En af mine venner har gjort mig opmærksom på den rystende ;-) udvikling inden for sprog og indhold og titler og layout i gymnasiernes blå bøger. Det må straks udstilles :-)
Vi drager i første omgang tilbage til den tid, hvor ruder konge var knægt og en blå bog ikke overraskende hed nåja "Blå bog". Vi slår ned på en tilfældig person blot for at illustrere den uskyldsrene fortid samt det, at gamle dage nu engang var bedre end nutidsdage....(not).
Anno dazumal: Blå bog
Vi iagttager det fantastisk opfindsomme design på fortidens dødhavsrulle og benoves.
Sceneskift
Anno 2008: Kødbogen
Nu rejser vi så tilbage til den skræmmende nutid og ser følgende gruopvækkende udvikling:
Haha - nå, ved ikke hvad jeg skal mene om kødbogen og skinke til de flinke, så jeg nøjes med at more mig over det og mene, at jo, min generation står muligvis på snerpetæsklen, men next generation står også på en meget sexfokuseret og sexekspliciteret tærskel. Men ok, jeg har heller ingen teenagedatter afbildet i kødbogen.
Og så må jeg hellere afslutte med at citere, hvad der stod om ham min ven, der gjorde mig opmærksom på kødbogen: "Skolens Bobby Ewing... Enhver svigermors drøm... Han mestrer kunsten at snakke i en uendelighed ude at siger noget. Ellers er han meget flink". Hahaha. Sjovt... i hvert fald for os, der huske Bobby Ewing.

Hej Line, jeg er bange for at der er tale om en lille misforståelse. "Blå Bog" og "Kødbogen" er ikke det samme. Begge eksisterer sideløbende, så vidt jeg er orienteret (er stud '99). Blå Bog udgives en enkelt gang, når man afslutter gymnasiet, hvorimod kødbogen er den årlige billede+kontaktoversigt for alle elever. :)
Posted by: Thore | 01/05/2009 at 16:33
@Thore - ja for pokker, det tror jeg da, at du har ret i. Nå, men skidt. Den tilsvarende billedbog hos os hed Klassebog... så der er stadig tale om en, hm, udvikling :-D. Stadig ingen skinke til de flinke på min årgang med andre ord :-D
Posted by: LineP | 01/05/2009 at 19:13
Og i kiggede ikke i den efter tiltrækkende personer af det modsatte køn? :P
Det kan jeg da ikke forestille mig at i ikke gjorde. Så i og for sig er der vel bare tale om en explicitering af (en af) funktionerne ;) Men det kan sf. også godt være skræmmende..
Posted by: Carsten Boll | 01/05/2009 at 20:47
@Carsten - jo selvfølgelig gjorde vi da det. Og det var egentlig også bare netop ekspliciteringen jeg syntes var morsom. Det havde jeg håbet fremgik...
Posted by: LineP | 01/06/2009 at 09:46
Det gør det vel egentligt også, når nu man læser efter igen ;)
Posted by: Carsten Boll | 01/06/2009 at 10:40
@Carsten Tak :-)
Posted by: LineP | 01/06/2009 at 13:12
Altså boy will be boys, som man siger, og det skal de jo have lov til. Nej, det jeg kommer til at tænke på er,om ikke denne vilde trang til at kalde en spade for en spade (lige på og hverken mere eller mindre) bidrager til hvad Max Weber kaldte entzauberung, altså affortryllelsen af det poetiske, det smukke, spillet mellem det tildækkede og det utildækkede osv. -men han var selvfølgelig også bare en gammel konservativ stodder. Og så tænker jeg på, hvad deres børn kommer til at kalde den udmærkede udgivelse? Indvoldebogen? Genitaliebogen?
Bobby
Posted by: Anders Bildsøe Lassen | 01/07/2009 at 12:15
@Anders - jo, umiddelbart vil jeg jo give dig ret, men det er jo bare, fordi vi er fra samme generation og dermed har de samme ideer om, hvad der er antydninges kunst, og hvad der derved rummer fortyllelse. Men der er vi formentlig bare begrænsede netop af vores eget snævertsyn, for antydningerne og fortryllelsen forrykker sig formentlig bare til andre sammenhænge. Og dét fænomen, at 'skinke-generationen' netop joker så åbenlyst med, hvad bogen bruges til, giver dem jo blot en ny indforståethed - som jo så tydeligt rummer humor - og den går jo ikke nødvendigvis ud over antydningen og fortryllelsen i det rum, der ikke er bogens, men virkelighdens møder og antydninger.
Det at de ekspliciterer, hvad vi andre impliciterede, er vel også blot udtryk for, at bonertheden og tabuerne flytter sig såvel som flirten og humoren. For ikke at tale om sproget og alle dets samtidskulturelle implikationer.
Posted by: LineP | 01/08/2009 at 09:03