BLOGBOGSTAVER

Fortsættelse af føljetonen

Jeg har netop modtaget denne mail fra Arild Hald Kierkegaard, som jeg undtagelsesvis vælger at blogge? Hvorfor gør jeg nu det? Vil jeg optrappe konflikten? Nej, vil jeg faktisk ikke - men jeg ved dog, at der er en risiko for det. Alligevel vælger jeg at lægge den på. Forklaring følger under citatet.

"Til Line:

Jeg læser på Blogbogstaver at jeg angiveligt skulle høre til de "bloggere, som på alle måder har overskredet og til stadighed overskrider normerne for god opførsel og konstruktiv dialog."

Jeg kunne godt tænke mig at vide om du kan udpege bare én af mine kommentarer på din blog som med nogenlunde rimelighed kan siges at leve op til denne bombastiske karakteristik?

Spørgsmålet er vel snarere om du – hånden på hjertet – ikke slet og ret opfatter afvigende sprogholdninger, in casu sprogkonservative og puristiske holdninger, som "uopdragne" og "fornærmende" - jf. også din bemærkning om at Modersmålskredsens virke er "forstemmende".

Jeg skal nok spare dig fra yderligere indlæg på din blog når de nu er dig så meget imod, så du kan være ganske rolig.

Med venlig hilsen
Arild Hald Kierkegaard"

Først og fremmest undrer jeg mig naturligvis over at modtage kommunikation bag om bloggen i den anledning. Vi diskuterer et andet sted - bl.a. inde hos Classy, hvor Arild har fået stillet adskillige spørgsmål, som han ganske enkelt har valgt at lade være med at besvare. Og jeg ønsker naturligvis ikke denne personlige e-mail-dialog. Frem for alt er det jo en diskussion i det offentlige skriverum. Så jo, det undrer mig, at jeg får henvendelsen bagom. Og derfor vælger jeg at trække hans mail ud i det offentlige rum.

Og endnu mere undrer jeg mig over, at Arild fortsætter med sin insisterende fornærmende fremfærd. Og dét er grunden til, at jeg lægger hans e-mail-tekst på bloggen. For at vise med hans eget eksempel, hvordan han, når han ytrer sig, vanligvis får spædet sine ord op med sprængfarlige ordkemikaler - måske for at få gang i eksplosive ordkrige? Jeg ved det ikke. Og tankevækkende er det i hvert fald, at han nu forsøger at komme i enerum med mig, selvom vi egentlig er temmelig mange deltagere i debatten.

Men hvad jeg ved, er, at mange af de gange jeg har haft besøg af Arild her på bloggen, har han forsøgt enten at dreje debatten ad absurdum eller at lave bevidste fejslutninger, sådan at en fornuftig og konstruktiv dialog er udelukket på forhånd.

Og det fører mig til eksemplet ovenfor: Gad vide, om Arild virkelig tror, at jeg har lyst til at indgå i en e-mail-dialog efter ordene: "Spørgsmålet er vel snarere om du – hånden på hjertet – ikke slet og ret opfatter afvigende sprogholdninger, in casu sprogkonservative og puristiske holdninger, som "uopdragne" og "fornærmende" - jf. også din bemærkninger om at Modersmålskredsens virke er "forstemmende".

Nej Arild - den debat gider jeg ikke. Men hvad du måtte have lyst til at mene om mig, står for din egen regning. Det falder tilbage på dig selv.

Og dermed er sagen afsluttet, al den stund at Arild både i mailen og i kommentarfeltet hos Classy lover at spare mig "for flere kvaler idet jeg undlader at aflægge fremtidige besøg på jeres blogge" og derudover skriver han, at jeg skal "have lov til at hygge mig i fred med mit heppekor".

Hinsides det 'pæne sprog'

• Selvtilfredst vrøvl
• Luksusdreng fra eliten
• Aggressive tabernar
• Kraftstejlemig
• Uhæderlig demagogi
• Sprogcensur
• Forhudstynde, bagstræberiske og påtagede pointer
• Personhetzende, hadefulde, diskussionsfordrejende, selvpromoverende og svagt begavede politiske dagsordeninput
• Hygge dig i fred med dit heppekor
• Muggen gulvklud i en spand glemt i et mørkt hjørne af Søren Krarups kontor

Yep - vi taler bloggersprog af den mere ualmindelige slags. Raseriet over visse bloggeres overskridende adfærd nåede i denne uge et ekspliciteret, eksploderende højdepunkt.

Jeg må straks indrømme, at jeg selv bidrager med formuleringer, der er ud over almindelig god tone. Simpelhen fordi ordene tager retning mod bloggere, som på alle måder har overskredet  og til stadighed overskrider normerne for god opførsel og konstruktiv dialog.

Jeg er ualmindelig lettet over, at Classy er cool og hårdfør nok til at trække en streg i sandet - særlig fordi han faktisk gør det ud fra diskussioner, der flere gange er foregået i mine kommentarfelter. Og jeg er ualmindelig lettet over, at der derved er taget hul på diskussionen af, hvordan det er rimeligt at opføre sig i andre folks kommentarfelter, for det er et af de punkter, jeg ganske enkelt ikke har anet, hvad jeg skulle gøre ved. Så indrømmet: jeg synes, at raseriets sprog er befriende i denne sammenhæng, hvor overskridende det ens tager sig ud.

Min revisor forstår mig ikke

Har fået e-mail fra min revisor indeholdende disse ord:

"Den 7/12 køber du noget med betegnelsen ”Blogbogstaver” på kr. 130. Hvad er det, og vi vil gerne bede om et bilag."

"E-mail-kommunikation" - på vej fra bogbinderen

Jeg sidder spændt og venter. Min og Anette Grønnings bog E-mail-kommunikation er på vej til os fra bogbinderen.

Den udkommer om en uge, nemlig mandag den 12. Og den kommer til at se sådan ud:

Bagsideteksten lyder:

"Dansk erhvervsliv har taget e-mailen til sig på kort tid, men har endnu ikke fået opbygget en velfungerende praksis omkring brugen af denne kommunikationsform.

E-mail-kommunikation imødekommer behovet for grundlæggende viden, principielle overvejelser og anbefalelsesværdige retningslinjer, som uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og offentlige instanser mangler i forståelsen for og tilrettelæggelsen af den eksterne e-mail-dialog med kunder/borgere, samarbejdspartnere, leverandører mv.

Bogen er henvendt til studerende på landets kommunikationsuddannelser og samtidig tænkt som et oplagt redskab for erhvervslivets kommunikatører og andre med interesse for e-mail som kommunikationsform.

Bogens forfattere har stor indsigt i erhvervslivets brug af e-mail. Tilsammen dækker de både det forskningsmæssige og praktiske felt: Anette Grønning har skrevet ph.d.-afhandling om e-mail-kommunikation mellem kunder og medarbejdere i en forsikringsorganisation. Line Pedersen har gennem de seneste 12 år arbejdet med sproglig rådgivning i dansk erhvervsliv."

Jeg har  planer om i de kommende dage at skrive lidt mere om hvad den indeholder. Men indtil da er man meget velkommen til at stille spørgsmål. Både Anette og jeg svarer meget gerne. Så bare spørg løs.

Søndagslal fra Wordbirds

Mine venner (fra Old School :-)) synes, det er småpinligt, at jeg videoblogger, fordi det er sådan "en underlig blanding af noget privat-noget og noget proff-noget". Men dem om det :-)..... Jeg kan jo forresten ikke gøre for, at Emme er sådan noget privat-noget, mens jeg jo er totalt proff.....noget ;-)))

Her kommer 2 x Wordbirds

Der er et topnice land :-)

Dagens sang fra ATS

"Der er et yndigt land" (revideret udgave)

"Der er et topnice land,
det står med major bøge,
nær fucking Østerstrand,
nær fucking Østerstrand.
Det ligger low i bakke, dal,
det hedder corny Denmark,
og det er Frejas hood,
og det er Frejas hood."

Branding og storytelling

Hvad sker der egentlig med ord som branding og storytelling, efter at de er blevet skambrugt så meget, at de har fået en hæslig klang? Ja, man holder jo i hvert fald op med at bruge dem. Eller gør man? Jeg gør i hvert fald.

Hvad gør I, jer der arbejder med den slags? Bruger I stadig ordene? Kalder I det noget andet? Eller er I ikke enige i, at ordene i den grad er gået af mode og derfor ikke længere har god signallyd?

Umm, smuret :-)

Rapport fra en sal slået af babylonisk forvirring

Salen er fuld. Det er et tilløbsstykke for plus-halvtredsere. Alle sidder med front mod panelet. Eller det vil sige: Næsten alle. For ovre i venstre side af salen sidder en tegnsprogstolk og taler med gestik og mimik. Utroligt fascinerende syn. Og tankevækkende. For tolken og hendes tilskuere sætter hele denne skueplads og emnet sprog i perspektiv. For som mødet skrider frem, aner man den babyloniske forvirring, der hersker i dette lille rum med 150 mennesker, der hver især har deres sprogpolitiske vinkler og hjertesager, som handler om alt og meget mere, end om der er for meget 'fuck' og for meget 'fremmedssprog' i det danske hverdagssprog eller om 'domænetab'.

Der er translatører, ministeriefolk, retorikere, esperantister, handelshøjskolefolk, folk fra Dansk Industri, billedmedieoversættere, folk fra Dansk Forfatterforening, nogle fra Danske Døves Landsforbund og mange, mange flere til stede. Og hver har de formentlig deres overvejelser over udviklingen/afviklingen af sproget og sproget som redskab. Gid man kunne høre, hvad de døve fx tænkte. Men det kan man ikke. For den vinkel man kan høre, er pænt ensidig. Sproglov eller sprogpolitik. Fra en håndfuld forudsigelige politikere.

Vi er til sprogpolitisk debatmøde i Fiolstræde, hvor de politiske partier er repræsenteret sammen med sprognævnets direktør og Modersmål-Selskabets ledelse. Og jo, det er Dansk Sprognævns notat om blandt andet truslerne om domænetab i dansk og efterfølgende DF's lovforslag om en dansk sproglov, der har fostret dette møde.

Om det er et interessant møde? Ja egentlig. Men for andre ting, end man skulle tro. Primært fordi jeg sidder der og iagttager en række politikere, der ikke er voldsomt sprogligt indsigtfulde, men som ikke desto mindre har valgt at forholde sig konkret til emnet sproglov eller sprogpolitik. Og fordi der sidder en sal med sprogadrenalinen pumpende og lurer på holdningerne.

Og mens jeg nu sidder der, slår det mig, om det overhovedet var særlig begavet af mig at give Dansk Sprognævns vinkling min opbakning. For er det overhovedet sandt, at det danske sprog er truet?

Ved nærmere eftertanke - og ikke mindst inspireret af denne udtalelse: "Det danske sprog har været under påvirkning siden Kristi fødsel. Det er der ikke nogen trussel i, og den panik, man føler brede sig blandt folk, der ikke ved, hvad de snakker om, er ubegrundet, siger sprogprofessor Jens Normann Jørgensen fra Københavns Universitet", ja ved nærmere eftertanke ved jeg jo godt, at selv inden for sprogforskningen er der trosretninger og sprogpolitiske fraktioner. Så måske sidder hele panelet og hele salen og forholder sig til sproget dansk ud fra et forkert grundlag? Pisker en stemning op. Ringer med alarmklokkerne. Sætter ord på sproglige skrækscenarier.

Måske er det, de, vi, jeg til grin. Ja formentlig. For verden og sproget har jo på mystisk vis klaret sig gennem årtusinder uden vores forholden os til katastrofescenarier. Så måske er jeg galt afmarcheret. Ved det ikke. Men tanken melder sig.

En anden tanke, der melder sig, er, at sådan en sal er en styg forsamling af intolerante. Ellen Thrane Nørby (fra Venstre) siger på et tidspunkt noget i retning af "... det afhænger af, hvad vi LIGGER i begreberne", hvorefter hele salen brøler af latter.

Massemobning, kaldte én taler fra salen det bagefter. Ja egentlig. Jeg grinede med, indrømmet. Og dukkede mig bagefter, fordi Nørby gik helt i stå og slet ikke grinede , men nærmest blev hylet helt ud af den. Yrdkk, hvor pinligt. Men også mystisk underskudsagtigt af hende ikke at grine med. For lidt sjovt er det jo. Men måske kender hun bare ikke forskel på ligger og lægger.

Anyway - vi de 'ligge/læggemæssigt' indforståede får grinet en grim mobbelatter. Jojo, det er jo sjovt. Men den onde lyneme (staves det sådan???) også et nichegrin af rang. Der mangler de store linjer. Både i salen og i folketingsdebatten og i sprogkredse - altså om emnet sprog i fremtiden.

En taler fra salen, som jeg desværre ikke fangede navnet på, satte de rigtige ord på det: "Hvis jeg kigger på forsamlingen her, er det vist plus-50-generationen, der dominerer. Måske vi skulle ændre fokus og tale mere om de fremtidige generationers sprogbehov og -bekerskelse", sagde hun. Ja, det er sandt. Lad os hæve os lidt op. Inklusive mig selv.

Og glem så alt om Krarups dommedagsdunder. Som gudskelov lød hul, fattig og var helt uden gennemslagskraft til mødet i går.