Længe leve øfgrise, ædedolke og Åkirkeby
Ved ikke helt, hvorfor diskussionen om, hvorvidt æ, ø og å er på vej ud, er poppet op lige nu. Men det er den altså.
Men den slags bogstavelige dommedagsprofetier tror jeg ikke en døjt på.
Men lidt ængstelig er jeg åbenbart blevet, for under aftensmåltidet undersøgte jeg lige mine vokaltanker for at finde ud af, hvad der ville forandres. Og det ville være temmelig meget:
- Jeg ville skulle nedlægge ordkløveren
- æv, øv og åh ville udgå af vores følelsesliv+udbrud - nåja, følelserne ville også forsvinde
- Og vi måtte leve uden røvhuller
- Det ville være slut med at ævlebævle
- Aldrig mere ville vi drikke fredagsøl
- Vi ville så måske nok slippe for en del øregas ....
- Øsregnvejr ville være en saga blot - men det kunne man nu godt ønske sig.... men ønske ville vi heller ikke kunne mere
- Vores liv ville formentlig forekomme som en sproglig ørkenvandring, men det ord ville vi ikke kunne sætte på det
- Vores åndedræt ville forsvinde - og aldrig mere ville vi kunne få åndenød over alt det skønne
- Ja spørgsmålet er, om ikke vores åndsevner ganske enkelt ville tage skade.... men vi ville ikke kunne formulere det som et spørgsmål....