Man sidder der til et kedeligt selskab under parasollen - man er løbet tør for samtalestof og himler over de andres mangel på sociale evner.... og som øjnene drejer opad, får man hjælp.... af Kim Elmose (som jeg har lånt billedet af), og som man helt sikkert godt kunne låne nogle punkter af.
Update: Ved nærmere efterlæsning fandt jeg ud af, at det er rygeparasollen på Politiken. Endelig fik man så gjort kål på historien om, at rygerne har det - og er - meget sjovere end os andre...


Sjov idé! Som ikke-ryger må jeg dog tænke i andre baner, fordi fællesskabet ikke på forhånd er defineret og dermed ej heller samtalemner..okay kongehus og vejr går vel an.
Man kunne måske forestille sig en parasol med forskellige samtaleretninger, hvor man kunne vælge - lidt á la barndommens foldede papirtingester, hvor valget af farve eller tal angav den videre vej;)
Og så et lille ps.. Line, jeg har læst din kommentar andetsteds.."So ein Ding will" osv.. Jeg vil stærkt anbefale at du, som det sprogmenneske du er, bruger 'muss' i stedet for. 'Will' refererer til vilje, og så fremstår man lidt måske lidt hysterisk. 'Muss' signalerer 'må nødvendigvist' og er mere i overensstemmelse med Mauds store øjne og en indre trang (endelig mener jeg også at det er den oprindelige formulering).
Posted by: Karen | 05/11/2007 at 15:49
@Karen - papirtingestudfoldningsdimsen må tilbage i selskabslivet. Enig!!!
Tak for tysktilretning (vil jo helst ikke have at nogle opdager hysteriet...:-) så 'muss' bliver i fremtiden erstattet af 'will'!!
Posted by: Line | 05/15/2007 at 12:13