Politiltale

Nej, beherskelsen af grammatikken betyder ikke noget. Nej, korrektheden betyder heller ikke noget. Jamen, hvad betyder så noget? Altså når man skal til politisamtale for at tale sin statsborgerskabssag? Kemi, Watson, kemi.

Ph.D.-studerende Christina Fogtmann forsvarer fredag den 22. juni sin afhandling ”Samtaler med politiet”, som tager udgangspunkt i 24 båndede samtaler mellem politi og ansøgere af dansk statsborgerskab (alle nationaliteter; tyskere, marokkanere, amerikanere, polakker, iranere osv). På baggrund af hver enkelt samtale skal politiet vurdere, om ansøgeren opfylder sprogkravet om, at ansøgeren kan deltage ubesværet i en almindelig samtale på dansk for at kunne få statsborgerskab.

Fogtmann har undersøgt, hvornår politiet vurderer, at ansøgeren opfylder sprogkravet. Og hendes konklusioner er til at tage at føle på:

Om du får statsborgerskab eller ej, afhænger dels af om hr. Betjentsen hjælper forståelsen og samtalen på vej, og dels af kemien mellem ansøger og politi.

Medmenneskelighed eller embedsmandskorrekthed
Det er de vilkår, der gælder, når udlændinge af enhver nationalitet skal tale sig i stilling til statsborgerskab.

-  Der er tale om, at politiet fortolker deres rolle ret forskelligt, og der er tale om – tror jeg – at de slet ikke er bevidste om, hvor central deres egen rolle er i forhold til, om der etableres forståelse i samtalerne. Det handler om, hvorvidt ansøgeren mødes med imødekommende medmenneskelighed eller af en korrekt embedsmand,

siger Christina Fogtmann og uddyber:

-  Udfaldet af samtalen afhænger af, hvordan politiet opfører sig i forhold til, om de (politiet) oplever, at de og ansøgeren forstår hinanden – og om politiet hjælper forståelsen på vej ved fx hele tiden at understrege, at ansøgeren bliver forstået. Og så handler det om relationen mellem de to parter – om hvordan og om de spejler hinandens handlinger, og om der opstår en form for følelsesmæssig nærhed eller tilknytning eller ej.

Fogtmanns tre spørgsmål

1. Om der sammenhæng mellem ansøgerens grammatiske kunnen og politiets vurdering af om ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet.
2. Om der er sammenhæng mellem ’forståelsesetablering’ i samtalerne og politiets vurdering af ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet.
3. Om der er sammenhæng mellem den følelsesmæssige relation mellem ansøger og politi og politiets vurdering af, om ansøgeren kan deltage i samtalen besværet eller ubesværet?

Fogtmanns tre konklusioner

1. Der er ikke nogen sammenhæng mellem ansøgerens grammatiske kunnen og politiets vurdering.
2. Politiets måde at samtale på er afgørende: Det er i særdeleshed politiets måder at tackle forståelsesproblemer på, der afgør, om politiet vurderer, at ansøgeren opfylder sprogkravet.
3. Samtalernes udfald hænger sammen med den type relation, dvs. det emotionelle forhold, der opstår mellem parterne. Er relationen god, er det tilsyneladende lettere for ansøgeren at bestå det sprogkrav, der er en betingelse for statsborgerskab.

Kom selv og hør Fogtmanns forsvar og uddybning fredag den 22. juni kl. 13-16 på Københavns Universitet Amager lokale 23049.

Comments

[Steen]

Rystende, men slet ikke overraskende læsning. Der er INGEN som helst rimelighed i, hvordan vi behandler udlændinge, der gerne vil have lov at bo i Danmark.

Jeg gad for resten godt se en tilsvarende undersøgelse, der viste, hvordan kravene til tyskere og amerikanere bliver håndteret - sammenlignet med iranere, somaliere og pakistanere.
Desværre er jeg ikke i København på fredag, men jeg glæder mig til at se, hvordan medierne behandler afhandlingens konklusioner.

Det er vel et spørgsmål om kemi

[Sjyli]

Saftigt!
Gad vide hvordan massemedierne reagerer på det!