Jeg burde blogge om Skyum-Nielsens nye bog "Godt dansk". Den har for længst været omtalt adskillige steder, bl.a. i Politiken og i dag også i Berlingske. Men det er ikke lykkedes mig at få fat i den. Så jeg må vende tilbage.
Men ud fra omtalerne lyder den mig umiddelbart ufatteligt bagstræberisk og forstokket og vækker min umiddelbare uvilje med sine uigenkendelige lydgengivelser ("dau-gørn-vis" skulle de efter sigende sige i TV = det afgørende bevis) og sine popord (garnnøglesætninger, stavelseskannibalisme, speedsnakkeri, vokalforurening, blegverberi) og med sine mange udpegninger af navngivne henholdsvis gode sprogforvaltere og dårlige. Nej, ærlig talt, det forekommer mig at være en tendentiøs parentes i sprogdebatten og et kikset polemisk forsøg fra en forstokket sprogmand, der gerne vil returnere til (og stagnere i) den udtaletid, der var, da ruder konge var knægt.
Ja, den bliver svær at trække i land, I know :-). Men det er så min udfordring, i fald jeg skulle skifte mening efter læsningen.

HA! Og det siger du, kære Line, dig, der konsekvent disser alle nye kreative web-ting: twitter, facebook, friendfeed osv osv osv. LineP, en godt nok skøn, men stadig forstokket kvinde, der gerne vil returnere til (og stagnere i) den tid der var, da en blog bare var så frækt og moderne.
knuz og krammer, din hippe ven
Posted by: martin | 04/07/2008 at 13:21
og orv orv, hvad siger du til det (efterhånden ikke så) nye, smarte og læsevenlige komma, som dansk sprognævn anbefaler?
Nååå nej. Det gamle er meeeeget bedre .)
Posted by: martin | 04/07/2008 at 13:32
@Martin - tsk, tsk... nice try :-)
Posted by: Line | 04/07/2008 at 19:20
:)
Ok så, jeg er fuldstændig enig med dig. Du vinder - igen :)
Posted by: martin | 04/07/2008 at 20:30
Og så slår det mig, at det jo er alt for indforstået for et blog-svar. Beklager. :(
Posted by: martin | 04/07/2008 at 20:32