"Ich habe, du hast, I röven ein knast" :-)
"Det er bedre at drøne med en knallert, end at knalde med en drønnert" :-)
Vi befinder os i kategorien "morfarudtryk". Hent flere, og bidrag selv på den ret morsomme morfarudtryk.dk.
En morfar ifølge siden: "Typen der altid har en kæk bemærkning til alt der bliver sagt. Manden der altid svarer sin telefon med den samme dårlige vits, år efter år, og stadig selv synes det er lige så fantastisk morsomt som første gang. Typen der har et uudtømmeligt arsenal af fjollede ordspil og platte vittigheder. Med andre ord. En morfar."
Kan så ikke lige nære mig for at komme med en af mine veninders standardkommentarer til julefrokosten hvert år: "Hey, send lige pølsen op i farmors ende" :-)
Tak til Trine-Maria for at have sendt mig linket!!


variation af den sidste :
Undskyld frøken, kan de ikke lige sende tungen op i min ende.
Posted by: Peter | 03/14/2007 at 11:11
@Paul. Tak skal du fik for en muggen kommentar. Går ud fra, at den er møntet på mig. Men Paul, jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at iagttage sprogets udvikling, deltage i brugen af det på alle måder, reflektere over både det sure, det søde, det sjove, det overskridende, og det anderledes og netop ikke fordømme udviklingen. Og frem for alt er jeg helt vil med, når der bliver leget med sproget. Og min overskrift - ja den fungerer jo som indtrækker for at få folk til at læse hvad jeg skriver. Også det vulgære og platte er jo en værktøjer i kommunikationskassen.
Posted by: Line | 06/06/2007 at 09:48
Kære Paul
Det var da pinligt - jeg havde slet ikke set, at du havde svaret, før nu hvor du rykker mig. Det undskylder jeg mange gange.
Jamen til det med det vulgære og platte: Vores sprog kan jo anskues fra mange vinkler og en af dem er at se, hvor vidt det spænder. Altså hvor det i den ene ende er smukt, poetisk, antydende, svævende, drømmende, finit og skært, ja der er det jo i den anden ende netop plat, vulgært osv. Og det er jo i kontrasten mellem disse yderpunkter (og hvad der ligger ind imellem) at sproget får styrke og kraft, og også deri vi selv henter kraft, kommunikativ kraft. Og også der hvor vi kreerer humoren. Og det er dét, jeg synes, er så sjovt ved morfarudtrykkene. Altså at de bruger sproget på en så overskridende måde.
Der er jo næsten altid en morfartype i enhver familie, dvs. ikke nødvendigvis en biologisk morfar, men en person, der siger alt det pinlige og småsjofle og irriterende og som gentager sig selv og sine vitser i en uendelighed osv. og på den måde giver kontrast til alt det andet, der tales om, og alle de andre måder, der tales på. Og er det ikke netop skønt, hvis dine børnebørn og alle mulige andre børn stifter bekendtskab med dette (og ham) - for selv at lære at skelne mellem god og mindre god tone i forskellige situationer. Oh jeg kunne sagtens skrive meget mere om det i ren og skær begejstring over, at der er er både god og dårlig tone (og udtryk) til. Det siger jo så meget om vores moral, snerpethed, frisind, selvforståelse osv. Og dén refleksion, den ligger jo også i sprogets anvendelse - og det er fantastisk. Hvad siger du og din gode ven til det?
De bedste hilsner fra den forsinkede ordkløver :-)
Posted by: Line | 06/15/2007 at 20:30
Det er svært at anføre eksempelsituationer - vel blandt andet fordi det platte eller vulgære er så situations- og publikums- og værdiafhængigt, at det kun dårligt lader sig eksemplificere eller dechifrere.
Men der er da masser af sammenhænge, hvor det vulgære eller platte sætter enten en pointe, en sprogholdning, en fordom, en norm, en værdi eller en stilistisk linje i perspektiv. Altså som bevidst valgt stilbrud.
Jeg plæderer ikke for, at vi skal gå rundt i det daglige og være sprogligt vulgære, slet ikke, men jeg mener såmænd bare, at det vulgære og platte jo kan være befriende humoristisk perspektiverende. Og at det strækker sproget og vores ører for den sags skyld. Vi kan ikke undvære nogen af yderpolerne i sproget.
Men når det er sagt, så er det vil også en pointe i sig selv, at vulgaritet som stempel bygger på normer og værdier, og som sådan er det jo ikke nogen nemt definerbar endsige fast størrelse. Hvad der er vulgært i dine ører, er det ikke nødvendigvis i mine - og vice versa.
Inviterer du ikke din ven ind her i kommentarfeltet - gad rigtig godt høre hans meninger :-)
(Og ja, jeg så godt artiklen om de unges sprogbrug. Men tak for hintet :-))
Posted by: Line | 06/22/2007 at 20:29
Kære Paul Hegedahl
Du er blevet Googlet, og det ledte mig blandt andet hertil...
Jeg tror at Line hentyder til at hun selv bruger en vulgær og plat overskrift for at hive folk ind og læse blogkommentaren.
Det virkede jo fint på mig, for i Google søgningen håbede jeg at det var dig der lignede en røvfuld der ikke var tæsket færdigt :)
Sådan forholdt det sig jo ikke, men jeg er blevet bekræftet i det jeg ønskede at Google :)
Men der har du Lines klokkeklare eksempel på hvordan vulgær og plat er et værktøj i kommunikation - og fungerer!
Ellers kan du da snakke med din kammerat, som du jo skriver kan se adskillige gode grunde... Hvis altså det er inspiration du mangler :)
Posted by: Kasper | 03/10/2008 at 12:59
Dette kommentarspor giver ikke længere sammenhængende mening, da jeg på gentagne bønne fra en af kommentatorerne har valgt at gå med til at slette hans 4 kommentarer,
/LineP
Posted by: LineP | 01/01/2009 at 18:31