Det er ikke gået helt, som jeg havde håbet, med at få mine twittervenner med over på svenske nanoblogg.se - men så længe jeg har gode legekammerater derover, går det fint :-).
Hvorfor er nanoblog sjovt? Det er det for os, der interesserer os for sproglige udfordringer. Og dét kun at måtte skrive ét ord, som jo altså så gerne skal indeholde noget associationsmateriale for andre, er en totalt god udfordring. Uffe Stenstrop og min ekskollega Martin Liechti er super gode at holde ordfest med.
Et eksempel: Jeg skriver 'åndværker' - Stenstrop svarer 'åndsoprækning' - Martin konkluderer 'guddommeligt'
Et andet: Stenstrop skriver 'Ottoromanlæsning' - jeg kommenterer 'roman(d)sling', Martin spørger 'B(l)æst?', og jeg konkluderer ''Stenstroppetur'.
Og på den måde bliver alle ord materialer for nye ord, og vi får sat vores egne ord på nuet, får grinet, bliver udfordret og får udvidet vores ordfor(råddenskab) :-)
Og her lige en pulje fra Martins, Stenstrops og mine nye ord:
besservissen, kviksandhed, syvmileskidt, nørdstilfælde, landesov, weekendelig, nedbørsnotering, regnslagsfærdig, midnaturtalent, arbejdsskyformation, rimperativ, fatboycotter, røresundhedstegn, overblikfang, aftendens, foråreladning, popcorny, opmærksomom, Frederiksbergoterapi, kreativrig.

Ach - jeg modstod fristelsen sidst, du skrev om nanoblogg.se...men nu er det sket. Endnu en overspringshandling er føjet til listen. Jeg siger til mig selv, at det gavner kreativrigheden ;-)
Posted by: Lotte | 03/12/2009 at 11:55
Ganske underholdende, og fik mig til at tænke på, om du kender http://www.inherentlyfunny.com/
Posted by: Malene | 03/12/2009 at 21:35
@Malene - nej, den kender jeg ikke, men tak :)
Posted by: LineP | 03/17/2009 at 10:46