"Brudstykker fra en landsbydegns gulvgrube - 923 citater fra 15 års danske stile" (Systime 2007) er festlig læsning. Her er lidt til den sprogpolitiske eftertanke.... :-):
"Jeg er ikke bekymret får unges ordfårråd. Et samfund vil automatisk forme sig omkring det miljø det lever i. Mennesket vil tilpasse sig, så det kan overleve på bedst mulig måde. F.eks. er mennesket i dag ved at miste lilletåen. I hvert fald er den ved at gro sammen med tåen ved siden af. Det er også en udvikling. I vores moderne samfund har vi ikke længere brug for en lilletå og den forsvinder altså på samme måde som med vores kultiveret ordforråd. Vi har ikke længere brug for det advangeret sprog, men kun et der forstås af alle. Det er noget vi unge ved alt om".

Haha, helt fantastisk! Må vi ikke se flere citater?
Posted by: Fie | 11/11/2009 at 16:43
Det er jo egentlig ret interessant. Og faktisk et ret typisk citat. Får forfatteren ret, når han/hun skriver, "Vi .... har kun brug for et (sprog) der forstås af alle."?
Posted by: Grethe | 11/13/2009 at 19:52
Nej, det er jo tydeligvis noget vrøvl. Fx. har læger (og sprogforskere) brug for et ordforråd som dækker en masse specialiserede betydninger og begreber som de fleste ikke forstår, endsige interesserer sig for.
Men jeg bekymrer mig, ligesom den citerede, nu ikke meget om manglende ordforråd. Måske fordi jeg går ud fra at folk lærer de ord som de har brug for, eller selv mener de har brug for. Og det er vel ikke så skidt igen. Der er vel ingen grund til at banke ordet 'plejl' ind i hovedet på folk som ikke har den fjerneste brug for det, ligesom det nok ikke er kritisk nødvendigt at Gammelby Oldingehjems beboere lærer hvad objekt-orienteret programmering er, eller hvad et pdf-dokument er for en størrelse.
Posted by: Carsten Boll | 11/15/2009 at 16:14