
• 14 procent tyske låneord
• 2 procent andre låneord, herunder fra engelsk
• 1 procent tal

Kilde: Dansk Sprognævn"

Hvis I skulle have lyst til at læse mere om de mere politiske vinkler på sagen, så besøg fx Ursuppen eller Åbenlys Urimelig.

Læs evt. også, hvad Nyhedsavisen refererer de politiske partier for at mene om et årligt sprogbarometer.

Comments

[Lasse]

Jeg forstod ikke fokuseringen på universiteterne. Forskerne har da til alle tider skrevet i et sprog som andre forskere verden over kunne forstå, ikke? Og det er da vel godt nok? Der er vel ikke så meget der "siver ned" til os andre derfra, rent lingvistisk? Hvorfor kigger man ikke først på erhvervslivet? Det er vel derfra de fleste engelske ord siver ned (eller op ;-) ) til os?

[Line]

@Lasse - jo, men problemet er, hvis forskerne kun anvender engelsk. Og det er et fænomen af forholdsvis nyere dato. Altså det, at dansk er i fare for helt at udgå på visse områder, og at vi således risikerer at miste dansk videnskabssprog. Og det ér et problem. Forestil dig, at menigmand ikke længere med sit modersmål har adgang til rent sprogligt at forstå videnskabsformidlingen. At vi således mister store erfaringsområder, som vi ikke længere kan tale om/omtale/deltage i/debattere om, fordi de rent sprogligt udgår af vores samfund, og dermed ikke længere er en del af det samlede billede, det samlede fællesgrundlag og det samlede tilbud til os alle. Vores basale redskab, sproget, er således reduceret voldsomt. Med store konsekvenser. Jo jo, du har da ret i, at visse gloser inden for diverse videnskaber kan vi såmænd formentlig godt undvære, men problemet er ikke så simpelt endda. I det større perspektiv har det jo problematisk indflydelse på hele den demokratiske adgang til viden, erfaring, udvikling, videnskab, samhandel mv.

Så spørger du til, hvorfor man ikke også kigger på erhvervslivet. Det gør man også - også dér frygter man domænetab på visse områder. Men at visse engelske gloser 'siver ned' til os, er formentlig ikke det, der er hovedproblemet. Det er snarere den sproglige kvalitet (eller mangel på samme), man her fokuserer på.