Må hellere fortælle om den mest pinlige fejlsending, jeg har lavet over e-mail. For nogle år siden.
Jeg havde siddet og ord-lumret med en veninde over e-mailen det meste af formiddagen. Kan ikke helt huske, hvad vi skrev om, men husker ganske tydeligt, at ordet "gramse" indgik i vores betragtninger over livet.
Samme formiddag havde jeg desuden mail-vekslet med hendes chef om noget tekstarbejde, jeg måske skulle udføre for dem. Og for at gøde jorden havde jeg efterfølgende inviteret både veninde og chef til en reception, jeg var med til at holde.
Veninde meldte entusiastisk tilbage i veloplagt gramse-stil. Og kunne berette, at chef havde været totalt overstadig i kantinen over at skulle til denne hersens reception.
Over frokost modtager jeg så mail fra chef, en mail, der lyder noget i retning af "Tak for invitation. Har temmelig travlt. Men vil se om jeg kan få tid til lige at kigge forbi. Vh chef."
Hahaha. Og tsk tsk.
Nå, men hen på eftermiddagen keder jeg mig og kigger så lige på den der chef-mail igen og vil så sende mail til veninde med metarefleksioner over mænds evne til at kommunikere. Så jeg skriver:
"Tjek i øvrigt lige, hvor elendige mænd er til at kommunikere. Jeg skriver kreativ mail til ham. Og får standardsvar tilbage. Det svarer til, at jeg gramser kreativt på ham. Og han gramser standard tilbage. Gys". Og af sted med mailen.....
MEN. JEG. KOMMER. TIL. AT. SENDE. DEN. TIL. CHEF. OG. IKKE. TIL VENINDE!!!!!!!!!!
Reaktion. Jeg kan mærke, at der siver pinlighedssyre ud i hele min krop. Alle steder sætter det sig. Jeg kan ikke være nogen steder. Aldrig har jeg kvajet mig så eftertrykkeligt på mail.
Jeg griber telefonen. Ringer chef op. Forklarer, at jeg er kommet til at sende mail til ham, som ikke er til ham. Og om han vil være sød at slette den.
Det vil han gerne. Siger, han selv er kommet til noget lignende over for nogle kunder.
Men ak. Jeg stoppede selvfølgelig ikke talestrømmen der. Var svært bekymret for både venindes ansættelseforhold og eget personbrand - nu med titel af cand.grams.
"Så æh, ja forstår du, det er helt utilgiveligt, hvad jeg skriver, og det er altså taget ud af helt anden sammenhæng, og du ved, når piger skriver sammen, så er det bare sådan... plapre, plapre, plapre...."
Chefsvar: "Du Line, nu tror jeg ikke, jeg sletter den alligevel. Er simpelthen nødt til at se den mail".
Nå, han tog det pænt. Fik champagne i receptionsgave, hvorpå der slet og ret stod. "TIL ORDGRAMSEREN".
Veninde beholdt sit job. Men vil ikke e-maile med mig mere :-(
Pinlighedssyre er da simpelthen dagens mest fantastiske nye udtryk.
Jeg kunne virkelig mærke pinlighedssyren sprede sig i hele kroppen, da jeg læste dit indlæg. Og fik virkelig den der "jamen-det-er-jo-netop-pinlighedssyre -den-fornemmelse-skal-hedde- "erkendelse af nyt, godt, præcist ord i vokabulariet.
Posted by: Nadja | 03/07/2007 at 15:20
Jeg synes nu du slap virkelig godt fra det; cool at ringe ham op og .... øh... tage tyren ved hornene. Nej, virkelig - du fik endda champagne ud af det! De fleste andre havde nok bare gravet sig ned.
Jeg hørte engang om en, der havde svinet sin nærmeste kollega til i en mail til sin kæreste. Men kom til at sende mailen ud til hele firmaet! Jeg gætter på at hun også mærkede en del pinlighedssyre. Så vidt jeg husker, prøvede hun at ringe til den nævnte kollega inden denne kunne nå at møde på arbejde, så hun kunne blive forberedt på at hele firmaet vidste at hun var blevet svinet... meeeget pinlig affære.
Posted by: emme | 03/07/2007 at 17:07
[off topic: kan du ikke lave dit kommentar-skrivefelt lidt større? Det er så småt til alle de ord man gerne vil efterlade her :)]
Posted by: emme | 03/07/2007 at 17:08
Fejlsendinger af ...prekære mails er et nyt element i Risikosamfundet. Kom i en periode til at sende mails til min kone (som jeg dog heldigvis ikke diskuterer intime detaljer med via mail) til min kollega, blot fordi jeg tastede de første bogstaver i min kones navn, klappede på Enter og dernæst i samme bevægelse automatisk klikkede på send - i bevidstheden om at Outlook fandt hendes navn frem og udfyldte resten. Desværre havde kollegaen det samme fornavn så hun fik en mængde privatmails inden hun gjorde mig opmærksom på problematikken.
Men respekt til Line for at ringe til manden up front og tage den der. Det ville de færreste turde gøre.
Følgende har jeg oplevet på en tidligere arbejdsplads: For at tage gas på en af vores kolleger sendte en af mine kolleger en mail til fyren - og han havde kopieret et heftigt pornobillede af to mænd ind i mailen. Han begik samme fejl som jeg - tastede de første bogstaver af kollegaens navn, klappede på Enter og klikkede send - og så for sent at mailen røg afsted til en ansat i den amerikanske del af selskabet.
Amerikanere tager ofte lidt mere tungt på fx. at få et pornografisk billede i mailboksen - og min kollega var rystende angst for at der kom et krav fra USA (det her var et amerikansk ejet selskab) om at fyre ham.
Det skete nu ikke - men svedig - det var han.
Det er risikoen ved mails - det er så nemt at sende til de forkerte.
Men igen...det er måske også noget af det spændende ved at sende dybt private mails af den vej, who knows?
Posted by: kim | 03/07/2007 at 17:26
Jeg modtog engang en gnaven mail. Den ville jeg forwarde til en anden og skrev bare "Sure nar." over den forwardede del. Og tænkte ikke mere over det, før jeg et par dage efter snakker med ham, jeg havde sendt til. Men han havde ikke modtaget den. Så var jeg inde og tjekke - jojo, jeg havde såmænd forwardet den til afsenderen.
Jeg fik et svar et ar dage senere: "Ja, det kan godt være, men ..."
Akja. I det mindste var han klar over, at han ikke havde været helt venlig i sin oprindelige mail.
Posted by: Anne Lindholt Ottosen | 03/07/2007 at 17:54
@alle - hæhæhæ. Tusind tak for både pinlighedssyreforståelse og -sympati (,2Nadja :-D) og også for helt vildt sjove eksempler.
Bliver helt glad for, at jeg trods alt ikke har lavet den der, som du Emme nævner, med at komme til at sende til en hel masse kolleger. Min historie er jo vand ved siden af. Men hvem ved, det har jeg vel til gode :-), den fejlsendingstype.
@Anne - den med sure nar er også guld værd!! :-DD
@Og Kim - selv om dine mails var uden intime deltaljer kan jeg levende forestille mig, hvor pinligt det har været, at det var en kollega og ikke din kone, der modtog dine e-mails. For bare det at blive luret i fortrolighedskortene er jo rædsomt.
Flere eksempler modtages meget, meget gerne. Jeg labber dem i mig - og føler nu at jeg ikke længere er helt mutters alene i syregruppen for pinlige mails :-).
Posted by: Line | 03/07/2007 at 22:22
Godt klaret, Line!
Jeg har endnu ikke en tilsvarende fadæse at underholde med, eller også er det lykkedes mig at fortrænge det. Har været online 10 år, så det ville undre mig noget om man ikke havde jokket i denne spinat.
Til gengæld bliver jeg med jævne mellemrum kontaktet (via telefon og email) af medstuderende der tror at jeg er professoren. Hun hedder nemlig også Julie...
Posted by: Sjyli | 03/11/2007 at 12:18
Tjek lige dette :-) http://www.thinkbeforeyousend.com/index.php
Posted by: Line | 03/12/2007 at 09:32