Hm. Jeg kan se i kommentarsporet til mit indlæg nedenunder, at jeg åbenbart ikke overhovedet har fået formidlet min totale foragt for den form for markedsføring. Så lad mig lige understrege det, så det ikke kan misforstås:
- Der et totalt fejlskud!
- Det er uproff markedsføring!
- Det er dårlig research at sende den til mig!
- Det er efter min mening en overskridende og fornærmende henvendelse til mig som netop blogger!
- Tonen er fejlfamiliær og total markedsføringsomklamrende!
- Indledningen "Du skulle egentlig have haft denne invitation via snail-mail, men jeg kunne ikke finde din postadresse" er ikke alene lam (nej_det_virker_ikke_at_anlægge_en_jovial_tone_og_lade_som_om_vi_næsten_kender_hinanden, det_har_den_stik_modsatte_effekt = og er old school dialogmarkedsføring), den er da vist også på kant med lovgivningen, er den ikke...eller? (i forhold til hvad man må sende over e-mails af reklame)
- Jeg kører ikke i klasse-C-biler ;-)!
Og endelig - og endnu engang: Jeg var stærkt i tvivl om, hvorvidt jeg gjorde klogt i at blogge deres tekst i forhold til at give dem opmærksomhed overhovedet. Men da jeg som udgangspunkt interesserer mig for både god, effektiv, dårlig, anderledes, malplaceret osv. kommunikation, valgte jeg at blogge det, for at vise noget af det, jeg finder nærmest foragteligt dårligt. Samtidig ville jeg gerne vise et eksempel på en malplaceret henvendelse til netop bloggerne.
Og så forresten: Den kørekortløse Emme har også fået brevet.

Jeg har også fået mailen, og svarede omgående nej tak. Arbejde for ingen løn kan man jo få alle steder ik..
Undrede mig ligesom dig over, hvad søren der havde fået dem til at tro, at jeg ville ha interesse i biler og/eller i at markedsføre dem....
Synes det er fint at du har blogget det - overvejede at gøre det samme - da du har helt ret, det er en meget meget malplacret henvendelse at komme med...
Posted by: Sille | 03/17/2007 at 09:09
Je har også fået brevet. Syntes egentlig bare det var lidt spøjst - men kunne ikke drømme om at blogge om det, selvom jeg da ville have overvejet en tur hvis det ikke lige var midt i arbejdstiden :)
Men som du selv er inde på, så har de jo opnået det de ville ved at du har skrevet om det.
Posted by: Acq | 03/17/2007 at 10:18
@Acq - ja, det er jo spørgsmålet om de har. Men du mener formentlig at dårlig omtale er bedre end ingen omtale...?
Men undrer mig nu over, at din eneste reaktion var 'at det var spøjst'.
Posted by: Line | 03/17/2007 at 10:24
Line, det var da ikke nødvendigt. Behøver man udtrykke sig så gumpetungt umisforståeligt på din raffinerede blog?
Posted by: Martin Lund | 03/17/2007 at 12:46
Jeg er ikke den store marketing-haj, men ummiddelbart vil jeg sige ja - dårlig omtale giver uanset hvad en omtale af navnet og en interesse fra folk for at se hvad det er for en bil de taler så meget om. Awareness.
Jeg kan virkelig ikke have ondt over det nogen steder. Hvad er der at blive harm over?
Posted by: Acq | 03/17/2007 at 14:25
Ja, jeg synes jo det er helt skævt. På så mange plan. Eet er det lovmæssige aspekt; er det spam? Der er ingen købsopfordring i brevet. For i så fald måtte Lars kun sende det til dig, hvis du havde foretaget dig en aktiv handling for at modtage sådanne mails fra ham. Men så er der jo alligevel gråzonen; for når Lars skriver et brev på Mercedes-Benz-brevpapir, så må vi formode, at hans fornemmeste opgave er at få langet nogle C-klasser over disken.
Bilen fejler ikke noget – så det er ikke problemet. Læser man tests af Mercedes er det eneste forbehold som regel prisen. Derfor har Lars jo heller ikke noget at risikere, når det kommer til efterfølgende omtale af bilen. De færreste danskere kører i Mercedes, så mange vil opleve det som en luksusbil. Er du vant til at køre i Fiat Uno, vil din umiddelbare reaktion formentlig være aaaah og uuuuh. Skal vi sætte en finger på produktet, så er det deres taxa-image, og her kan I tjekkede piger måske gøre en forskel. Jeg vil dog stadig hellere have en Audi A8.
Næ, skal vi ikke satse på at Loge-Lars og Daimler-drengene har læst om det hersens webblogs og nu gerne vil være med? For alle skriger jo, at almindelig reklame stopper med at virke lige om lidt. Så hvis I 10 piger (er det 10 piger?) er smarte, så strikker i en Web 2.1-pakke sammen til Daimler-drengene og siger, at hvis de smutter ud i butikken og sælger, så kan I lave deres kommunikation. For kontanter, naturligvis. Ikke prøveture.
Posted by: plok | 03/17/2007 at 15:09
Jeg må jo blot konstatere, at jeg er dybt uenig med mange af jer og rystet over hvor nemme ofre I efter min mening tilsyneladende er for markedsføringstiltag. Og jeg står altså nærmest alene med holdningen til, hvad der er rimeligt at sende pr. e-mail, og hvad der rimleligt at forsøge at få omtale af på andres blogs. Det vil jeg tænke over. Ligesom jeg vil tænke over, hvor ærgerligt det er, at jeg med min egen blogning af mail og brev og jeres efterfølgende kommentarer desværre har bidraget til alt for meget omtale af firmaet. Men så blev jeg så klog. Og måske jeg skulle have været mere præcis med et mere eksplicit spørgsmål om blogging, markedsføring, grænser mv.
Posted by: LineP | 03/17/2007 at 22:56
PS - kom vist til at skære alle over én kam med min kommentar. Det var ikke meningen Sille, Martin og Plok
Posted by: Line | 03/18/2007 at 11:43
Hvis jeg indrømmer ironien for tydeligt, fraskærer jeg mig muligheden for rent faktisk at se om jeg kan få stillet en bil til rådighed. Budskabet er altså ikke kun ironisk: Uh, hvor er den reklameform dog listepikagtig. Men også alvorligt: Gu' ville jeg da gerne have en bil gratis - hvilket så igen er naivt og dermed ironisk. Men også selvironisk. Forvirret? Ja, det bliver man let når man læser for hurtigt. Hermed har jeg nu skåret mig selv ud i pap, og så håber jeg ikke det bliver nødvendigt en anden gang :-)
Posted by: Martin Lund | 03/18/2007 at 21:54
Det er i øvrigt ret sjovt at se, at "mercedes" er det mest søgte ord i øjeblikket på http://www.overskrift.dk/ (se i søgeords-clouden til venstre). Så Mercedes har fået opmærksomhed. Men jeg tror ikke det er god opmærksomhed.
Posted by: Jens Hofman Hansen | 03/19/2007 at 19:33
@Jens - hæhæ ja, jeg så det godt :-). Men de har ikke været i kommentarfelterne på nogen af de 4 blogs, der indtil nu har skrevet om det. Mærkeligt.
Nå ja, hvis der er nogen, der har lyst at læse andre indlæg om dette emne, så er her yderligere et par links:
http://www.hovedetpaabloggen.dk/2007/03/18/mercedes-kontakter-statstidende-med-tilbud-om-at-teste-ny-bil/
og
http://www.andreasjohannsen.dk/2007/03/18/mercedes-goes-marketing-20/
Posted by: Line | 03/19/2007 at 19:39
Kommentaren er slettet på ønske fra P. Hegedahl
Posted by: Paul Hegedahl | 06/03/2007 at 11:17
@Paul - tak for dit indlæg! Og også for dit forslag. Imidlertid synes jeg, at sagen blev fint behandlet - og også behandlet færdig - på bl.a. www.hovedetpaabloggen.dk og på www.emme.dk. Har du set dem?
Posted by: Line | 06/04/2007 at 19:02
Kære Paul - tak for dit indlæg! Og også for dit forslag. Imidlertid tror jeg nok, at jeg synes, sagen blev fint behandlet - og også behandlet færdig - på bl.a. www.hovedetpaabloggen.dk og på www.emme.dk. 'Mercedes' kom selv på banen ovre hos Emme. Og som som blogger synes jeg selvfølgelig, at diskussionen skal tages 'i vores medie' - hvis du kan følge mig. Der er bedre mulighed for debat. Men ok, jeg følger dig naturligvis - man kunne nå andre læsere via Markedsføring.
Posted by: Line | 06/04/2007 at 19:06