Politiken skriver i dag i forbindelse med det nye Velfærdsministerium, at
"... Anders Fogh Rasmussen [lusker] lige ind i den socialdemokratiske have og plukker et par af de sproglige blomster, som Socialdemokraterne ellers skulle bruge til at frarøve ham magten."
Hm. Tænke, tænke. Sjovt billede. Og jo, det er jo set før, det at de politiske partier stjæler hinandens buzzwords. Og som fænomen betragtet er det superinteressant. Men hvad angår ordet velfærd, er jeg stadig af den overbevisning, at ordet er udvandet, skambrugt, at det hænger os ud af halsen, og at det er et bullshitord, der ikke siger os en fløjtende fis rent indholdsmæssigt.
Jeg mener, at velfærd som ord er visnet. Det er ikke en rød rose - det er slet ikke en blomst, højst en visnet blomst, som alligevel skulle på skralderen. Så jeg kan faktisk ikke føle vrede over, at Fogh-fløjen lusker rundt i baghaven og plukker visnede blomster.

Hvilke befolkningsgrupper slider hurtigst et ord op?
-politikere
-journalister
-cykelsmede
-andre
Er det nogensinde undersøgt nærmere?
Velfærd skal i al fald ligge stille og roligt i gen-opladeren en til før det er klar igen.
For det er jo det gode ved ord.
De skal bare ligge i fred og ro en tid.
Så kan en stor del af dem genbruges.
Posted by: Farmer | 11/28/2007 at 07:04
Det er ligesom ordet "fascist" eller "fascistisk", som bruges som almennyttigt skældsord for styre eller partier man ikke kan lide, og har været brugt så vidt, at det har mistet indhold.
Posted by: Patrick Reay Jehu | 11/28/2007 at 11:30