Jeg skal i Kaffeklubben på fredag. Vi skal blandt andet tale om Twitter. Jeg forsøger at snige snak om Jaiku ind også. Kunne derfor godt tænke mig at blive suppleret og suffleret lidt med erfaringer og for'er og imod'er fra Twittere, Twitter-tvivlere, Twitter-hadere med og uden erfaringer, Jaiku'ere, eks-Jaiku'ere, Jaiku'ere in spe osv.
Soleklare fordele set fra min verden:
- Supersjovt at miniblogge
- En velkommen udfordring at skulle forsøge at sige noget interessant med kun 140 anslag, altså noget interessant, der vedkommer 'verden'
- Interessant, at der rent faktisk er plads til også disse samtale/blog-genrer
- God skrivetræning, god tænketræning
- God og anderledes relationsbearbejdelse
Overvejelser over ulemper:
- Man er temmelig udsat i den digitale verden. Dét skal man lige overveje, før man Twitter og særligt Jaikuer
- Det kan være svært at finde balancen mellem indforstået og 'eks'forstået i den verden
- Det kan også være svært at balancere i valget mellem henholdsvis lukkede og åbne fora - bør man lade alle læse med eller bare lukke sit rum og kun tale med en udvalgt skare...?
- Mine venner synes, jeg er kommunikationsvanvittig og fatter overhovedet ikke, hvad jeg taler om, eller hvorfor jeg gider kommunikere i så mange sammenhænge
- Hvor længe mon vi gider? Nu har jeg været på Twitter i nogle uger, skiftede så til Jaiku, hvor jeg vist også har været nogle uger. Står lige nu i vadestedet og kan ikke finde ud af, hvilken hest jeg skal vælge - om nogen af dem overhovedet. Er jeg så udlært? Eller er det 'gået over'? Har allerede fået nogle lidt hårde erfaringer derinde eller skal jeg sige derude (?) - men det får man jo, når man stikker næsen frem og når man forsøger at begå sig i et nyt rum, så det er ok.

En tanke om jaiku: når folk tilføjer blog-feeds, flickr-feeds, delicious-feeds etc mister man det interessante ved kortformatet og står tilbage med endnu en aggregator, der samler al den støj du laver.
Personligt unsubscriber jeg manuelt alle mine kontaktes irrelevante feeds i jaiku, og det er mildest talt et belastende stykke hårdt arbejde. Det var bare det jeg ville ud med, hej.
Posted by: dalager | 04/26/2007 at 07:31
"Man er temmelig udsat i den digitale verden" - hvad betyder det?
Det er ikke en underforstået indvending, jeg har bare ikke prøvet det og forstår ikke hvad du mener?
Posted by: cyclone bill | 04/26/2007 at 08:45
@Dalager - ret enig!
@Cyclone bill - et eksempel er, at alt hvad man skriver popper op hvis man Googler personen. Og det ligger højt på listen. Derfor skal man stadig overveje, hvor indforstået eller hvor privat man er, for det kan genfindes. Og det kan det naturligvis også når man blogger. Men særlig Jaiku, som har kommentarfunktion, kan godt antage form af en nærmest personlig samtale, og en ofte meget indforstået én, med alt hvad det indebærer af drillerier, (sort) humor mv. Og ja - det skal man lige huske, der i mellemområdet af blogging, chat, mail, samtale osv.
Posted by: Line | 04/26/2007 at 08:51
Jaiku startede jeg på i går aftes. Jeg skal lige finde min e fødder først.
Jeg er ret glad for idéen om at lægge sig mellem sms, IM og blog. Det giver et nærvær som jeg godt kan lide, og det bliver en mere uformel og flygtig samtale. Men jeg tror jeg har været for fjollet i starten (som sædvanlig).
Det mest bemærkelsesværdige er, at det er endnu en af de ny-nye ting, som tager din tid, og som kræver opmærksomhed. Der er alt for meget af den slags til at man kan følge med - og folk forsvinder til alle mulige tjenester - spredes for alle vinde så at sige....
Posted by: Gunnar Langemark | 04/26/2007 at 12:13
Selvfølgelig bliver man mere udsat - ligesom med Google, Technorati, Blogger, Plazes etc.etc. - men det er bare et af fremtidens grundvilkår. Du må have en presence strategi og du må styre dit digitale omdømme med omhu. jeg har flere gange googlet mig til yderst usædvanlige oplysninger om folk i forbindelse med ansættelser.
Twittering er efter min mening ikke så forfærdeligt nyt i virkeligheden - rigtigt mange mennesker har i årevis brugt statusmeddelelsen i deres messenger til at sende 10-30-bogstavers ultrananoblogbudskaber ud til deres venner. Hvis man gerne vil holde fast i denne praksis og samtidig være på Twitter, så er Twessenger vejen frem. Den opdaterer din statusmeddelelse (Windows Live Messenger only) direkte til Twitter.
Twitter er en medieplatform mere end et medie - der er opstået og vil opstå forskellige kanaltyper - ikke kun folk, der fortæller, hvad de er ved at spise til frokost, men også filosofiske strøtanker, kommercielle kanaler, tips, nyhedsdækning(mon ikke LineP skal twitre fra reboot?) og meget mere.
Hvis man skal brokke sig over noget, så er det, at det er så svært at finde folk man kender igen på twitter.
140 rulez!
Posted by: Christian Schade | 04/26/2007 at 12:44
Spændende, Line, og nu har jeg fundet ud af, at der var noget galt med Kaffeklubbens feed, så nu kan det igen hentes som podcast. Der var en fejl i et link, skriver en blogger, og det et er dette, der skal hentes ind i iTunes eller en anden podcatcher http://podcast.dr.dk/p1/rssfeed/kaffeklubben_paa_p1.xml
Så, hvis man ikke når at høre dig "live", så er der jo podcasten :-)
Posted by: Karin Høgh | 04/26/2007 at 16:42
Spændende!
Twitter er, for mig, det ideelle formatet. Det er jævnt hen som jeg alligevel blogger, destilleret, som Beo plejer at kalde det. Forskellen på bloggen og Twitter er at alle bruger det destillerede sprogformat på Twitter, så sidder man der, med en gang tyk, god, frisk opdateret ordsuppe hele tiden.
Jaiku forsøger for hårdt at være for meget. Jeg har slettet min profil der, det var en god fornemmelse.
Jeg blogger lidt længere indlæg nu og en masse korte og twitter videre og glædes over at du også gør! Jeg savnede dig mens du jaikuede mest.
Twitte-wit!
Posted by: Irene | 04/26/2007 at 20:02
Meget enig i Dalagers første betragtning; for mig er jaiku ikke interessant nok som 'samlende' dims for al presence. Endnu.
Og mht udsatheden, så er jeg både enig og uenig - jeg føler mig ikke udsat, jeg har for længst lært at leve med det, at gtalk f.eks. logger alle samtaler. Men dermed ikke sagt at jeg ikke tænker mig om; jeg har sat 'private' på min jaikukonto, fordi samtalen derinde hurtigt er blevet baseret på, at folk rent faktisk kender hinanden irl og derfor er noget indforstået (og derved potentielt nemt kan misforstås).
Jeg hæfter mig mest ved, at selvom de værktøjer vi får tilbudt på nettet er meget demokratiske, så er de fællesskaber der opstår omkring dem blevet mere og mere smalle og lukkede. Det er ikke længere nok bare at melde sig ind i badmintonklubben mere for at være med; nu skal der meget mere til.
Posted by: emme | 04/26/2007 at 21:35
Da folk først begyndte at tale om Twitter tænkte jeg: "Åh nej, ikke nu igen."
Og det tænker jeg stadig.
- Twitter
- Tagged
- Facebook
- Myspace
- Blogs
- Flickr
- Del.icio.us
- Jaiku (den kendte jeg ikke)
De dækker ganske vidst ikke alle sammen de samme behov. Men for pokker hvor kan man blive helt træt af at overveje alt det arbjede der ligger i at være "med" på det sidste nye 2.0 hype. Det er ikke tid til flere sociale netværkstjenester, men til at få tyndet ud.
Så kan man måske også slippe for alle invitationerne.
Der er ikke et reelt behov for det her. Men der er et reelt behov for at være med på det her. Og det er bestemt ikke det samme.
Posted by: Andreas | 04/26/2007 at 22:09
Nu du er ved at stresse - hvad med stickis?
Posted by: Christian Schade | 04/26/2007 at 22:38
Er de fleste af de ting du nævner ikke ret generelle for det i det hele taget at publisere noget online (presence, posts, asides)?
De forskellige formater egner sig mere eller mindre godt til forskellige formål - og lægger mere eller mindre op til forskellige brugsmønstre. Det har så nogle forskellige konsekvenser
Posted by: pollas | 04/26/2007 at 23:02
@Gunnar - tidselementet; hm jo, måske, men alligevel ikke. Er ikke så belastet af til-fravalgs-dilemmaet.
@Christian - ja, helt enig i det med, at man kan bruge det på mange forskellige måder. Og iagttagelsen af disse valg er jeg også meget optaget af. Presence-strategi... hm, ja måske. Men en del af det er mere erfa end strategi. Oplever (og erfarer :-) jeg.
@Karin. Tak! Og ja - det var vist Pollas og Morten, der fik rettet op på linkmysteriet.
@Irene - du tror det ikke, men jeg elsker både Jaiku og Twitter. Men er ganske rigtigt kommet tilbage på Twitter og morer mig meget over det - og synes også det tilbyder noget andet end Jaiku. Men Jaiku er genialt at udforske. Men enig i, at det er to forskellige slags ordretter. Suppe, steg.... og :-)
@Emme - ja, men der er ret meget learning by doing i at opdage grænselandet og tage (efterrationaliserende) stilling til sin - som Chr. kalder det - presencestrategi. Men det er egentlig også ok.
@Andreas. Godt at høre fra en anti-Twitter. Omend jeg jo ikke kan følge dig. Dertil er jeg både for nysgerrige og for begejstret over at forsøge alle de nye tjenester og værktøjer. Hype? Jojo, men sjov hype. Men mest af alt kontaktende, samtalende, afprøvende.
@Pollas - jo det er de vel, altså ret generelle for onlinepublicering. Formentlig er jeg bare ikke særlig vant til at opdage konsekvenserne så sent. Havde bare ikke gennemskuet googling-konsekvensen. Og på den måde er jeg blot blevet tricket af at have glemt, at man, jeg, i principper skriver til alle, eller i hvert fald et langt større potentielt publikum end ellers. Men det er vel selve skriftens (og i endnu højere grad den elektroniske kommunikations) grundvilkår, at den kan genfindes, genlæses, ses på af andre og fremmede øjne osv. Og dét er da et mentalt skift at skulle medregne det i sin kommunikation. For så snart man har 'dannet' sig en snakkekreds, så glemmer man lidt, at der er flere millioner snakkere i samme 'bygning'.
@Alle - tusind tak for jeres indlæg. Var rigtig godt at få inden kaffeklubben, som jeg var på besøg hos her til morgen. Udsendelsen kommer tirsdag. Emnerne er Twitter og alle de andre på-medier, overvågning/deling (billeder, video osv) og buzzwords.
Posted by: Line | 04/27/2007 at 12:07
Apropos kommunikationsvanvid, så har amerikanske og britiske studerende m.fl. taget http://www.facebook.com til sig. Her kan man også angive sin status saa tit man vil, uploade billeder ubegraenset, dele links, angive interesser, vaere medlem i grupper og ikke mindst holde kontakt med folk man sjaeldent ser. Den har dog ikke mobil-udvidelsen endnu.
Jeg er paa, og det er staerkt vanedannende!
Posted by: Sjyli | 04/29/2007 at 00:22
@Sjyli - det ser egentlig meget interessant ud!! Tak for linket!!
Posted by: Line | 05/01/2007 at 20:11