BLOGBOGSTAVER

Fødselsdagssang for mig selv

Jeg er jo, som jeg vist har nævnt før, ikke voldsomt glad for at deltage i det store danske fødselsdagskor, der synger 'med dejlig chokolade og kager til'. Det er s'gu da en under lavmål fladpandet og lettere enfoldig tekst. Så her er en anden sang.... 'gamlere' end den anden ganske vist.. men indtil jeg får forfattet en fødselsdagsørehænger til erstatning af chokolade og kager til, ja, der synes jeg, vi skal synge denne sang:

Sprogets (mode)farve :-))

Sprogets farveskala i disse år...:) - Ordkløveren :-)) og P1's Sproghjørnet

Vejrudsigt - der holder

Min venindes far er hjemmemeteorologiker.... en hidtil ganske overset retning inden for vejrfilosofien. Det skal der hermed rådes bod på.

Cool gamle ord

Kender I det med med at man går på loftet og roder i kasser og finder gammelt tøj, man havde glemt, men som sagtens kan bruges.

Sådan kan man jo også gøre med sproget. Så jeg smuttede lige over i Sproget.dk's kælderrum og fandt et par gloser, der allerede var gamle i gamle dage.

Skal vi ikke begynde at gå med disse ord igen :-)

Afgudinde - kvindelig afgud
Afbevisning - modbevise
Affilutere - franarre
Afkime - kime som tegn på at ildebrand er ophørt
Afslumre - udsovet
Afsmagelig - som man føler afsmag for
Afstride - ved strid søge at faa en til at opgive noget
Bamsing - tyk klodset person
Beliste - bedrage på en listig måde
Blire - se på med stærkt sammenknebne øjne

Ja det var så langt jeg nåede i den meget store kasse!

Læs sprogmuseets blog

Har aldrig fået reklameret for Sprogmuseets blog. Men det er altså et godt feed - og et sjovt sted at læse med.

Sprogmuseet har "foreløbig samlet en lille snes sprogforskere og -skribenter om en kollektiv blog der både kommenterer sprog i et dansk og et globalt perspektiv. Bloggen redigeres af museets informationsarkitekt, Ole Stig Andersen" (citat)

Læs fx om knæknavneord (Vatikan museet, Peters Pladsen, Capitol Højen og Trevi Fontænen) eller om danskernes trang til at have udsædvanlige navne (Cirkel, Cagla og Gift, Zeus, Dalxa, Dutter og Winner) (i parentes bemærket - skulle jeg tage navneforandring til Cagle ;-)) eller Jens Normann Jørgensens Hvor slemt står det til med det danske sprog.

Nuancering af fucking luder-historien fra Helsingør

”Hvad betyder egentlig fuck?” stod der på en af sedlerne i 6. klasse på Fredensborg skole for nylig, da alle måtte stille anonyme spørgsmål i forbindelse med seksualundervisningen. Godt spørgsmål! Og tankevækkende, at dette spørgsmål kommer i kassen.

Børn og vi andre barnlige sjæle bander jo derudaf i et gevaldigt tempo og lægger dermed tryk på vores meninger, vores signaler og vores samvær med andre. Jojo af og til får vi skabt en kæmpe afstand til andre – med eller uden vilje. Og er vi små, ja så kommer vi op på inspektørens kontor. Helsingør Dagblad skrev i går om en sag med en dreng fra 3. klasse, der efter sigende skulle have sagt ”din fucking luder, Pia” til inspektør Pia Guldbæk på Nygård Skole.

Jeg ringede til Pia Guldbæk, for jeg interesserer mig overordentlig meget for bandeord og reaktionerne på dem. Nogle af jer vil måske kunne huske, da Tårnby skole bandede til mig :-).

 ”Nej, vi er ikke ved at lave en liste med forbudte ord", fortæller Pia Guldbæk, "men vi arbejder med at gøre børnene begribeligt, hvad det er, de siger, og at de sårer andre mennesker langt mere, end de aner – eller ønsker. Og den lille dreng, som Helsingør Dagblad skriver om, blev ikke sendt hjem. Han var bare så vred, så vred, og jeg talte med ham og fortalte ham, at jeg faktisk blev rigtig ked af det, når nogle sagde noget meget grimt til mig. Men han skulle jo lige falde ned, så både hans mor og jeg mente, at det var bedst for ham lige at få en tænkepause. Så nej, vi sendte ham ikke bare hjem som straf. Og det var ikke noget med, at vi ville statuere et eksempel. Men vi vil meget gerne have børnene til at forstå, at når de bruger ord som luder, bøsserøv og fucking nar, så slår de med sproget.”

Pia Guldbæk understreger, at det er en lige så vigtig del af dette spørgsmål, at børnene faktisk selv bliver kede af det.

Yep – så Helsingør Dagblad og Berlingske, drop sensationvinklen (jeg ved godt, at I aner en ny Hellebæk/Arto-sag). Men banderi er udtryk for alt mulig andet end disrespekt og uopdragenhed. Min egen holdning er, at det også handler om afmagt, signalsprog, der skifter, afhængig af hvilket rum vi er i, om vrede, om forsvar, om uvidenhed, om tonefald, om autoritetsændringer, om generationssprog osv., osv.

Nej, det er ikke ok at sige fucking luder til inspektøren, men det er en befrielse at tale med inspektøren selv og høre, at hun absolut er lige præcis så nuanceret og indsigtsfuld, som man kan ønske sig af en, der er medopdrager af børnene i dette land.

Så til alle os andre: hjælp dog børnene med at begribe sproget.

"Indenfor" eller "inden for"? Fra 2011 = "indenfor". Juhu for det!!

I 2011 får vi en ny udgave af retskrivningsordbogen. Og der er planer om et antal fornuftige  justeringer. Fx bliver det fremover korrekt at skrive udenom, indenom, ovenpå, udenom osv. i ét ord. ALTID.

Allerede for nogle år siden skrev Dansk Sprognævn således: "Et meget stort antal stavefejl i dansk skyldes en regel som foreskriver at forbindelser af adverbium + præposition skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord, fx Der stod en masse skrammel uden for huset, men indenfor var der pænt og ryddeligt.Dette problem undgås i norsk og svensk, hvor etablerede forbindelser af typen innenfor/innanför, utenfor/utanför betragtes som sammensatte præpositioner. Et andet irritationsmoment i dansk retskrivning er brugen af bindestreger i sammensætninger som e-post-adresse, S-togs-station. Her klarer norsk og svensk sig med én bindestreg, fx e-postadresse (norsk), T-banestation (svensk). På disse punkter, sammenskrivning af præpositioner og brug af bindestreger, vil dansk nærme sig norsk og svensk".

God ide! Særlig det med at skrive adv.+præp. i ét ord. Der er jo, som også Hans Henrik Juhl fra Lingoland også skriver det, årsag til mange 'fejl' - og helt ligegyldige fejl.

Jeg citerer lige hr. HHJ, da jeg alligevel så nyheden ovre hos ham.

"Faktum er, at sammenskrivningen af adverbium + præposition uanset styrelse er et utroligt udbredt fænomen og at det er årsag til at en masse mennesker laver denne “fejl”. Det eneste argument for at beholde den nuværende regel skulle være, at sådan har vi gjort siden 1880 – og det er i grunden ikke et specielt godt argument."

Enig!

Grimme ord i naturen

Mange steder i dette land har rethaveriske danskere behov for at skilte med deres asociale indstilling og fjendske holdning til andre menneskers færden. Som fx her ved bugten i Rørvig ved Skansehage. Dette område, som altid har tilhørt os alle sammen, når vi skal bade, gå aftentur, spise madkurv, surfe, ro, fiske, stirre på udsigt, se på Rørvig-færgen, fortabe os i horisontlinjen osv. Hvor er det dog forstemmende at møde dette skilt på sin aftenstur. Men som regel er der dog nogen, der i løbet af sommeren fælder skiltet. Det takker jeg for! Man bliver så pokkers nedstemt af de grimme 5 ord!!

Sprognævnet foreslår, at virksomhederne indfører sprogregnskaber

I dag lørdag den 11.4.2009 i Berlingske foreslår Danske Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, at danske virksomheder indfører sprogregnskaber. På den måde skal der føres regnskab med både dansk og engelsk, men også med omkostningerne til fx oversættelse mv. Forslaget tager sigte på at sikre, at vi ikke 'domænetaber' en række glige sprospecialområder. Det er vel egentlig et udmærket forslag.

Sprogpolitikker og sprogregnskaber i virksomhederne vil i det hele tage kunne få virksomhedsledernes øjne op for, HVOR vigtigt det er med sproglig bevidsthed, og at der er utroligt mange hhv. +penge eller -penge begravet mellem linjerne i breve, e-mails, ja i stort set alle kanaler internt og eksternt.

Det er ofte op til den enkelte medarbejder at definere tonen, egne procedurer, normer og henvendelsesformer. Det afføder et utal af forskelligartede bud på tone, stil, henvendelsesform mv., som ikke altid harmonerer lige godt med virksomhedernes professionalisme, image, målsætninger og kundegrundlag. Og det har stor indflydelse på økonomien, idet det i sidste ende handler om tilfredse og loyale kunder - eller det modsatte.