Fra kommentarfeltet til posten Sprogblomster, ordsprog og talemåder er jeg storgrinende nødt til at citere @Lars Tehranis kommentar:
"En ældre kvinde fra vejen kom ind til os for at samle ind til en nabo, som lå på sygehuset fordi han havde fået indopereret en 'speedmarker' (Det var altså en 'pacemaker'). Det havde åbenbart været et større projekt at samle pengene ind, for hun havde hele dagen 'løbet fra Herodes til Piratos'!
Claus Riis, som altid tegner mine julekort, tegnede engang nogle tegninger for mig til 'forkerte ordsprog'. Det ene - frit slag på alle hylder - har jeg allerede vist, men kun en tåbe frygter ikke haven har jeg da vist aldrig lagt på. Så her kommer det :-)

