Døden med yppig barm og gæstfrie arme

"Mit hus i Santiago er stort (....) det har mange gemmesteder, hvor omflakkende sjæle og dæmoner kan bo, eller Døden, som ikke er et fugleskræmsel med hætte og tomme øjenhuler, som munkene siger for at indgyde os skræk, men en stor, trivelig kvinde med yppig barm og gæstfrie arme, en moderlig engel."

Citatet er fra Isabel Allendes "Inés, min sjæls veninde", og så ved man jo, at man befinder sig i et helt anderledes levende og varmt univers, end det vores kolde nordiske fantasifryser har skabt og fastholdt gennem tiderne.

Tankevækkende, hvad ord kan fremmane af billeder - og her - af anderledes billeder, som i en eller anden forstand bliver livsstyrende. Gad vide, hvad det ville have betydet for ens liv, hvis man ikke altid havde fået fremstillet døden som en grum, kutteklædt fætter i sorte klæder og med le og langsomme skridt i tusmørket. Ville nu hellere skulle møde den trivelige kvinde med gæstfrie arme dér, ved slutningen.

Comments

[Jeppe]

Er der noget bedre end yppig barm og gæstfrie arme?

Det sku' da lige være yppige arme og gæstfri barm.
Årh, skid hul idet, lad mig bare nøjes med den gæstfrie barm.

:-)