Sitcom .. i kirken

Ud af kirken med Seinfeld, Venner og Klovn. Og også ud med Harry Potter!

Jeg er kirkeuforstandig. Så særlig meget ved jeg ikke om prædikener rundt om i den danske folkekirke. Men jeg har 2 oplevelser, som begge har fået det til at kirkemodstandsstritte på mig. Så lad mig lige sige jer præster, hvad der IKKE virker I jeres kamp for at få kirken til at være en mere opdateret del af vores hverdag.

Den første oplevelse: For 3-4 år siden tog min søster og jeg til julegudstjeneste i Grønholt Kirke, fordi vi så gerne ville synge julesange. Dét gør vi så ikke igen. Blandt andet fordi det var så stygt at høre pastor Lars Tjalve sådan cirka udnævnte Harry Potter til vor tids Jesus. Søgt!

Den anden oplevelse: I går oplevede jeg en præsteordination og -indsættelse. Og i den nye præsts første prædiken trak han ordet og fænomenet sitcoms (og føljetoner) ind og og endte med at kåre kirkens fortælling som den længste og bedste føljeton. Ever.

Jeg er nødt til at sige det. Det går bare ikke, kære venner. Det er forfladigende, det er pinagtigt. Lad dog være med at forsøge at fange os ved at låne så kraftigt og uelegant fra andre genrer. Det kan godt være, at I tror, at det er retorisk smart, men vi (eller jeg) er ikke i en stemning af hverken Harry Potter eller Klovn eller Seinfeld, når jeg tropper op i det højloftede lydrum. Og jeg vil heller ikke være det. Jeg er der ikke for at blive underholdt på den måde. Og når I trækker disse billeder ind i jeres prædikener, sender I mig direkte retur i hverdagen eller ind i en anden verden, hvor kirken i hvert fald ikke er det første, der popper op. Og vups, så er min højtidligehed afmonteret. Og dermed også min opmærksomhed.

For på den måde sender mig altså også direkte ind i en helt anden stemning, end den jeg sidder med i kirken. Ikke at alt skal være åh så højtideligt. Og ikke at visse brud ikke kan virke forfriskende. Men i de to nævnte tilfælde, ja der formåede I altså at tabe mig (også i dén grad!!).... I jeres kamp for at vinde mig, eller vinde min opmærksomhed og lydhørhed. Og dybest set synes jeg, det er pinligt, at I i den grad lefler for os, at I så krampagtigt forsøger at trække på virkemidler af den slags. I bliver lettere patetisk latterlige  af det i mine ører.   

Det er dårlig kommunikation. I forfladiger den højtidelighed, vi i kraft af tradition, alvor, kirkerum(klang) mv. har forventningsstemt os i. Det er i den grad et stemnings-/forventnings-/kommunikations- og genre-mismatch. Det må I kunne gøre bedre. Vi lytter faktisk åbent (de første 15 afgørende sekunder), så fang og fæng os. Ordentligt.

PS: Det eneste, jeg husker fra de to oplevelser, er ordene Harry Potter og sitcom. Og det er jo sådan set ret skidt.

Comments

[Jeppe]

Jeg er selv ateist, men har spillet tonsvis af kirkejobs, og kommer meget gerne i de store kirkerum til koncerter i den flotte akustik.
Senest i går i Andreaskirken til Hymnias julekoncert. (som var gratis ;))

Jeg er enig med dig.
For mig lyder de påtagede "smarte", "ungdomscrazy", og "street wise" prædikener/referencer ofte tæerkrummende forfejlede og som rene falliterklæringer fra kirken. Du sku' sende de linjer til kirken. Seriøst. Godt skrevet.
J

[Patrick Reay Jehu]

Jeg forstår ikke hvorfor Jeppe, som erklærer sig ateist, giver en skid om præsternes adfærd i kirken. Også formelt, hvis han har meldt sig ud af folkekirken, vedkommer det ikke ham hvad præsterne siger i deres prædikker, lige så lidt som det vedkommer ham hvad katolikker eller jehovahs vidner gør ved deres ceremonier.
Hvis han ikke har meldt sig ud af folkekirken, burde han gøre det, idet han åbenbart er unenig med hele organisationens idégrundlag.
Hvis han absolut vil dukke op til musik, julesang osv. er han nødt til at tage hele skidtet med.

[Carsten Høgh]

Nu betaler Jeppe jo pension og 40 procent af præsters og biskoppers lønninger over skatten, selvom han ikke er medlem af folkekirken. Det kunne være, at han var interesseret i at være lidt mindre til grin for de uhyrlige summer, der spildes på organiseret overtro.

[Patrick Reay Jehu]

Hvis man betaler s[meget i skat til præsterne, så synes jeg, at det er en skandale. Jeg ved godt, man i Danmark skal f.eks. melde om et barns fødsel til den lokale kirke, men det er i sig selv skandløst i et såkaldt demokratisk samfund, hvor en trosretning er hævet over de andre.
I mit land England, har vi også en national kirke, den anglikanske Church of England, og i Skotland den prsbyterianske (calvinistiske) Church (eller Kirk, som man siger på skotsk) of Scotland. Men ingen af vores skatter går dertil, og de er nødt til finansiere sig selv.
Jeg var selv dybt forarget, at jeg skulle melder mig ud af kirkeskatten i DK istedet for at melde mig ind, og endnu mere, at der ikke var nogen civil instans hvor jeg kunne melde min ældste søns fødsel i 1973.

[Line]

Interessant debat mine herrer :-). Men det var nu ikke lige kirkeskatten, jeg gik efter. Men sprog og emner. Og de skal vel (Patrick) favne såvel Jeppe som ateister som ordkløvere....

[Jeppe]

@Patrick: Sikke en mærkelig attitude.

Jeg mener der er MASSER man kan bruge de utroligt flotte kirkerum til. Og som Line synes jeg bare at den mulighed i øjeblikket forpurres af visse præsters håbløse forsøg på at ville være noget som jeg synes er skudt helt ved siden af.

@"[...] er han nødt til at tage hele skidtet med."

Det er en logik jeg OVERHOVEDET ikke følger. Vil det sige at hvis jeg bevæger mig rundt i København og brokker mig over al skraldet på gaderne, så er det MIG der bare skal lukke røven? For det hører nu engang med til København? Come on. Så længe div. religioner og overbevisninger melder sig for mit åsyn, både på min privatadresse og i det offentlige rum, må der være plads til to-vejs-provokation.
Der må i hvert fald være plads til kritik og kommentarer, og kirken, som oplever en medlemsflugt af dødbringende kaliber i disse år, burde være åben overfor kritik á la den Line formulerer.

[Patrick Reay Jehu]

Enig om mulig bruge af kirkebygninger. De kan andres til teatre, koncertsal, mødesteder, medborgerhuse, ja selve boliger mm. Sådan foregår det hyppigt i Storbritannien.
Men skatteyderne skulle ikke behøve at betale for præsterne osv., og sålænge præsterne og den nationaliseret danske folkekirke fortsætter med at kontrollere disse bygninger, er du nødt til at tage det præstlige skidt med!

[Per Ramsdal]

Enig! Endelig en go' diskussion om Folkekirken, og hvad vi kan bruge den til. Jeg er helt enig i, at kirken burde skilles fra staten, så man ikke betaler for præsternes løn og aktiviteter over skatten. Den burde betales over en frivillig kirkeskat - og så kunne vi leje os ind i landets kirker, som så skulle vedligeholdes og drives som museer eller nationale bevaringsværdige bygninger. Nå, ja, ups, så kommer man vel i virkeligheden til at betale endnu mere over den almindelige skat. Nå, men pyt med det.
Line har jo ret i, at der er nogen præster, der er lige lovlig moderne. Jeg tilhører selv en af dem, som ungdomspræst på Nørrebro (Line bor i mit sogn og er dermed mit sognebarn...!?!?). Men heldigvis er Folkekirken jo sådan skruet sammen, at man kan vælge, hvor man vil gå i kirke, hvis man altså VIL gå i kirke.
Jeg oplever ikke, at vi præster forsøger at lefle for folk eller kæmper for at få fat i folk, sådan som Line beskriver det. Jeg oplever mere, at jeg er (og skal være) præst for dem, som nu en gang vælger at komme i min kirke. Og den menighed, jeg har (af unge mennesker), de kan godt li' at evangeliet bliver nærværende i forhold til det liv, de lever i 2008, så de ønsker faktisk at jeg sammenligner med nogle af de fænomener, der findes i vores liv idag.
Hvis man mere er til det højstemte og traditionelle, så er der jo MASSER af kirker at vælge. F.eks. domkirkerne. Det er jo trods alt ikke alle, der er til RockGudstjenester og HipHopGudstjenester, sådan som vi laver dem her på Nørrebro.
Mange hilsner fra Per Ramsdal, Ungdomspræst på Nørrebro

[Line]

@Per Ramsdal, mange tak for dit indlæg! Jeg ved ikke, om jeg har fået udtrykt mig for upræcist - for selvfølgelig skal man være præst for dem, der kommer i ens kirke. Og selvfølgelig skal teksterne udlægges i relation til nutiden. Men det jeg harselerer over, er når det bliver FOR forfladiget, altså når det nærmest bliver en leflen for tilhørerne ved at man låner for meget ind fra andre genrer og situationer m.v. og dermed udvander det, der hører kirken og kirkens tekster og mission til. Det må vel handle om at finde en balance mellem menighedens vilkår og karakteristiske OG det traditionelle og højtidelige.

Jeg mener, hvis man bare kalder en spade for en spade, ja så ser vi jo kun spaden for os, og det er vel netop abstraktionsmuligheden i de kirken, der er det særlige, der er muligheden, altså muligheden for at hæve sig lidt over hverdagen. Og det nytter jo ikke, at der sidder mennesker i kirken og føler, at det er det stik modsatte der sker, altså at vi synker ned under gulvbrædderne i banale udlægninger.

Men det kunne være vildt interessant, hvis du ville lægge eksempler på, hvordan dine prædikener er? For jeg har da STOR respekt for dit arbejde!! Og vil vældig gerne se eksempler på, hvordan det KAN gøres ordentligt.