BLOGBOGSTAVER

Oplæg til samtaler - ny bog om weblogs

"Man skal forstå, at man deltager", skriver Trine-Maria og Thomas i deres helt nye bog "Weblogs".

"Hvad kræver det at blive deltager? Først og fremmest at du selv tror på, at du har noget at bidrage med. At det, du siger, er værd at høre for andre. Det kræver en form for selvtillid at deltage. Selvtillid og lyst".

Jeg har haft bogen til koncentreret nærlæsning i sofaneseren. Og det er god bog! Lige tilpas i længden. Glimrende formidlet. Ukompliceret. Og så får de os med rundt om det hele. Både privatbloggeriet og virksomhedsbloggeriet med alt hvad det indebærer af engagementstanker og eventuelle forbeholdne indstillinger. Med eksempler, råd, spørgsmål, svar, perspektiver og forklaringer på det hele og introduktioner til det meste. Fra trackbacks og tagging, over Second Life og del.icio.us til humanisering, sårbarhed og tillid.

Jeg læser jo bogen som blogger - og vel egentlig stadig nyblogger. Jeg har jo kun blogget lidt over et år. Ved derfor lidt, har erfaret noget, har (for)fattet meget, men er stadig grøn inden for en hel del.

Og placeret lige der i den grønne suppedas, ja også der er den sjov at læse, bogen. Den rækker både tilbage og fremad. Og så samler den. Samler billedet, samler tilstanden, den tilstand det er at blogge og være i nærved konstant 'samtale'. Og det er jo blot min vinkel - men jeg vil tro, at både skeptikeren, nybegynderen, den erfarne, den virksomhedstænkende, den iagttagende, den endnu-ikke-deltagende og mange, mange flere vil kunne få rigtig god brug af bogen.

Hvordan er den så i forhold til de to bloggere og blogrådgiveres øvrige samtaler med verden? Tonen er ok. Sproget er det også. En anelse bogstrukturpræget - men jo, samtidig uimponeret. Men måske lige lidt mindre levende og med mindre nerve, end når TM og TMM ellers samtaler eller blogger. Men sådan må det vist være. Til gengæld gennemarbejdet og seriøst. Bøger og emneintroduktioner af denne type skal jo være stramme uden for mange associative svinkeærinder.

"Verden er ved at forandre sig"

Jeg sidder og kigger lidt på det skema, hvor de har opstillet nogle ord fra det, de kalder "den gamle model", og så nogle ord fra "de nye modeller" under påstanden om, at "verden er ved at forandre sig". Her stilles:

• modtager over for deltager
• statisk over for dynamisk
• reduktion af kompleksitet over for navigation i kompleksitet
• specialisering over for tværfaglighed
• kontrol over for selvstyrende grupper
• organisationsdiagram over for uformelle netværk
• professionel over for amatør
• massemedier over for masser af medier
• budskab over for dialog
• påvirkning over for relationer
• og mål over for proces.

Og den der konstrastering og den efterfølgende tankemæssige penduleren mellem disse par er sjov at iagttage - rundt omkring og hos sig selv. Jo, det er et skift. Eller en gebærden sig mellem nogle yderpunkter inden for et kort øjeblik i historien. Identifikationsmodel over (nær)verden, mentaliteten, samværet. Men det er rigtigt set - og det løber som en konsekvent fastholdt synsvinkel og overbevisning i bogen, at ja, det drejer sig om samtaler, deltagelse, relationer. Og det er en rar vinkel - og god at tænke og ikke mindst samtale videre ud fra.

Trine-Maria om bogen

Sproglige fjendebilleder fra en forgangen tid

Nåede kun at se en halv time af sprogdebatten fra folketinget i går. Må give Elsebeth Gerner ret i den sammenfatning hun foretog over DF's lovforslag, nemlig at sproget med DF-forslaget øjensynligt skal bruges til at splitte og ikke samle Danmark. Deprimerende. Forstemmende. Ubegavet.

Nå, men hjemme på min bogreol faldt jeg over denne bog fra 1937.

Bogen lægger ud med dette citat:

"I nogle strøtanker fra tiden 1826-37 siger Poul Martin Møller:

"Det tyske sprog fortrænger lidt efter lidt det skandinaviske, men langsomt ligesom det germaniske hav efterhånden slikker Helgoland bort. Man kan dog mærke, hvorledes eet ord efter det andet sniger sig ind i vort mordersmåls lexicon og hvorledes et og andet indfødt går af brug""

Sproglig angst fra en anden tid, nemlig 1800-tallet. Og så indledes bogen ellers med dette sproglige fjendebillede fra 1900-tallet:

Er ikke så klub-interesseret

Hvorfor værgrer jeg mig mod at 'melde' mig ind på Kforums netværk? Det har jeg overvejet, siden jeg fik en mail fra Brian Due, hvori der blandt andet stod:

"Hej

Du har på et tidspunkt lagt en kommentar på Kforum.dk. Den var rammende. Vi er glade for din deltagelse og debat-iver. Det skaber liv og videndeling.

Nu vil vi gerne opfordre dig til at dele mere ud af din viden og dine holdninger..." osv.

Jeg har selv arbejdet med dialogmarkedsføring. Jo, indrømmet. Flettebreve og hele pivtøjet. Uha - og der er mange ufede ting ved dén disciplin. Blandt andet det, at det er så letgennemskueligt, at vi har at gøre med standardtekster. Og at det, der foregiver at være dialog, jo slet ikke er det. Det er one-way. For at få mig til at gøre noget bestemt. Men uden at jeg kan svare. Nå - jamen er det så ikke lige netop det, jeg kan her med et netværk. Njaaa, jamen det er også dét, der er mig imod. Selve netværkstanken er jo, at man kender hinanden, forbinder sig med hinanden, er i dialog, knytter an ud fra en række iagttagelser, velviljer mv., mere end det er at liste, hvem man kender, og hvem man gerne vil kende.

Så selve invitationen tricker mig altså negativt. Den bryder i sig selv med hele tankegangen omkring netværk. Synes jeg.

Brian Due for fa'en. Det er det noget fis at skrive "Den var rammende" ud til os alle sammen. Det irriterer mig. For det er dårlig kommunikation(sforståelse).

Nå, men så går mine overvejelser også på det der med at melde sig ind i en klub. Er det fedt at deltage i denne klub? Eller det de ufedt? Hvem er man 'klubbet' op med - og hvem er man netop i kraft af klubben IKKE klubbet op med? Jeg ved ikke rigtig. Synes ikke, at jeg har brug for klub lige nu. Hegn rundt om bekendtskaberne/forbindelserne.

Hader også LinkedIn - kan overhovedet ikke se fidusen. Siger godt nok som regel "Accept", hvis nogen vil linke til mig derinde, men det siger mig 0. Men dermed selvfølgelig ikke sagt, at andre ikke har god brug af denne type netværk.

Godt - og så er der frit slag i bolledejen. Er jeg langt ude? Er min vægring for tåbelig? Er der noget, jeg ikke har fattet? Oplys mig.

After all... og andre udtryk

Det der fænomen med at trække fx engelske ord eller sentenser ind i sin talestrøm for at accentuere det, man siger, er egentlig meget sjovt at iagttage. Stødte tilfældig på denne blog, der lister en del af engelske ord og sætninger, hvorfra jeg har plukket:

• Let this be a warning to you
• That settles it
• Take a vote
• That´s settled then
• One cannot exclude the possibility
• I intend to
• He has every reason to 
• After all
• Never is a strong word
• Best of all
• Even now 
• In general use 
• Quite out of the ordinary 
• Anyhow 
• Somehow
• Just do it
• Whatever

Men egentlig kunne det være sjovt også at se på, hvilke svenske, tyske, franske (osv.?) udtryk vi farver vores tale med... Byd ind, hvis I kan.

Sproget som komplet og samfundsbærende - og ikke som fremmedfjendsk manifestation

Dansk Sprognævns opdrag og følgelige udmeldinger i forbindelse med undersøgelser af tilstanden i det danske sprog er der ikke noget galt med.

Det er der derimod med et vist politisk partis forsøg på at lade en generel dansk sprogpolitik tage form som et nationalforherligende redskab til kamp mod andre sprog, kulturer og mennesker.

Lad ikke det ske. Lad ikke dette lille parti løbe af sted med sprogdebatten. Tirsdag den 30. januar diskuterer de sprogpolitik i Folketinget. Jeg håber meget, at de med hjernerne drejet lidt bedre og mere menneskekærligt på plads møder op med en indstilling til og kamp for sprog (dansk såvel som andre sprog) som redskab for medmenneskelig sameksistens og forståelse.

Jo, dansk skal være et komplet og samfundsbærende sprog

Men lad os lige vende tilbage til det sproglige. For mig at se er det helt afgørende, at dansk bevares som komplet og samfundsbærende sprog:

• At et sprog er komplet, betyder, at det kan bruges til at sætte ord på alt i livet, alle livets områder.

• At et sprog er samfundsbærende, betyder, at det kan bruges i sin fulde udstrækning og med et dækkende ordforråd i alle offentlige sammenhænge, dvs. retspleje, undervisning, officielle meddelelser, offentlige medier osv.

Frygt for domænetab og engelsk syge

Det, man frygter, er, at vi inden for visse forskningsområder lider domænetab, dvs. at vi ved udelukkende at forske, undervise og formidle på engelsk mister det danske sprog som adgang til feltet. At det er en reel trussel, der kan få ret så uheldige konsekvenser, er jeg enig i. Selvfølgelig er det uheldigt, hvis fx naturvidenskab er forpagtet bort rent sprogligt.

Og så er der andre, efter min mening, latterlige, puristiske dommedagsprofeter, der frygter, at engelsk i al almindelighed nærmest vil udradere dansk, hvorfor de bl.a. foreslår, at alle ord, der kommer over grænsen til vores lille sprogområde, straks bør tvangsoversættes til noget særlig dansk. Hul i hovedet!! Hvis vi lige skulle føre denne tankegang ud i livet og baglæns i tiden, vupti - så ville der ikke været meget dansk sprog tilbage, al den stund at det danske sprog afspejler levedygtigheden af alle tiders sprogstrømninger, -tilpasninger og sameksistens, samhandel, indvandring mv.. Ufatteligt mange af de 'kernedanske' ord vi i dag betjener os af, er såmænd kernetyske, kernefranske, kernengelske, kerneitalienske, kernejapanske osv.

Læs forresten i den forbindelse også Dansk Sprognævns udtalelser til Nyhedsavisen tidligere i dag, hvorfra jeg citerer:

"Kun omkring to procent af det danske sprog består af engelske ord, og det har stort set ikke bevæget sig i de seneste år", siger Pia Jarvad, seniorforsker hos Dansk Sprognævn.

"Det danske sprog har det generelt ganske glimrende og er slet ikke i fare for at blive overtaget af engelsk. Og antallet af engelske ord er ikke steget de seneste mange år, og når kun så lille del er engelsk, er der ingen problemer," siger Pia Jarvad.

"Ud af de hyppigst brugte 500 ord i Danmark er:

• 83 procent gamle danske ord
• 14 procent tyske låneord
• 2 procent andre låneord, herunder fra engelsk
• 1 procent tal

Kilde: Dansk Sprognævn"

Hvis I skulle have lyst til at læse mere om de mere politiske vinkler på sagen, så besøg fx Ursuppen eller Åbenlys Urimelig.

Læs evt. også, hvad Nyhedsavisen refererer de politiske partier for at mene om et årligt sprogbarometer.

Sandhedens time... eller pine... om Line

Trine-Maria taggede mig for et stykke tid siden med memet "5 ting, du ikke vidste om mig". Og her kommer de 5 ting, som I formentlig ikke ved om mig :-)

Sådan tog jeg mig ud i begyndelsen af livet:

Blev i en alder af 6 år ved én lejlighed (under skrål og skrgf) tvunget til at skifte stil et kvarters tid, da min mor FORLANGTE, at jeg tog den kjole på, som farmor havde strikket samt de hvide sko og lyseblå strømper, der passede til. Meget ydmygende kvarter!! Men bemærk alligevel den lady-like benstilling på billedet til højre :-). Billederne er fra samme dag.
   

Jeg er jo fra (nordsjæl)landet, og vi havde ponyer, så jeg havde rig lejlighed til at træne til en fremtid som cirkusprinsesse:

Næste punktnedslag og indrømmelse er, at jeg efter gymnasiet var jeg med en veninde på obligatorisk 'dannelsesrejse' til Rom - med udslået hår, trutmund og mit livs eneste pakke cigaretter, som skulle bruges på den spanske trappe, hvor vi havde planer om at sidde og vifte med en smøg for på den måde at komme i kontakt med nogle lækre italianoer ;-).

Har også været overordentlig flippet og spillet guitar og sunget "Kringsatt af fiender" :-)

Og desuden været skabsnordmand :-) og 'fotomodel' for Synoptik

Og nå ja, så har jeg da forresten også været i Alf og damerne

 

Ja, det var hvad det kunne blive til af indrømmelser :-)

At performe, vækste og nedbemande

Ved godt, at jeg har erklæret mig som hader af haderordslister :-). Men derfor kan jeg vel godt tillade mig at referere andres ;-). Således årets værste erhvervsudtryk kåret ovre på Business.dk i den forgangne uge.

1. Performe
2. Proaktiv
3. Italesætte
4. At vækste
5. Nedbemanding
6. Coaching
7. Storytelling
8. Strategizing
9. Globaliseringsparathed
10. Downsizing

Msn-opførsel?

Ovre hos Comon refererede Kasper Villum Jensen forleden en række regler for god opførsel på msn:

- Husk at opdatere din status (»Til møde«, »Optaget«, osv.)

- Hvis du vil chatte med en person, der er online, så spørg personen, om han har tid, før du kaster dig ud i en lang samtale.

- Instant messaging foregår ofte som en del af multitasking. Lad være med at blive fornærmet, hvis en person ikke svarer på sekundet.

- Husk på, at ikke alle kender dine forkortelser.

- Opfat en åben IM-samtale som en uafsluttet samtale. Det er ok at have vinduer stående åbent i længere tid uden aktivitet.

- Spørg modtageren, før du sender store filer via IM.

Hm - ikke en særlig epokegørende listning, synes jeg. Men emnet - eller rettere udviklingen af msn og andre IM-medier set ud fra en samtaleanalytisk vinkel og generelt i forhold til computermedieret kommunikation er superinteressant, blandt andet pga. synkroniteten og dermed den skriftlige samtaleform, der tager form som særegen dialog med helt unikke præmisser - eller sammensætning af præmisser.

Nå, men ned på lavpraktisk erfa-niveau, hvor jeg lige påbegynder min egen liste:

- Skynd dig at sætte på 'vis som offline', når niecer kommer hjem fra skole (og du satser på at arbejde)

- Advar gerne din søster om selvsamme.

- Brug gerne lurepassertricket 'vis som offline', hvis du vil spionere på de andre, men ikke vil have, at de lurer på dig :-)

Lærlingelivet - og nøglen til svangerskabet

Er der noget, jeg synes, er helt vildt sjov, så er det de der ting, man gennem tiderne har sendt autoritetstro lærlige til at hente. Min svoger er leveringsdygtig i adskillige af de ret så sjove. Fx disse:

”Vil du lige hente nøglen til svangerskabet?”
”Kan du rende til købmanden efter to fostervand og en øl?”
”Vil du gå til bageren efter to kejsersnitter og en moderkage?”

Haha. Min far, som i tidernes morgen stod i lære som murer, var imidlertid blevet advaret om den slags, så da hans chef bad ham løbe af sted efter en papegøjeske, satte min far en hånlig latter op og sagde noget i retning af "Du kan rende mig et vist sted"... :-). Dumt far, meget dumt. Han fik et par på lampen og røg af sted efter papegøjeskeen. For det er der jo sådan set noget, der hedder.

Er der nogen, der kan nogle flere? Jeg mener - det er jo fredag :-)

Update: Fandt lige disse over ovre på totaliorden:

På skibet:
Smutter du ikke lige ned og fodrer kølsvinet?

Spejderlederen:
Hent lige rafteforlængeren.. Den står forøvrigt ved siden af røgvenderen.

Tømreren:
Smør den lige ind i knastfjerner.

Smeden:
Hent lige en spand kørnerprikker.

Jord og beton:
Grav lige et halvt hul der.

Postvæsnet:
Du skal lige give den en med portoforstærkeren.

Bogbinderen:
Find lige papsaksen.

Opslagstavleord

For et stykke tid siden sendte Anne Lindholt Ottosen mig dette skilt:

 
Og 'at stole op' er jo en dejlig form :-). Og så kom jeg i (opslags)tavleordshumør, kom i tanke det muligvis hedengangne M.I.S. (Må ikke slettes).

Men der er sket meget på opslagstavleniveau siden da. Se fx dette nye lækre verbum :-)