" Vi kan udfolde fantasi og udtrykke os kunstnerisk, vi kan lege og lære. Sproget giver mennesket en frihed, som ingen andre levende væsener har del i. Ikke desto mindre er glæden over sproget ofte vanskeligere at få øje på end sprogkritikken og de sproglige mindreværdskomplekser", står det i indledningen til Sprog til tiden, som kom i dag. Væsentlig pointe i disse tider, hvor Skyum-Nielsen vrænger på næsen af sprogudviklingen, hvor DR får på puklen af menigmand for både udtalevarianter, ordvalg og undertekster eller mangel på samme, men hvor andre af os heldigvis glædes over den sproglige opfindsomhed, udvikling og ikke mindst sprogets betydning i skrift og tale i vores demokratiske samfund.
Rapporten er læsestof for sprogpolitikinteresserede: "Den længe ventede rapport fra regeringens sprogudvalg er offentliggjort i dag. Den gør status på dansk og andre sprog i den offentlige sektor, i skolerne, de videregående uddannelser, forskningen, erhvervslivet, kulturlivet, teknologien og EU." (Citat)
Men: "Rapporten indeholder en række anbefalinger for at styrke dansk og fremmedsprogskompetencer, men ingen anbefaling om en sproglov og ingen klar anbefaling om ændringer i universitetsloven."
Den kan hentes til pdf-læsning. Og sådan set indholdsfortegnelsen ud:
Endnu et citat fra rapporten: "Sproget er ikke kun et kommunikationsmiddel, men først og fremmest noget, der lever i vores bevidsthed som et væsentligt mentalt organiseringsmiddel, som et redskab for tænkning og refleksion og som bærer af vores egen historie. Sproget er ikke bare et tilfældigt kodesystem, som man kan udskifte så let, som når man skifter skjorte. Ikke desto mindre er dette en udbredt opfattelse i dag."

Comments