BLOGBOGSTAVER

Sprogblomsternes livlige fætter: ukrudtet

Fra kommentarfeltet til posten Sprogblomster, ordsprog og talemåder er jeg storgrinende nødt til at citere @Lars Tehranis kommentar:

"En ældre kvinde fra vejen kom ind til os for at samle ind til en nabo, som lå på sygehuset fordi han havde fået indopereret en 'speedmarker' (Det var altså en 'pacemaker'). Det havde åbenbart været et større projekt at samle pengene ind, for hun havde hele dagen 'løbet fra Herodes til Piratos'!

Claus Riis, som altid tegner mine julekort, tegnede engang nogle tegninger for mig til 'forkerte ordsprog'. Det ene - frit slag på alle hylder - har jeg allerede vist, men kun en tåbe frygter ikke haven har jeg da vist aldrig lagt på. Så her kommer det :-)

Mellem linjerne

Når jeg er ude at undervise i at skrive mundret og forståeligt, bruger jeg ofte den velkendte abstraktionsstige til at få folk til at forstå, hvorfor konkret for det mest er bedre end abstrakt. Stigen ser sådan ud (lånt fra Erik Hansens Ping og pampersprog):

    8. Erhvervelse
    7. Køb
    6. Køb af motorkøretøjer
    5. Køb af motorkøretøj
    4. Andersens køb af et motorkøretøj
    3. Andersens køb af en bil
    2. Andersen købte en bil
    1. Andersen købte en bil sidste år

Trin 1 = konkret. Trin 8 = abstrakt.

En af pointerne ved at vise denne stige er, at få folk til at forstå, at på nederste trin danner vi straks nogle billeder af en lille tyk (?) mand og et eller andet bilmærke, mens vi på øverste trin er helt billedtomme i hovedet, fordi begrebet 'erhvervelse' er så abstrakt, at det ikke knytter umiddelbart an til vores erfaringscenter - og dermed heller ikke til vores primære interesse. Derfor er det helt afgørende væsentlig at skrive i et sprog, der appellerer til andres erfaringer og indre billeddannelse, hvis man vil gøre sig håb om at nå i optimal dialog.

Forleden så jeg i Politiken et andet godt eksempel, som illustrerer, hvor meget vi selv supplerer det, vi læser. Sætningseksemplet lød "Da det ringede ud, gik Maj ned og stillede sig ved porten".

Professor Carsten Elbro citeres derefter for denne udmærkede forklaring: "Der står 'ringede ud', og så konkluderer vi selv, at det må være på en skole, ligesom 'hun gik ned' betyder, at det må være en bygning i flere etager, og at 'Maj' må være en pige, ikke en måned, fordi en måned ikke kan gå - og alt det står der jo ikke noget om i teksten".

Og videre i artiklen (som jeg vanen tro desværre ikke kan linke til, da den er gemt væk i infomedia, grrrr) står der: "Tekst bliver således stikord til, hvordan det rent faktisk kan opfattes. Man læser så at sige mellem linjerne og aktiverer (...) forskellige scenarier i hovedet. (...) Det er helt styrtende enormt, så mange ting, vi selv fylder ud".

Ja, det er jo sandt.

Ordforbud

Synes egentlig, at det er et meget sjovt projekt, Kunstergruppen Superflex har med Det Kongelige Teaters Turbinehaller. Ingen hos Turbinehallerne (hverken skuespillere, instruktør, billetpiger eller nogen andre) må i denne måned bruge ordene teater, skuespiller, forestilling, scene, instruktør, billet, spille, prøve, premiere og publikum.

Ideen er, at ordforbuddet kan skabe ideer og muligheder. Og i Politiken i dag kan man læse, at instruktøren nu hedder en coach, at man i stedet for teater siger gøglerhus, at en billet i disse dage hedder et adgangskort, og at de træner i stedet for at spille.

Egentlig ret sjovt, synes jeg. Fordi det er en udfordring af vanen. Og fordi det jo danner nye billeder i bevidstheden, når det fx ikke hedder teater, men netop gøglerhus. Det giver en anden association.

Gik i eftermiddag for sjov og tænkte lidt over, hvilke ord jeg skulle forbydes at bruge for at ændre på min hverdag og verden. Det ville nok være:

sprog, dansk, ord, samtale, skrift, e-mails, stave, overskrifter, blog, dialog, kommunikation....

Ja, så ville jeg være arbejdsmæssigt handicappet. Meget sjovt projekt egentlig, at skulle karakterisere hinanden ud fra de to mest uundværlige ord for personen.

Gæt en grøntsag

Var på besøg oppe hos Annette Hartvig fra Aarstiderne i dag. Overvejede i den forbindelse, om jeg skulle outsource min madopfindsomhed.

I så fald skal jeg vælge mellem 34 forskellige kasser. Som har nogle ret sjove navne, nogle af dem:

• KedeligKassen
• DogmeKassen
• SingleKassen
• KukKassen
• HverdagsKassen
• FamilieGuf
• BasisOsteKassen
• SnydeKassen

Og så kom jeg til at tænke på, hvad jeg egentlig associerer ved de forskellige navne. KedeligKassen er nok overvejende melede bagekartofler :-). Hverdagskassen må være noget med gulerødder. SingleKassen er nok radiser og broccoli og ruccola. Og SnydeKassen... hm, dét ved jeg faktisk ikke rigtig. Men den lyder nu meget tiltalende.

Og hvad kan man så lære af det? Intet ud over, at mit (blomkåls)hoved er en søndagsramt bagekartoffel, der ikke yder Aarstidskassernes indhold retfærdighed :-).

Men glæder mig nu alligevel til, at man en dag kan købe GearKassen, SpørgeKassen, SpareKassen, LireKassen, SmadreKassen og FlytteKassen. Og måske allermest: StatsKassen. :-D.

Til gengæld vil jeg råde Aarstiderne fra at sælge SkarnKassen og KoKassen.