Jeg vil have tak, når jeg hjælper. Basta!

Til alle jer, der sidder rundt omkring i virksomhederne og sender mig spørgsmål, som I lige så godt kunne sende til Dansk Sprognævn. I skal sat'me skrive tak, når jeg svarer jer!! Det er vel det mindste man kan forlange.

Jeg fik en mail fra en bekendt:

"Hej Line

Du er vist en af de mest garvede bloggere jeg kender. Så måske du kan hjælpe med nogle gode råd omkring blog-værktøjer. For jeg planlægger at starte en blog ... Og jeg har ABSOLUT ingen erfaring med det medie. Udover at jeg jo har set på nogle forskellige blogs for at blive lidt klogere. Osv...."

Jeg svarede:

Hej XXX

Wordpress skulle være det eneste rigtige at vælge. Jeg er selv på Typepad, og det er i hvert fald ikke det bedste, men har ikke lige orket at skifte. Skal til at blogge for Politiken og har netop i dag været inde at afprøve wordpressværktøjet. Virker super fedt!! Kan klart anbefales. Alle ’ordentlige’ bloggere bruger wordpress – fordi det fungerer så godt, og fordi det er open source og alle dermed giver input og hjælper hinanden. Jeg mener klart, at den danske version af wordpress skulle være ret god... osv.

PAUSE... Ikke en lyd.... Ingen tak.

I dag blev jeg så knotten og skrev:

"Øh… fik du ikke mit svar… eller er du bare uopdragen og lader være med at takke for det :-)

/Line

Dét hjalp - jeg har lige fået et ret ok svar:

Hej Line
Føj for en opsang! Lige til skammekrogen!!
Men helt berettiget. For tak for dine solide råd. Som var lige til at bruge.

Med venlig hilsen

Fint - nu er jeg glad igen og den sag er ude af verden!

Comments

[René]

Jeg må vist hellere sige tak for henvisningen til den danske udgave af WordPress med det samme, ellers får komedien vist en røv... ;-)

[Søren K]

Arj, Line, altså! Det holder bare ikke at sætte smiley'er i skideballer. Hvis du er sur, så vær sur, i stedet for det der backstabber-agtige 'jeg gemmer mit humør og mine følelzer bag smileys, så ingen aner hvor de har mig'.

Men i øvrigt en velplaceret skideballe!

[Line]

@Rene - ha, du nåede det lige.. :-D

[Line]

@Søren - der er absolut uenig med dig. Smileyer er helt på sin plads. Det giver plads for, at skideballemodtageren trods alt kan modtage budskabet og vide, at jeg også selv reflekterer over, at det er en lidt utraditionel besked at sende. Det viser smileyen. Og den viser også, at jeg stadig har en dør på klem, at mere sur er jeg heller ikke og at jeg er modtagelig for modaragumentation/undskyldninger. Så der er jeg meget uenig. Jeg gemmer mig absolut ikke bag smileyer - snarere viser jeg respekt for modtageren.

[Søren K]

@ Line. Fair nok. Men så vil jeg også have lov at være uenig med dig! :-)

[Line]

@Søren... det er helt okay, for du har jo en smiley på :-D

[Jeppe]

Jeg er tilbøjelig til at give Søren ret - altså sådan som jeg "modtager"/læser din besked. Som (imaginær) modtager af en sådan besked ville jeg tro og mene at smiley'en sagde "det gør ikke noget" - hvilket ville være et ærgerligt signal at sende når nu det gør noget - og man (du) ER irriteret over det. Har i øvrigt selv lige lavet en lille foreningsparlør som gerne må kommenteres og udvikles. Sådan lidt i familie med denne post.

Bortset fra det, helt enig i at folk søreme skal (lære) huske at sige tak for hjælpen!
PS: Tillykke med tjansen som Pol-blogger!

[Line]

@d'herrer Jeppe og Søren.

Nu er jeg nødt til at tage jer lidt i skole. I kan for så vidt være så uenige med mig, som I vil, men det er jo lidt ubegavet, al den stund at I kan læse af e-mail-korrespondancen, at jeg fik præcis den reaktion som jeg ønskede: Modtageren blev flov og undskyldte og gik endda i rette med sig selv. Ergo; han kunne altså kapere en irettesættelse, dernæst sendte han en undskyldning, og vupti, så var sagen ude af verden, og jeg var glad igen. Med min smiley lod jeg tvivlen komme ham til gode, og det var klogt gjort af mig, for det gav ham rum til at erkende, at det nok var en fejl samt sige, at det var han ked af (uden smiley havde jeg risikeret, at han havde reageret rasende (som man jo ofte gør, når man uventet bliver kritiseret) og havde tænkt 'hvad fanden bilder hun sig ind, hun er godt nok emsig. Så uanset om du Jeppe som imaginær modtager mener et eller andet anderledes, så må man jo blot konstatere, at i den pågældende situation har jeg kommuniret nøjagtig, som det var hensigtsmæssigt og fået nøjagtig den indrømmelse, der skulle til for at jeg blev glad igen.

Se nu kunne jeg jo sætte en smiley for at mildne budskabet. Men det vil jeg så undlade....

(Og forresten: Tak for tillykket!)

[Tanja]

Vi bruger det jo også mundtligt. Jeg prøver godt nok tit at bløde en lidt spids kommentar op med et glimt i øjet. Hvis jeg skulle virke rigtig sur, hver eneste gang jeg brokkede mig, ville jeg bide meget brok i mig og blive ganske indebrændt i stedet.

Og Line: tillykke fra mig også;-).

[Søren K]

@ d'dame Line: Point taken. I denne aktuelle kommunikationssituation fungerede det tilsyneladende.

Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at det virker ynkeligt at runde en skideballe af med en smiley. For mig indikerer det, at afsenderen er konfliktsky og ikke helt tør stå ved sin egen utilfredshed. Min erfaring er, at verden fungerer lidt bedre, hvis man søger at kommunikere åbent og ærligt, og gemmer smileyer og glimt i øjet til tidspunkter, hvor det rent faktisk er spas, der er på dagsordenen.

[Søren K]

Det går lige op for mig at "ynkeligt" er/kan opfattes unødvendigt nedladende. Beklager.

Erstat med 'halvhjertet'.

PS: Hvornår er noget i øvrigt nødvendigt nedladende?

[Claus]

Hvis de ikke siger tak, så send en regning.

[Jeppe]

Du har selvfølgelig ret.
Det virkede efter hensigten. Nu ku jeg godt blive fræk og mene at "hvis Line havde skrevet til MIG ville reaktionen...." men det kan jeg ret beset ikke udtale mig om før jeg sidder med mailen i indbakken. Point well taken.
I øvrigt...@ Claus: HAH! Ja det er der sgu en vis retfærdighed i.

PPS: Hvis én tænkte "hun er godt nok emsig" om dig efter at du har hjulpet ham/hende med noget konkret, så varr han/hun eddermame dårligt opdraget og skulle have en verbal røvfuld.