Når jeg er ude at undervise i at skrive mundret og forståeligt, bruger jeg ofte den velkendte abstraktionsstige til at få folk til at forstå, hvorfor konkret for det mest er bedre end abstrakt. Stigen ser sådan ud (lånt fra Erik Hansens Ping og pampersprog):
8. Erhvervelse
7. Køb
6. Køb af motorkøretøjer
5. Køb af motorkøretøj
4. Andersens køb af et motorkøretøj
3. Andersens køb af en bil
2. Andersen købte en bil
1. Andersen købte en bil sidste år
Trin 1 = konkret. Trin 8 = abstrakt.
En af pointerne ved at vise denne stige er, at få folk til at forstå, at på nederste trin danner vi straks nogle billeder af en lille tyk (?) mand og et eller andet bilmærke, mens vi på øverste trin er helt billedtomme i hovedet, fordi begrebet 'erhvervelse' er så abstrakt, at det ikke knytter umiddelbart an til vores erfaringscenter - og dermed heller ikke til vores primære interesse. Derfor er det helt afgørende væsentlig at skrive i et sprog, der appellerer til andres erfaringer og indre billeddannelse, hvis man vil gøre sig håb om at nå i optimal dialog.
Forleden så jeg i Politiken et andet godt eksempel, som illustrerer, hvor meget vi selv supplerer det, vi læser. Sætningseksemplet lød "Da det ringede ud, gik Maj ned og stillede sig ved porten".
Professor Carsten Elbro citeres derefter for denne udmærkede forklaring: "Der står 'ringede ud', og så konkluderer vi selv, at det må være på en skole, ligesom 'hun gik ned' betyder, at det må være en bygning i flere etager, og at 'Maj' må være en pige, ikke en måned, fordi en måned ikke kan gå - og alt det står der jo ikke noget om i teksten".
Og videre i artiklen (som jeg vanen tro desværre ikke kan linke til, da den er gemt væk i infomedia, grrrr) står der: "Tekst bliver således stikord til, hvordan det rent faktisk kan opfattes. Man læser så at sige mellem linjerne og aktiverer (...) forskellige scenarier i hovedet. (...) Det er helt styrtende enormt, så mange ting, vi selv fylder ud".
Ja, det er jo sandt.
Interessant!
Posted by: Anders | 04/08/2007 at 23:24
Mener du Umberto Ecco'sk med huller i teksten?
Posted by: JetteA | 04/09/2007 at 00:05
@JetteA - næ, det gør jeg ikke. Hvordan tænkte du?
Posted by: Line | 04/09/2007 at 09:35
Det er netop det Wolfgang Iser taler om i "Tekstens appelstrukturer", hvor han argumenterer for at der er en masse "tomme pladser" i en tekst, som læseren selv skal fylde ud. Jo flere tomme pladser, des højere abstraktionsniveau.
Super tekst - du kan låne den af mig, hvis du vil læse den.
Posted by: Tigerstriben | 04/09/2007 at 17:22
@Tigerskriben (og JetteA) - jeg er helt sikker på, at de tekster, I henviser til er interessante, men mit udgangspunkt var nu mere jordnært og ydmygt sprogspecifikt end de mere litteraturfilosofiske og -receptionsteoretiske tilgange.
Egentlig ville jeg blot illustrere ud fra en simpel sproganskuelse, hvordan det abstrakte sprog gør det svært at skabe genkendelighed og dermed fænge den, man skriver til, og samtidig hvordan vi som modtagere beredvilligt fylder vores erfaringer ind i alt, hvad vi modtager af budskaber, og at der deri ligger en stor del mellemmenneskelig grundforståelse, som vi gør brug af - og som vi derfor netop med fordel BØR gøre brug af i de fleste af vores tekster.
Men Tigerskribe - du er meget velkommen til at uddybe det med de tomme pladser - men det er teorier der stammer fra litteraturanalysen ikk'? Mener du det fænomen i receptionsteorien, hvor læser og værk ikke forstås som en henholdsvis aktiv og passiv part, men
som to aktive parter? Eller er det noget helt andet, du sigter til?
Posted by: Line | 04/09/2007 at 18:52
*trykker crtl-alt-delete*. Men jeg vil gerne sende dig teksten :-)
Posted by: Tigerstriben | 04/13/2007 at 09:27
@Tigerstriben - Tak! Meget gerne!
Posted by: Line | 04/13/2007 at 13:11