Ikke mere Pol-blogging fra LineP

Ordstyreren lukker om kort tid. Jeg er stoppet med at blogge for Politiken. En del erfaringer rigere. En del bloggingentusiasme (midlertidigt?) fattigere. Blog-baldret - vel egentlig.

Først og fremmest var ideen om at blogge OG trykke teksterne i Magasinet om søndagen naturligvis et brud med grundvilkåret for blogging. Og det fungerede ikke rigtig godt. Af mange grunde. Men en af dem er naturligvis, at der i de to medier (det elektroniske vs. det papirbårne) er indbygget meget forskellige læse/oplevelses/afsender/modtager/deltager-forståelser og -implikationer, der selvsagt resulterer i meget forskellige læsninger - OG reaktioner (eller mangel på samme). En anden er, at blogging bryder med de øvrige til papir skrevne journalistiske former og dermed redaktionelle forventinger = heller ikke helt foreneligt.

Men summa summarum: Det fungerer i hvert fald ikke optimalt hele tiden at skulle tænke i, at man først og fremmest repræsenterer noget andet end sit fag, end sin (egen) blog og sin egen forretning (jeg skriver 'man, men mener selvfølgelig 'jeg' - men man'et giver mig lidt distancetid og -credit, bilder jeg mig ind :-)).

Det bliver en mærkelig dialog, fordi der er så mange andre ting på spil, end lige det man skriver og mener og registrerer og reagerer på. I Politikens sammenhæng er jeg i hvert fald overbevist om, at jeg blandt mine kommentatorer havde folk, der rasede over en del andet end Ordstyreren (Politiken-hadere so to speak - og sprogforagtere i almindelighed) - og som helt 100 ikke på nogen måde var vant til at begå sig i kommentarfeltet på en blog. Og mødet med nogle ret så knotne læsere, der mildest talt ikke var diplomatiske i deres skriftlige henvendelse var tankevækkende for mig. Og ja, tro mig, det kan virkelig godt mindske blogginglysten at være i den slags non-dialog med folk, der ikke ønsker reel samtale.

Det har taget mig nogle dage at finde ud af, hvad jeg skal skrive om det her. Og jeg har endnu ikke fundet ud af det. Så I må nøjes med dette indtil videre. Men i hvert fald: ikke flere Politiken-ordstyrerier, -opgaver eller lignende fra mig i denne runde.

Comments

[Sebastian Adorján Dyhr]

Hej Line
Jeg forstår dig godt. Har kun en enkelt gang kigget på din pol-blog. Nu må jeg hellere få læst lidt mere af den. Beundrer, at du stillede op til det, og nyder i øvrigt din blog her ;)
Fortsæt du roligt med den.
God weekend.
/Sebastian

[Line]

@Sebastian - Tak :-)!!

[Søren K]

Hej Line
Har lige været forbi Ordstyreren, og forstår så glimrende din beslutning. Jeg håber dog ikke, at det har frataget dig lysten til at blogge her!

Mvh Søren K

[Joachim]

Først og fremmest; håber ikke at du mister bloglysten helt. Både for din egen for vores andres skyld.

Dernæst; måske mediehuse som Politiken skulle lave aggregerings-aftaler med blogs som de finder interessante at profilere sig på, i stedet for at insistere på at have totalt ejerskab over en blog i eget univers?!

Alternativt vil de blot kunne linke til blogs som de finder interessante - det er (indtil videre) helt lovligt og ganske gratis.

Du er da ihvertfald et eksempel på en menneske der længe har blogget entusiastisk om sprog hér, men gik død i at blive spærret inde i et brandet medieunivers (og/eller af at have to blogs, hvoraf den ene føltes som mere din egen end den anden...).

[Dorte Toft]

Fuld forståelse for at du står af. Der er bedre ting at bruge tiden på en Politikens krakilske læsere:-)

Og nu et helt åbent spørgsmål a pro pos skidtspanden, som Line fik smidt i hovedet. Jeg fornemmer, at mænd er langt mere ubehøvlede/hadske i deres kommentarer på blogs end kvinder?

Vækker fornemmelsen genklang eller er det blot mit syn, der er farvet?
Ser jeg måske ikke nok blogs? Eller er det blot flinkeskolen kontra machoskolen?

At der kommer nogle ekstremt hadske indlæg fra mænd på nogenlunde kendte blogs, ført af kvinder, er vist bekræftet. Selv i sammenhænge, hvor emnet bestemt ikke har en dyt at gøre med noget kønsspecifikt.

Hvad angår det at blive tilknyttet et kendt gammel medienavn. Min business-blog (it-bizzen) blev jo tilknyttet Berlingskes business.dk for et års tid siden og erfaringerne har været blandede. Flere af de besøgende har en tendens til at opfatte blogindlæggene som Berlingske-artikler, og så dumper de i fleres øjne. På den anden side ser jeg også nye folk komme til i kommentarfeltet - folk, der bidrager rigtig godt.

Mine indlæg ville IKKE gøre sig godt på papir midt i en avis. Men jeg tror, at uddrag af et indlæg kan fungere fint, hvis der i aviskonceptet er åbnet mulighed for det (som Berlingske Tidende har gjort til bloggene, der er tilknyttet berlingske.dk).

[Line]

@Søren - tak skal du have! Og nej, jeg kan mærke, at lysten er ved at komme igen - ikke mindst takket være jer der lige har kommenteret på denne post!

@Dorte - også tak til dig for både forståelsen og det deraf afledte spørgsmål, som er enormt svært at svare på. Jeg ved ikke, om jeg tror, der er specielt kønsspecifikke måder at kommentere på. Eller om visse former falder det ene køn mere for end det gør for det andet køn. Jeg tror snarere, at det har at gøre med kommentatorernes refleksion eller manglende refleksion over, hvordan man skrivetaler til andre mennesker og oversætter de mundtlige samtaleformer og indlevelsesteknikker, der får dialogen til at glide. Altså om man er sig bevidst, at kommunikation består af både indhold og relation. At relationskommunikationen er den, der får indholdet til at glide ned.

Men i eksemplerne fra Politiken er der jo tale om nogle kommentatorer, som øjensynligt ikke ØNSKER en god relation, og som i udpræget grad blot ønsker at kværulere og 'høre'/se sig selv 'tale'. Eller rettere, sådan opfatter jeg det. Dele af de argumentatoriske sammenkædninger er så hjælpeløse, at det ender i en slags ordgejl fra afsendere, der i højere grad ønsker at råbe og blive hørt på deres lyd end på saglighed og indhold. Men igen, jeg vil nødig sige, at det er kønsspecifikt. Men spørgsmålet er super interessant, for det sætter jo lidt gang i tankerne om opførsel i kommentarfeltet!

Avistilknytningen ... hm den gad jeg godt høre mere om. I hvor høj grad kan du være dig selv og mene og skrive præcis hvad du vil...? Det er næppe et spg du kan eller vil svare på her i feltet, men en dag må vi have en snak om det om ikke andet.

[Line]

@Joachim - ups, undskyld! Fik jo slet ikke svaret dig. Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad der skulle være anderledes. Men noget!! Imidlertid var jeg jo ikke sat op med selve blogteamet på Politiken, men med en almindelig redaktion, og det har helt afgjort gjort tingene endnu mere komplicerede. For det var ikke en redaktion, der havde blogkendskab. Men når det er sagt, så kan jeg jo heller ikke lade være med at tænke, at min egen forståelse af at blogge for en avis heller ikke har været god nok, eller klar nok. Og at jeg også selv har taget nogle hensyn til avisen og dens læsersyn, som ingen direkte har bedt mig om, men som er opstået af almindelig tænken mig ind i mediehusets formodede tankegang. Havde jeg 'bare' blogget for Politiken og ikke været Ordstyrer i en sektion og dermed i en eller anden form fremtrådt som en del af noget redaktionelt, havde det formentlig været lettere at have mere klare linjer og grænser mv.... giver det mening?

[Ditte]

Jeg har fulgt Ordstyreren og især de kommentarer, som du har høstet med stor interesse og undren.
Og har efterfølgende brugt en del tid på at tænke over, hvad der sker med bloggens natur når den sådan går ud og bliver halv-kommerciel (her tænker jeg på at alle de store nyhedsmedier og virksomheder hopper med på vognen, for sådan en skal vi da også ha...)Bloggens natur - et sted, hvor dem der interesserer sig for et mere eller mindre inferiørt emne, føler sig hjemme og deltager med konstruktiv dialog. Denne natur vrides ud af sammenhæng, da indholdet skal ud til den brede læserskare, der ikke nødvendigvis interesserer sig for emnet, men læser det som de læser de øvrige nyheder om den nyeste film, farven på stearinlys, Britney Spears seneste eskapader mv. - altså livstilsstof. Og pludselig er Ordstyreren blevet en del af livstilsdullerne, der altså bare lige har en interessant mening om noget med sprog... i den dur. Og det vækker tilsyneladende et helt urimeligt aggressionsniveau hos enkelte læsere.
Det jeg studsende mest over var, at de alle efterlyste et 'højere' niveau, samtidig med at de selv skrabede bunden i de mest perfide 'lad os gå efter kvinden i stedet for bolden'-teknikker. Trist for debatten og øv bøv for Ordstyreren, der ufortjent har måttet stå til offentlig spank.

[Line]

@Ditte - tak for tankevækkende ord og for din analyse. Ja, der er formentlig noget om det med, at jeg i hvert fald af én læser blev opfattet som noget Nynne-livstils-noget. Og der er naturligvis også noget om det, du skriver, med den meget brede læsergruppe, der jo ikke er indforstået med mit sprogfaglige univers. Og dét er naturligvis interessant, altså det med iagttage, hvordan blogutrænede papirlæsere og formentlig også nogle politiken.dk-læsere gebærder sig i en form, de ikke er indforståede med.

Det falder tilbage på både mig, Politikens blog-set-up, POL-redaktionelle beslutninger og holdninger og meget andet. Men i et sådant set-up er det utroligt svært at navigere som blogger, i og med at grundvilkåret for blogging også er en ekspliciteret subjektiv tilgang til et fagområde. Og da mit område er sprog, er det lagt op til øretæver, for ALLE har en mening om sprog. Det er som at pille ved folks grundidentitet at udsætte dem for sprogholdninger, de ikke nødvendigvis deler eller har overskud(/overblik?) til at forholde sig mere overordnet til.