Sad og rodede lidt rundt ovre på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs site - nærmere bestemt denne side - og fik trang til en gang Gammel Dansk... i hvert fald efter at jeg fik læst mig igennem et stykke rigtig gammel dansk - faktisk den ældste kendte håndskrift på dansk, som er en afskrift af Skånske Lov og Skånske Kirkelov.
Tænkte at det godt kunne trænge til at blive vist frem her på bloggen. Se, om du kan forstår dig på gammel dansk ... 'oversættelsen' følger længere nede på siden.
Hittir man annar man j siango mth sinnj athalkunu. oc dræpær bon dan horkal j siango mæth hænnj. Tha scal han til things føra. bæthe bulstær. oc ble mæth twigia man na vithni. at han drap thæn man j siango mæth hænnj. oc æy an nar stad. At swa gøro. læggi han vtan kirkiu garthe. ofna vgildum akri. [DgL.kap.216] Far horkarl sar j siango mæth annars mans kunu. oc cum bær lifuande bort. oc scriftær sic. oc dør sithan af thy sare. tha grafuis [f ov.l.] han j kirkiu garthe. oc vare tho vgildær fore bondanum.
Kom du igennem det? En fæl tid ikke sandt? :-)
Nå, men det betyder:
Hvis en mand finder en anden mand i seng med sin ægtehustru og dræber bonden horkarlen i sengen hos hende, da skal han føre både bolster og ble til tinge med to mænds vidne på, at han dræbte den mand i seng med hende og ikke noget andet sted. Når dette er gjort, skal man lægge ham uden for kirkegården på marken, og der skal ikke gives bøde for ham. Får horkarlen sår i seng med en anden mands kone og han kommer levende væk og skrifter, og han siden dør af det sår, da skal han begraves i kirkegården og bonden skal ikke bøde for ham.
