Hun "er en elektronisk performer (...) som en breakdancer fra 80'erne lader hun musikken strømme ind i sig gennem en pegefinger eller bagudstrakt hånd, i ilinger op gennem armen og skulderen, til hele kroppen rykker i musikkens rytmer".
Inden jeg afslører hvem citatet beskriver, så overvej lige, hvem det mon kan være.....
.........
Og lad mig så afsløre, at dette citat er fra Politiken i dag fredag den 14. september 2007. Det beskriver operasangeren Cecilia Bartoli, den vidunderlige italienske mezzosopran, der netop i disse dage udgiver cd'en Maria. Med musik, der går lige til hjertet. Og som kommer lige fra hjertet. Hendes. Og komponisternes.
Efter min bedste overbevisning er det et fuldkommen malplaceret billedsprog om en operadiva af hendes format og typiske fremtræden. Det er malplaceret i dén grad, al den stund at det sender tankerne og de indre billeder i en fuldstændig forkert retning.
Jeg gengiver citatet her som eksempel for at vise, hvordan sprogbilleder som normalt skal give indlevelsen, dybde, fylde og liv også kan forårsag det stikmodsatte, nemlig bidrage med forfladigelse i kraft af billeder hentet fra en 'forkert' verden, der simpelthen tager tankerne med på alt andet en en operarejse.
Nej; musikken strømmer ikke ind i hende, hverken gennem en finger eller en bagudstrakt hånd. Den strømmer ud af munden på hende, med lyd som om det fra hjertet. Hvad laver fingre og hænder her. Og lyd der strømmer ind og ikke ud? Og nej, hun er yndig på billederne, men matroneagtigt stor, så nej, der er ikke noget breakdancer over hende. Not at all.
Jeg vil vove den påstand, at Michael Bos forsøg på at lave et frækt twist og trække breakdanceren ind i dette operaklassiske scenarium er overmåde malplaceret. For mig som læser røg hele hans ellers begejstrede protrætinterview på gulvet, og jeg opgav på halvvejen. I irritation. Jeg følte simpelthen ikke at han havde format nok til at beskrive det format som Cecilia Bartoli har. Der er absolut intet og har aldrig nogen siden været noget breakdanceragtigt over Cecilia Bartoli. Heldigvis.