Mig om medievirkelighed og sprogets udvikling

Jeg er blevet e-mail-interviewet til KOM Magasinet. Bl.a. i anledning af vores bog E-mail-kommunikation.

Det skal naturligvis læses i bladet, men jeg røber lige lidt her.

Redaktør Anne Nimb lagde ud med spørgsmålet: "Hvad ser du af problemstillinger for sprogets udvikling, i relation til at vi mennesker mere og mere skaber voes egen medievirkelighed, så de fælles referencerammer på den måde bliver færre. Hvad kan det komme til at betyde for sprogets udvikling på sigt?

Mit svar:

Comments

[Føhns]

sgu noget af et spørgsmål....

[Grann]

For satan, du er klog. Og så fik du alligevel også sneget Twitter med ind :-)...

Kan man ikke samtidig - uden at det egentlig er noget negativt - forestille sig, at der som resultat af den manglende fælles referenceramme i endnu højere grad end nu og tidligere vil udvikle sig sproglige subkulturer, som ikke - som du antyder - er bundet op på genrer (IM etc.), men vil relatere sig til (menings)fællesskaber (som i: grupper af mennesker med noget tilfælles)? Altså et mere fragmenteret sprogbillede, der stiller endnu større krav til ikke bare at vi evner at gøre os forståelige på et generelt plan, men også at sætte os ind i, hvad der foregår i hovedet på dem "i den anden ende"...

Det lyder som om, det (også) er det, hun hinter efter i sit spørgsmål - måske er det det, der får mig til at tænke i de baner.

[Line]

@Føhn - hæ ja det kan du have ret i.

@Grann - jeg er ikke helt sikker på, om jeg forstår hvad du mener, men jeg forsøger mig lige med et svar.

Vilkåret i dag er jo, at vi har en høj grad af konstant sprogforhandling/-bekræftelse i form af primært de landsdækkende medier/kanaler, og dermed har vi en art fællessprogligt kit som giver os netop en fælles referenceramme. Og det forbinder os jo i en sproglig kode på en ganske anden måde end før radio/tv. Det - altså radio/tv - har jo bl.a. haft stor indflydelse på det dialektale landkort, hvor det fællessproglige, altså lidt banalt sagt, det rigsdanske, har udkonkurreret de dialektale, 'subkulturelle' sprogfællesskaber til en vis grad.

Så vilkåret i dag er, at vi jo netop deler nogle fælles genrer, omend ikke alle længere ser tv-avisen eller hører radioavisen osv. Den lyd- og sprogpåvirkning vi underlægger os i kraft af vores egne personligt sammensatte informationskanaler og de sproglige fællesskaber, vi indgår i, er jo nøje bundet sammen af det fælles dansksproglige udgangspunkt, som kendetegner vores hverdag og færden rundt i det danske samfund, hvad end det er på arbejdspladser, uddannelsesindtsitutioner, i butikker eller lignende.

Og jo, det du skriver med at sætte os ind i, hvad der foregår i hovedet på dem i den anden ende, er meget centralt. Og grundvilkåret for vores lyst og evne til at mestre sproget med så stort vingefang som muligt. Jeg tror og mener, at netop denne fundamentale lyst til at tale sammen og forstå hinanden til enhver tid vil udvide snarere end begrænse den sproglige udvikling.

Og gruppesprogene, de subkulturelle koder, jo de kan naturligvis være knyttet an på genrer og søgen efter sproglig spejling, accept og dialog - men det skærper jo netop vores sproglige evner. Det begrænser dem ikke. Så vores fællessproglige referenceramme mener jeg ikke er truet.

[Grann]

Det, jeg hintede til, var at vi netop - som du også selv skriver - i mindre grad allesammen ser de samme tv-programmer og læser de samme ting. I højere grad sammensætter hver enkelt sit eget medieforbrug for at mætte sine specifikke informations- (og samtale-)behov, og det gør, at vi i mindre grad vil have de samme ting som fælles referencer. Og altså også at vores sproglige fællesgods vil blive mindre. Ikke at der vil blive mindre dansk sproggods - tværtimod. Det vil bare være mere fragmenteret.

Et eksempel: Selv i så lille en verden som den danske blogosfære er der, så vidt jeg kan se, allerede udviklet væsentligt forskellige sproglige og kulturelle "koder". Der er for eksempel stor forskel på, hvordan vi kommenterer og skriver i den ret store kreds, vi tilhører, i forhold til hvordan den politiske del af blogosfæren interagerer, og begge dele er igen forskellige fra de koder, der gælder i avisen.dk's eller TV2's bloguniverser. Det er selvfølgelig tydeligst i forhold til hårdheden i tonen og de emner, der bliver behandlet, men det kan vel sagtens også give sig udslag i den mere sproglige del af kommunikationen. Samme tendens gør sig vel sådan set gældende også i andre medier - og endda på tværs af dem også.

Og derfor er evnen til at sætte sig ind i, hvad der foregår i hovedet på modparten, endnu vigtigere end før - og den vil blive endnu vigtigere fremover. For modparten kan jo være en del af et helt andet samtale- eller sprog-paradigme, så at sige...

Men jeg tror du har ret i, at det netop vil skærpe vores sproglige evner. Jeg ser sådan set heller ikke tendensen som noget negativt - næsten tværtimod. For samtidig vil vi også blive bedre til at veksle mellem forskellige kommunikationsformer og former for sprogbrug.

[Line]

@Grann - nej, jeg tror ikke nødvendigvis, at vi anvender SÅ forskelligt sprog inden for de forskellige genrer, vi tilvælger, at det vil fjerne os fra hinanden og skabe sprogfragmentering. Det svarer jo egentlig til, at vi til daglig fint omgås hinanden, selvom vi har forskellige faginteresser og i den sammenhæng er specialiseret med dertil hørende fagterminologi. Men det gør jo ikke, at vi ikke kan sameksistere 100 % rent hverdagssprogligt.

Dét du skriver med forskellene inden for forskellige dele af blogosfæren og det med at kunne sætte sig ind i modpartens tankegang, dét er jeg helt enig i er meget interessant. Men jeg ser det mere som en udvikling af vores skriftsproglige evner, formåen og nuanceringsopmærksomhed. Altså forstået som, at mange mennesker er helt uvante med at oversætte deres mundtlige interaktionsevner til skriftlighed, ganske enkelt fordi de færreste er opmærksomme på, hvor komplekst det mundtlige sprog er i sin sammensætning med alle de nonverbale signaler, vi så selvfølgelig anvender i det talte sprog. Så jeg synes nok at det generelt er meget mere interesant at fokusere på og tale om vores evner til at samarbejde rens sprogligt. På det felt tror jeg der kommer til at ske rigtig meget, fordi vores samfund er så skriftligt orienteret og fordi det er en væsentlig del af vores demokratiske sameksistens at kunne kommunikere med hinanden på skrift.

[Grann]

Enig. Jeg er lige blevet mindet om den kolossale forskel på mundtligt og skriftligt sprog, da jeg sidder og transskriberer interviews. Der er meget, der bliver sagt, som ikke rent faktisk bliver sagt.

Nå, jeg kunne jo også bare læse artiklen. Nu er bladet kommet ind af brevsprækken for nogle dage siden...