Sprogetnævnes direktør Sabine Kirchmeier-Andersen har skrevet en artikel om sproglovgivning mv. Den er perspektiverende for den hjemlige sprogdebat, hvor bl.a. en del purister mv. frygter for det danske sprogs uddøen. Og så bidrager den med en række tankevækkende oplysninger, som jeg her citerer fra i flæng:
- Sprog og sprogpolitik diskuteres i stigende grad, ikke kun i Danmark og Norden, men i hele verden
- Visionen for EU’s sprogpolitik er at alle EU-borgere skal lære deres modersmål og mindst 2 fremmedsprog.
- 94 % af de adspurgte forældre i Danmark svarede at deres barns første fremmedsprog skal være engelsk.
- Sproginstitutionerne i Frankrig, Italien og Spanien er først og fremmest bekymret for at deres sprog er ved at miste status som første eller andet fremmedsprog i andre lande.
- Estland, Letland og Litauen, er i fuld gang med også sprogligt at frigøre sig fra den tidligere russiske dominans og udvikler omfattende sprogpolitikker for at genopbygge og styrke deres egne sprog.
- I de mindre eller halvstore europæiske lande, dvs. Holland og Belgien og de skandinaviske lande, ser mange sproginstitutioner med bekymring på deres egne sprogs skæbne i lyset af indflydelsen fra engelsk.
- Irerne og skotterne i efterhånden mange år arbejdet på at puste liv i deres næsten uddøde sprog gælisk.

Comments