Er ordet dansker forbundet med stolthed og glæde? Nej, ikke overhovedet, efter at et vist usympatisk regeringsstøtteparti i den grad har skamredet ordene dansker og danskhed.
Da jeg derfor på min vej til arbejde kom forbi denne vinduesudstilling i en smykkeforretning, vægrede jeg mig umiddelbart mod overhovedet at kigge et sekund på ordet i centrum.
Hvorfor? Jo - såmænd fordi min første reaktion var, at en udstilling eller en dekoration med ordet dansker i fokus egentlig ikke var særlig sympatisk. Snarere det modsatte.
Men da jeg så så de ord, der omkredsede den lille danskersammenkomst i midten, altså de ord, der var skabt af de selvsamme bogstaver nemlig D, A, N, S, K, E OG R, så fik jeg alligevel lyst til at tage et billede.
For fanget af og sat i perspektiv af fætterord som Darknes, Drasenk, Daskern, Desknar, Randeks og Edskran, ja der blev det dansk folkepartistiske holdt i skak. Spiddet.
Darknes!!


Darknes indeed!
Posted by: Benjamin | 06/19/2007 at 23:52
Desknar gav mig straks associationer til idioter bag skriveborde...
Posted by: Lone | 06/21/2007 at 22:02
I de her dage går jeg og tænker over, hvorfor jeg ikke kan lide ordet "udedansker" (www.nytfradanmark.dk/udedansker.asp), måske ligger svaret slet ikke i "ude" men i "dansker". Og så alligevel, der er noget ved "ude", der bliver ved at klinge negativt.
Posted by: Sara | 06/23/2007 at 16:42
@Sara - udedansker? Nej, der er jeg da helt enig med dig. Det ord holder da slet ikke. Det er en noget søgt konstruktion. Lidt for villet.
Posted by: Line | 06/24/2007 at 20:16