Nu går jeg på 4. uge og platgriner over udtrykket italienske hurtigkneppersko, efter at jeg læste udtrykket i Politiken. Jeg synes, det er genialt. Malerisk. Morsomt. Vulgært. Vidunderligt.
Googlede det lige - det giver 3 teksthits, men ingen billeder. Men skidt med det - jeg har mit helt eget indre billede af skoen.
Det er noget med alt for tynde såler, alt for blødt skind, alt for tynde snørebånd, og af og til med alt for grimt hulmønster.
Ja, jeg er faktisk ikke langt fra at mene, at denne sko godt kunne være en arketypisk italienske hurtigkneppersko.... eller tager jeg fejl?


Hehe... det var et udtryk, jeg klart vil gemme i forrådet af sjove ord. Mon ikke det er et ord opfundet af en skandinavisk mand? :-)
Posted by: Mette B. | 11/24/2007 at 10:23
Man har på engelsk udtrykket "brothel creeper", altså "bordelkrybere", oprindeligt for en slags dekoreret ruskinds mandesko fra 1950erne. Nu tildags betyder det mere eller mindre for ruskindssko med tyk gummisål.
Udtrykket er af britisk oprindelse, og jeg ved ikke, om det bruges i USA
Posted by: Patrick Reay Jehu | 11/28/2007 at 11:27