Ovre hos Comon refererede Kasper Villum Jensen forleden en række regler for god opførsel på msn:
- Husk at opdatere din status (»Til møde«, »Optaget«, osv.)
- Hvis du vil chatte med en person, der er online, så spørg personen, om han har tid, før du kaster dig ud i en lang samtale.
- Instant messaging foregår ofte som en del af multitasking. Lad være med at blive fornærmet, hvis en person ikke svarer på sekundet.
- Husk på, at ikke alle kender dine forkortelser.
- Opfat en åben IM-samtale som en uafsluttet samtale. Det er ok at have vinduer stående åbent i længere tid uden aktivitet.
- Spørg modtageren, før du sender store filer via IM.
Hm - ikke en særlig epokegørende listning, synes jeg. Men emnet - eller rettere udviklingen af msn og andre IM-medier set ud fra en samtaleanalytisk vinkel og generelt i forhold til computermedieret kommunikation er superinteressant, blandt andet pga. synkroniteten og dermed den skriftlige samtaleform, der tager form som særegen dialog med helt unikke præmisser - eller sammensætning af præmisser.
Nå, men ned på lavpraktisk erfa-niveau, hvor jeg lige påbegynder min egen liste:
- Skynd dig at sætte på 'vis som offline', når niecer kommer hjem fra skole (og du satser på at arbejde)
- Advar gerne din søster om selvsamme.
- Brug gerne lurepassertricket 'vis som offline', hvis du vil spionere på de andre, men ikke vil have, at de lurer på dig :-)

Årh jeg savner "Vis som offline"-funktionen. Den findes desværre ikke i Adium, som man som mac-bruger er nødsaget til at bruge. Med mindre man altså vil bruge Microsofts Messenger til mac og genstarte programmet 8-9 gange om dagen.
Posted by: Lone | 01/24/2007 at 10:22