BLOGBOGSTAVER

Hashtag som koordineringstag, men også som udråbstag

På Twitter hashtag'er man. "Et Hashtag eller # er en måde hvorpå man kan samle information omkring et specifik emne i Twitter. Det er på sin vis metadata om en række tweets, der omhandler det samme emne eller begivenhed." (citeret herfra) dvs. at man samtagger sine indlæg, så man kan søge på et tag og så se den løbende dialog fra alle som byder ind.  Altså #etellerandet.

Men det bliver OGSÅ brugt som udråbstag, som nu fx dette tweet fra @jacobchr, alias Jacob Christensen.

Det er meget sjovt at følge udviklingen af hashtags, for af og til bliver de brugt som samletag omkring en begivenhed. Et eksempel er sidste uges #cphtwestival, som var det tag, alle før, under og efter den københavnske udgave af Twitter-festivalen i sidste uge brugte, når de meddelte et eller andet som havde relevans for Twestivalen:

Et andet eksempel er den verserende Karen-sag (se den uendelige strøm fra dette hashtag):

Men hastags bliver også brugt som en slags understregning, og det er egentlig det jeg synes sprogligt set er mest interessant. For på den måde understreger men med få anslag en holdning. Se nu nu fx disse to eksempler, som bliver brugt som en understregning af holdninger (som begge er fra i dag, dvs. søndag den 13.9.09 - og begge er de kommentarer til #Karen26-sagen, dvs. danish mother seeking-videoen fra visitdenmark.dk.

Rapport fra fucking forfriskende sprogforedrag med Jens Normann Jørgensen

Hvilket sprog skal jeg tage på her til morgen…… ’fuck’, ’shit’,’wallah’, ’kiz’, ’para', 'nizzle', årh hva’, 'kodylt'  eller noget mere forældrestuerent? Nå, anyway – who cares. Jeg switcher da bare parløren, if needed.

I går var jeg til temadagen "sproget skaber virkeligheden?" på Bording Friskole. Oplægget lød:

"I april blev en niårig dreng bortvist fra skolen for at kalde en lærer ’fucking møgluder’. Bortvisningen vakte opsigt, og de besluttende voksne blev kritiseret for, at de ikke var fulgt med i sprogudviklingen. Skaber sproget virkeligheden? Og hvordan påvirker vi sprogkulturen i skolen?"

Særligt interessant var Jens Normann Jørgensens befriende sprogfremsynede og spiddende indlæg.

Fuckt down trip eller fuck virkelig nice!

Men før jeg lige fortæller om det, vil jeg gerne vise denne chat fra i går aftes.

Pige på 15: er begyndt at sige fuck hele tiden. - er det skidt, sprogligt?

Mig: det er bare et signalord. men ja i de meget voksnes ører er det grimt. så det er jo bare et ord man skal bruge sammen med de rette

Pige på 15: ja, men det giver bare et ordenligt pust i ens mening med det man siger. du ved, det er ikke fordi jeg bryder mig om ordet på den måde, men det giver bare et svung i at man virkelig mener det man siger, og man har en stærk holdning til det du ved enten er det fuckt down trip eller også fuck virkelig nice!
men det er virkelig. ligesom træls - elsker det ord! virkelig, det er bare at det er virkelig virkelig neder for folk ikke? findes der et ord som sådan "ej hvor lyder det super " bare mere.. med fuck svunget i ? kender du sådan et ord? lige fortiden siger jeg kun nice fuck og nizzle. det er ikke særlig smart eller mig agtigt.

_____

Fantastisk eksplicitering af unges sprogbrug og -tankegang. Efter min mening!

Menskeheden er en sprogende art
Nå men.... til Jens Normann Jørgensens indlæg. Han var perfekt provokerende og determineret i sit indlæg. Den mand har et nutids- og fremtidsforfriskende syn på og en omfattende forskerviden om sproget, dets tendenser, vores behandling af det, vores snæversynede forhold til det og vores brug af det, og han klasker overlegent og hånligt alle sure gamle mænd til vægs - forever! Her nogle citater fra dagen.

"Der føres en småfascistisk sprogpolitik her i landet, hvor der kun er én rigtig måde at gøre tingene på. Dansk er formentlig det eneste sprog i verden, der er intolerant fra top til bund i samfundet. Alle lyde registreres, tages stilling til, afvises. Fra uddannelser, skolesystem, presse – fra alle steder føres der en kulturracisme, der udgrænser alt, hvad der ikke er københavnsk. Nå nej, man må for resten godt tale jysk på tv, hvis det er om vejret eller om sport. Men ellers ikke. (...) Og frem for alt må vi ikke blande sprogene her til lands. Du må godt kunne tyrkisk, men jeg gider ikke høre det, og jeg gider slet ikke høre træk af tyrkisk i dit danske", var nogle af ordene fra JNJ.

"Vi har en forestilling om et sprog. Fx dansk. Og det er den danske oplyste enevælde, der har fostret den en nation=ét sprog-tankegang, som begrænser os i vores danske sprogsyn i dag".

De unge er polysproglige
Vi leger med sproget. Og vi optræder med sproget for at skabe en identitetsopfattelse. Og vi kan skifte og forhandle denne identitet hele tiden. Langt hurtigere end vi kan skifte tøj, makeup osv. Sprog er et sindsygt smidigt redskab til at forhandle identitet, forklarede JNJ og fortsatte "Og det er dét, de unge gør".

Videre førte han bevis for, hvordan unge i København blander alle træk af dansk, engelsk, tyrkisk osv. og faktisk er supergode, super bevidste, underfundige, flertydige, sjove, kloge sprogbrugere. De er polysproglige. Og det giver baghjul til tanken/kravet om at 'tale rent', dvs. at tale rent dansk, rent svensk, rent tyrkisk osv. Det er en umulighed og har alle dage været det, sagde JNJ - men i dag mere end nogensinde, fordi de unge er ligeglade med de sure gamle mænds formaninger.

Jo, et overordentlig tankevækkende indlæg. Ikke mindst understøttet af, at Jens Normann Jørgensen som bekendt staver præcis, som han vil - også i sine slides. Har desværre ikke hans slides, og kan i skrivende stund kun komme i tanke om ordet "norsker", som han skriver i hans og Pia Quist's glimrende bog "Unges Sprog", hvor mange af foredragets pointer er udfoldet langt mere detaljeret. Bogen kan klart anbefales.

"Der er stærke normer for, hvilke sprogtræk lærere, skoler og myndigheder vil acceptere hos eleverne. Der er også stærke normer for, hvilke sprogtræk, der må kombineres med hvilke andre sprogtræk. En del af disse normer bunder i en pastoralromantisk nationalideologi - der somme tider kan udarte til en etnocentrisk udgrænsning af sprogbrug, som ikke overholder kravene om Reinheit. Andre normer bunder i en svært forenklet opfattelse af sprogs væsen. De fleste af disse normer overtrædes jævnligt af unge mennesker. Overtrædelserne bliver anledning til sanktioner mod de unge, til vrede læserbreve og til forespørgselsdebatter i folketinget. (lånt herfra) 

Ingen tvivl om, at det danske uddannelsessystem (og dermed alle os der har været trukket igennem det) er meget ensidigt fokuseret på, at folk skal lære at bruge sproget på én bestemt måde. Tankevækkende! Og heller ingen tvivl om vi bliver nødt til at indse, at tempoet i udviklingen accellererer, og vi den unde fløjteme bare må se at følge med og glædes over, hvad det er der sker! Og acceptere, at unge (i alle aldre ;-)!!) mixer sproget i en skøn og befriende identitetsleg med sproget. Leg dog fucking med!!

Jonathan Spang om fucking mandesprog

Hahaha - dette er fantastisk! For pokker, nu forstår jeg de der fucking mænd meget bedre (:

Artikel i Aftenposten.no: Förlåt. Jag förstår inta vad ni säger

Der er mange sprogbjerge mellem os skandinaver. Læs artiklen om, hvor svært svenskere og normænd har ved at forstå hinanden. Og tag måske endda den store nordiske språkquizen.

Når nordmenn omtaler en person som «rolig», tror svenskene fyren er «morsom», men når vedkommende senere blir omtalt som «snål», tror svenskene han er «gjerrig».

Dersom en svenske betegner deg som «bløt» synes han du er «tåpelig» eller «dum», men når han omtaler deg som «rar» synes han du er «søt».

Dersom han kaller deg «stygg», sikter han ikke til utseende ditt, men til oppførselen som han mener er under pari. Dette må imidlertid ikke forveksles med ordet «slem», som betyr «slim», av typen man kan ha i halsen, på svensk.

Vanligvis forbinder svenskene noe svært intimt med ordet «førspel», og de kan bli ganske så overrasket når du inviterer dem på «vorspiel» hos deg neste fredag.

Dersom du sier til en svenske at du ikke «har anledning til å komme» på festen hans, kan han bli fornærmet over at du ikke ser noen grunn til å komme.

Ordet «trist» har betydningen stakkarslig på svensk, og hvis du betegner gårsdagens fest som «ikke så verst» får du et medfølende blikk fra din svenske venn, som ser for seg en temmelig begredelig sammenkomst.

Betydningen av ordet «hytte» er ukjent for svenskene, og hvis de i det hele tatt har noe tilsvarende, kaller de det for stuga.

Dersom din svenske kjæreste på besøk hos foreldrene dine uttaler at han har brukt formiddagen på å «sitte hjemme å pule», kan stemningen fort bli klam. Det han mener er at han har sittet hjemme og «fiklet med noe».

Da en svensk gutt spurte sin norske venninne om hun kunne rydde i «tvättmedlet», begynte hun å rydde i skapet hvor mel og bakervarene sto. Det fyren mente var at hun skulle rydde i oppvaskmiddelet.

Samme type forvirring kan oppstå mellom det norske ordet «søppelpose» og det svenske ordet «soppapåse», som er to helt forskjellige ting.

Løgnagtige kragetæer

Forskere kan nu analysere sig frem til, om en person lyver i en skrevet sætning, skriver Videnskab.dk. De har fundet ud af, at håndskriften skifter udtryk, når en person skriver sætninger, der ikke passer.

 

Kommunikationssituationer: I keep some people's phone numbers in my phone just so I know not to answer when they call

Elsker mails med ordentlig humor. Så hvorfor er de pludselig ved at uddø? Først døde 'Kender I den om', så døde 'Der sidder 4 mand på en tømmerflåde', så døde blondinevitserne, Århushistorierne og alle-børnene-vitserne. Og nu får man stort set aldrig en ordentlig grinbar vittighed pr. mail..... forkerte venner? Venner har pludselig mistet humor? Ved det ikke. Men disse citater er sjove. Og ryger på blogbogstaver, fordi de hanler om det der komnikasjon. De er stjålet fra en mail fra min søster (det indrømmer jeg kun, fordi dette er en blogpost, som hun selv kan finde på at læse - normalt ville jeg slette alle spor af hende og sende den af sted, så jeg selv får krdit som den sjove :-D. Hun gør det samme, ved jeg.

- More often than not, when someone is telling me a story all I can think about is that I can't wait for them to finish so that I can tell my own story that's not only better, but also more directly involves me.

- Nothing sucks more than that moment during an argument when you realise you're wrong.

- I totally take back all those times I didn't want to nap when I was younger.

- Is it just me, or are 80% of the people in the "people you may know" feature on Facebook people that I do know, but I deliberately choose not to be friends with?

- There is a great need for sarcasm font.

- I think part of a best friend's job should be to immediately clear your computer history if you die.

- LOL has gone from meaning, "laugh out loud" to "I have nothing else to say".

- How many times is it appropriate to say "What?" before you just nod and smile because you still didn't hear what they said?

- Why is it that during an ice-breaker, when the whole room has to go around and say their name and where they are from, I get so incredibly nervous? Like I know my name, I know where I'm from, this shouldn't be a problem …

- Can we all just agree to ignore whatever comes after DVDs? I don't want to have to restart my collection.

- I'm always slightly terrified when I exit out of Word and it asks me if I want to save any changes to my ten page research paper that I swear I did not make any changes to.

- "Do not machine wash or tumble dry" means I will never wash this ever.

- I hate when I just miss a call by the last ring (Hello? Hello? Dammit!), but when I immediately call back, it rings nine times and goes to voicemail. What'd you do after I didn't answer? Drop the phone and run away?

- When I meet a new girl, I'm terrified of mentioning something she hasn't already told me but that I have learned from some light internet stalking.

- I keep some people's phone numbers in my phone just so I know not to answer when they call.