Puha. Bukdahl. Nej tak - ikke umiddelbart. Orker ikke. Og så må jeg alligevel bøje mig for hans "Alfabeter fra Pluto".
Griner indledningsvis i skimmefasen henrykt over Pigeværelsets alfabet og Ukendte danskeres alfabet. Sikke titler.
Falder derefter pladask for også Storm P.-maskinelt bibliotek med ord som andemadsoversættelsesmaskine, Cykeltyvetævemaskine, Molevitsamlemaskine, Ulykkelækkemaskine, Ødipupasstempelmaskine. Det er alfabetguf og skøn ordflom lige ned i min ordvom.
Og hvad mener I om Ynkealfabetet :-D:
"Afsidesliggende mig
Blegsottige mig
Civillædte mig
Diagonale mig
Etiopiske mig
Forbigående mig
Gordiske mig
Horisontale mig
Intransitive mig
Journaliserede mig
Kirgisiske mig
Lallede mig
Maste mig
Niogtredivte mig
Okkergule mig"
og helt frem til "Århuskianske mig"
Og så lige et klip fra ORDBOG OVER DET DANSKE SPROGS ALFABET
Jo, jeg er nyalfabetiseret! Og det er rart!
