BLOGBOGSTAVER

Cykelskiltvariant.... med kraftig pathosappel

Søforklaringer

I anledning af min Twitter-afmønstring samt hang til at metaforere i søforklaringer fandt jeg et glimrende leksikon, som muligvis forklarer, hvorfor jeg måtte gå planken ud (fra Twitter og Jaiku :-)

Dørk: Gulvet inde i båden.
Dæk: Gulvet uden på båden.
Ræling: Bådens kant, sidste kontakt inden man falder overbord.
 Anker: Jernskrot som skulle have siddet i tampen inden den blev smidt i vandet.
Kompas: Usædvanlig dumt sted at opbevare sprit i. Kan også bruges til at finde og påsejle grunde med største præcision.
Flagspil: Anordning til hurtig kasterering af mænd på agterdækket.
Køje: Underdimensioneret soveplads i båd, hvori friske mennesker bliver vanskabte. Kan med en vis vanskelighed også anvendes til at lave nye mennesker i.
Søkort: Kort over vand, som muliggør indetificering af den nys påsejlede grund.
Grund: Fleksibel forhøjning af havbunden.
Sluse: Elevator til både. Forvandles fredag aften til et åbent dårehus.
Ror: Udstyrsdetalje der muliggør fejlnavigation.
Kølsvin: Svinet under dørken.
Kaptajn: Svinet over dørken.
Mast: Lynafleder belemret med liner og andet bras.

Se mere på Loggen

Jeg afmønstrer

Som folk med god plads på hjernelageret for ligegyldigheder måske kan huske, påmønstrede jeg Twitter tilbage i marts 2007. Siden tog jeg hyre på Jaiku. Men skiftede tilbage igen og sejlede siden min egen sø med Twitter.

Nu er tiden imidlertid inde til - med eller uden duelighedsbevis - at forlade de synkende skuder med alle de (lalle)glade bloggere og andet godtfolk :-D.

Twitter keder mig. Jaiku ditto. (Forresten er jeg sammen med Henriette Weber inviteret i Harddisken i aften kl. 21.00 for at tale om Jaiku. Weber er vist en noget mere entusiastisk matros, end jeg er.

Lidt i skuffen - fra buffen ;-)

Giffen, gaffen, guffen
Maden skulle være uovertruffen
Altså maden fra buffen
Så bare til muffen
Hvis du vil have noget i skuffen

Tak til Kim Høgh fra Scion-DTU for skiltebilledet, som er fra EG Gruppen i Århus...

<3 <--

12-årig: "i de unges sms-sprog gælder det meget om at få sin egen måde at skrive på og ikke at huske at sætte kommaer....".

Trine-Maria skrev forleden om ph.d.-studerende Malene Charlotte Larsen fra Ålborg Universitet, som beskæftiger med sociale netværk på nettet blandt unge. Og TM skrev videre, at man kunne hjælpe Malene Charlotte Larsen "med hendes forskning ved at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan de unge bruger nettet og om hvordan du som forælder forholder dig til det".

Jeg nappede lige fastervinklen og plantede niece på stol og lod hende udfylde spørgeskemaet (som i parentes bemærket var mindre heldigt udformet, idet det absolut ikke var skrevet til unge. Således studsede niece over spg. "Bruger du communities på nettet?". Det er ikke just sådan, hun tænker eller begrebsliggør sin netfærden).

Nå anyway. Jeg fik lov at se hendes svar og var særlig fascineret over dette svar:

Hele svaret lyder: "du har vist forstået det der tretal lidt forkert (: det er et hjerte <3  <-- sådan der hehe. og jeg gør det fordi det er med til at gøre en besked sød eller meget mere hyggelig at få (:   

jeg skriver næsten altid hjerter i mine beskeder. det er noget alle gør til deres venner. og det virker meget mere hyggeligt at få en besked med glade ansigter og hjerter end at få en uden hvor der kun er tekst (: voksne gør det nok ikke fordi det måske er umodent ? eller måske fordi de ikke kender tegnene. jeg synes bare det gør en besked rigtig rar at få. og ikke så kedelig. i de unges sms-sprog gælder det meget om at få sin egen måde at skrive på og ikke at huske at sætte kommaer. der er fx mange der bruger q i stedet for g. det gør jeg nogen gange."

Blog dine kragetæer

Træt af at taste? Så håndskriv dine blogindlæg i stedet.... (tak til Martin for linket!)

Fantastisk Fogtmann-forsvar

Var til Christina Fogtmanns ph.d.-forsvar her til eftermiddag. Hun bestod. I den grad. Fantastisk analytisk hjerne, der sidder på hende.

Her et billede af hende over for opponent Anne Holmen - med afhandlingens hovedkonklusioner på skærmen:

Raahauge om sproget

"Jeg får sms, altså lever jeg" er overskriften på Jens Raahauges seneste blogindlæg. Jeg er først nu stødt på hans sprogblog.

Jens Raahauge, som er formand for dansklærerne i folkeskolen, blogger om sprog ovre hos Berlingske. Emnerne er interessante - men der er noget galt med teknikken og opsætningen derovre. De kalder det en blog. Men den er svært rodet i forhold til almindelig blogopsætning: Ingen permalinks. Ingen feeds. Kun en pærevælling af Raahauges indlæg og diverse kommentatorers, og så står den nyeste kommentar øverst og ikke nederst... ret irriterende.

Men nok om det - tjek den selv. Raahauges emner er interessante nok.

Desknar og Drakens og Skednar og Darknes

Er ordet dansker forbundet med stolthed og glæde? Nej, ikke overhovedet, efter at et vist usympatisk regeringsstøtteparti i den grad har skamredet ordene dansker og danskhed.

Da jeg derfor på min vej til arbejde kom forbi denne vinduesudstilling i en smykkeforretning, vægrede jeg mig umiddelbart mod overhovedet at kigge et sekund på ordet i centrum.

Hvorfor? Jo - såmænd fordi min første reaktion var, at en udstilling eller en dekoration med ordet dansker i fokus egentlig ikke var særlig sympatisk. Snarere det modsatte.

Men da jeg så så de ord, der omkredsede den lille danskersammenkomst i midten, altså de ord, der var skabt af de selvsamme bogstaver nemlig D, A, N, S, K, E OG R, så fik jeg alligevel lyst til at tage et billede.

For fanget af og sat i perspektiv af fætterord som Darknes, Drasenk, Daskern, Desknar, Randeks og Edskran, ja der blev det dansk folkepartistiske holdt i skak. Spiddet.

Darknes!!

Politiltale

Nej, beherskelsen af grammatikken betyder ikke noget. Nej, korrektheden betyder heller ikke noget. Jamen, hvad betyder så noget? Altså når man skal til politisamtale for at tale sin statsborgerskabssag? Kemi, Watson, kemi.

Ph.D.-studerende Christina Fogtmann forsvarer fredag den 22. juni sin afhandling ”Samtaler med politiet”, som tager udgangspunkt i 24 båndede samtaler mellem politi og ansøgere af dansk statsborgerskab (alle nationaliteter; tyskere, marokkanere, amerikanere, polakker, iranere osv). På baggrund af hver enkelt samtale skal politiet vurdere, om ansøgeren opfylder sprogkravet om, at ansøgeren kan deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk for at kunne få statsborgerskab.

Fogtmann har undersøgt, hvornår politiet vurderer, at ansøgeren opfylder sprogkravet. Og hendes konklusioner er til at tage at føle på:

Om du får statsborgerskab eller ej, afhænger dels af om hr. Betjentsen hjælper forståelsen og samtalen på vej, og dels af kemien mellem ansøger og politi.

Medmenneskelighed eller embedsmandskorrekthed
Det er de vilkår, der gælder, når udlændinge af enhver nationalitet skal tale sig i stilling til statsborgerskab.

-  Der er tale om, at politiet fortolker deres rolle ret forskelligt, og der er tale om – tror jeg – at de slet ikke er bevidste om, hvor central deres egen rolle er i forhold til, om der etableres forståelse i samtalerne. Det handler om, hvorvidt ansøgeren mødes med imødekommende medmenneskelighed eller af en korrekt embedsmand,

siger Christina Fogtmann og uddyber:

-  Udfaldet af samtalen afhænger af, hvordan politiet opfører sig i forhold til, om de (politiet) oplever, at de og ansøgeren forstår hinanden – og om politiet hjælper forståelsen på vej ved fx hele tiden at understrege, at ansøgeren bliver forstået. Og så handler det om relationen mellem de to parter – om hvordan og om de spejler hinandens handlinger, og om der opstår en form for følelsesmæssig nærhed eller tilknytning eller ej.

Fogtmanns tre spørgsmål

1. Om der sammenhæng mellem ansøgerens grammatiske kunnen og politiets vurdering af om ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet.
2. Om der er sammenhæng mellem ’forståelsesetablering’ i samtalerne og politiets vurdering af ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet.
3. Om der er sammenhæng mellem den følelsesmæssige relation mellem ansøger og politi og politiets vurdering af, om ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet?

Fogtmanns tre konklusioner

1. Der er ikke nogen sammenhæng mellem ansøgerens grammatiske kunnen og politiets vurdering.
2. Politiets måde at samtale på er afgørende: Det er i særdeleshed politiets måder at tackle forståelsesproblemer på, der afgør, om politiet vurderer, at ansøgeren opfylder sprogkravet.
3. Samtalernes udfald hænger sammen med den type relation, dvs. det emotionelle forhold, der opstår mellem parterne. Er relationen god, er det tilsyneladende lettere for ansøgeren at bestå det sprogkrav, der er en betingelse for statsborgerskab.

Kom selv og hør Fogtmanns forsvar og uddybning fredag den 22. juni kl. 13-16 på Københavns Universitet Amager lokale 23049.